Skip to main content

Full text of "Prinsessen : en kaerlighedshistorie fra Frederik den Femtes hof"

See other formats


wm 



. ^ 



*:*^ 






0- -H^. 









i?^»^*. 



:*^'%;- 



l>#^ . 



k^9sh 






j^/-*^^ ^f Ali: 



6di 



U 31 



BØRGE JANSSEN 

PRINSESSEN 



BØRGE .L.xNoSEN 

PRINSESSEN 

EN KÆRLIGHEDSHISTORIE 

FRA FREDERIK 

DEN FEMTES 

HOF 




• •<^c. 




m: 



AXDET OPLAG 



H. HAGERUPS FORLAG 

KØBENHAVN 
MDCCCCVI 



KOIiKNHAVN NIHLSKN & l-YIMCIIl-; (AXKI. SIMMKI.KI.KU) 



rfTniiS iiJ^HiimTTnr n yyiniifnmi ii iHiiimiinn! 




nmiiiminiiiiniiHtaiiitiiinmT 




Omshi}; og Titelbillcde, Giralda- 
taariiet i Sevilla, er ligesom Slut- 
ningsvignelten og Hammerne om 
Prinsesse Louises Portræt, Fre- 
deriksberg Slot og Krucifikset 
udfort efter Tegning af 
Axel Hoii. 
Prinsesse Louises Portnet. Hil- 
ledet af Frederiksberg Slot og 
Krucifikset er gengivet efter Ori- 
ginalerne i)aa Hosenborg. 



VED Løngangen, der fører fra Hs. allernaadigste 
Majestæt Kong Christian den Sjettes demants- 
prægtige Christiansborg og til Slotskirken, er det 
blaa Gemak, og i det sidder allerhøjstsammes 
høje Datter, den naadigste Prinsesse Louise, vel 
indlaaset, at hun ej skal flj' den søde Kristen- 
dom, der er al Lyksaligheds Kilde. 

Men endda samme Kildes Sødhed ser Hendes 
kgl. Højhed saare syrlig ud, og hverken de rare 
Himmelgodter eller det stille Dødens Sovekam- 
mer, hvorom hun nyssens har læst, synes at 
være hende til sæn-deles Behag. Kan hænde fly- 
der det deraf, at hun er en liden Silke-Mø paa 
kun femten Somre. 

Ak, hvi skulde og' alt være saa sorrigfuldt her 
i denne slibrige Verden ! 

Hun lænede sig tilbage i den høje Sølvmors- 
Stol og stirrede op i Loftets Snirkelværk, hvor 

gyldne Gipsengler dansede ind og ud med 

én Gang blev de blaa Øjne helt blanke: naar 
Guds Engler dansede, kunde Dansen ej være 
Synd, og hvi maatte hun da ej danse? 

Hun kastede lidet med Nakken, bed Tænderne 
fast tilsammen: dette skulde hun dog huske at 
sige baade til sin høje Fru Moder og til Grev- 
inden og til Frk. Haxthausen og Bluhme og dem 
allesammen — — 

Hun sprang op, gik hastig frem og hen over 
det blanke Gulv, der var gjort af adskillige rare 



10 



Træsorter, standsede saa foran et Skab, hvis 
Døre var tvende Spejle: uh, den Adrienne havde 
et ilde Snit, og hvor det ækle kanelfarvede Ce- 
ladon-Klæde var lidet alaniodisk, livi skulde man 
ogsaa se ud som en gemen Bratenvender-Tøs — 
hun løftede Øjnene mod oven: for at behage 
den algode Gud og den himmelske Kronprins — 
som Gud tænkte paa, hvad Snit de gjorde paa 
Skrædersalen, og desuden : hendes Ansigt var da 
og' gjort af Gud I 

Hun nikkede ret tilfreds til et Par store blaa 
Øjne i et frisk Pigeansigt. Det var smalt, og 
Næsen en Kende bøjet — 

Hun rettede sig, fornam Kongeblodet: Prin- 
sesse var hun da I 

Men saa faldt et Uhr til Slag, det kække for- 
gik hende, hastig var hun atter ved Bordet, og 
bøjet sad hun over Tågliches Hand-Buch, ein- 
(jcrichtet ziir Morgen- und Abend-Åndacht, og saa 
læste hun Gang paa Gang, mens hun støttede 
Hovedet med begge Ha'uder: 

Hcrr Jcsii ('hrisl du hochstcr Gat, 
Ich bitC dich diiirh dcin thenres Blid 
Mach mir mcin Ictzlcs Ende gat — 

Saa lukkede hun Øjnene og repeterede — jo, 
nu gik det an, ja: mein letztes Ende gut! 

Dernæst kom hun til Kleine Ccdhechismus og 
til Bddia og dér — end var der én tilbage : 
Salmebogen ! 

Hun slog op, hvor der var indlagt et Mærke, 
borede saa begge Hæ^nder i Tupeen og læste 
haslig: 

Ich schrcijc 
Jcsa! Weh and ach, 

Hcrr Jcsa! llUf 
Ich Inn schr schunich — 

Saa gav hun sig til at repetere, men naaede 
ej længere end til: Weh und (uh: kunde ej huske 



11 



mere, gav Salmebogen et Puf, saa' ærgerlig ud, 
gabede, lænede sig tilbage, rakte sig: aa, hvor 
det dog ogsaa var traurigt altsammen ! 

Hendes Blik gled langs Væggene med det blaa 
Lystring, hvorpaa adskillige Kabinetsstykker i 
gyldne Rammer var ophængt i særdeles god og 
sirlig Orden, standsede saa over Indgangen til 
Dronningens Garderobe-Gemak, hvor der saas 
et Dørstykke, forestillende V Etude eller Flittig- 
heden, fremstillet som et gammelt Fruentimmer, 
der spinder paa en Rok. 

Prinsessens Mundvige gik nedad : saadan kom 
man til at se ud, naar man var flittig! Mager 
og med alle Slags Legemsbræk — uf, og det 
Ansigt, ret en gnaven Bullenbider! 

Prinsessens Mundvige rettedes, blev til Smil : 
det gamle Fruentimmer var ej ganske ulig Grev- 
inden ! 

Men næppe havde Prinsessen nævnet dette 
sidste Ord for sig selv, før Smilet veg, og hastig 
gled Blikket videre, standsede ved Døren ud til 
Løngangen. Det Kabinets-Stykke dér var mere 
galant, og paa det mæ^ttede hun ret sine Øjne. 

Det afskildrede la Vigilance eller Aarvaagen- 
heden, en Slags militan- Person, der støttet til 
sit Sidegevær stirrede ud mod nogle blaa Bjærge. 
Han var hel artig at anse — han kunde vel 
være saadan ungefæhr en tyve Aar — — hvad 
var det monstro, han spejdede efter: Fjender 
eller Venner — eller skulde det kanske være en 
liden — Veninde? 

Længe gjorde Hendes kgl. Højhed Spekulatio- 
ner herover, mens der ligesom kom mere P'arve 
paa Kinderne. 

Da veg denne atter; thi Uhret faldt til Slag, 
Bullenbideren derovre grinte ondt, og dér paa 
Bordet foran Prinsessen ligger endnu en Foliant; 
det er Pontoppidans Annales Ecclesiæ Danicæ 
oder Kirchen Historie des Ddnemarcks — 

Hun aabner den, støtter Hovedet mellem Hæn- 



12 



derne, borer Fingrene i Tupeen, ser sur ud og 
hi'ser adskilligt om saadanne renlivede kristelige 
Personer som Resenius, Bartholinus, Masius og 
Lasenius; men da hun repeterer, bliver Lasenius 
til Lasius og Masius til Masenius og saadan 
videre, til hun er Graaden nær. 

Saa rejser hun sig, gaar til Vindvet: Fuskregn 
og Taage, saa man næppelig kan se Skipper- 
boderne hinsides Kanalen — og paa Slotsplad- 
sen intet Menneske, ej en Gang en Løjtnant fra 
Cordegaiien — — — 

Hun er tilbage hos Pontoppidan: Lasius, Ma- 
sius, nej Lasenius, Masenius — aa, hvad det 
dog var for fatale Navne, Vorherre havde givet 
disse gamle Patroner! 

Hun smækkede Bogen i, men atter aabnede 
den sig og det just ved Titelbladet — hun bøjede 
sig over det: hvilket galant Kobberstykke! Dér 
en Engel, som ej var af de magre. Han holdt 
Danmarks Riges Vaaben, og nær hos saas et 
helligt Alter og ved det en Person i Kongepur- 
pur. Men ak, det var gennemstunget af et Spyd, 
som var udkastet af nogle onde Mænid, der op- 
holdt sig i Hintergrunden. Underneden stod Sand 
(Ainiitus. 

Prinsessen saa' helt vredagtig ud: hvilke frække 
S Iraten- Junkere at begegne en kongelig Person 
paa saadan Vis ! Dog, de var tænkelig godt nok 
blevet fra Livet til Døden henrettet, hvilket alle 
burde, alle, der glemte, hvad de skyldte Kon- 
gens hellige Blod! 

Hun kiggede op til den gamle BuUenbider 
over Døren : jo, hun lignede Grevinden — Grev- 
inden! Ja, om hun end ikke helt skulde miste 
Livet, i Gabestokken skulde hun, stryges til Ka- 
gen, kanske knibes lidt med gloende Tænger, 
hvert Fald, hvis hun end en Gang kom med 
den Ferle ! Ta'nke sig, lægge Haand paa hende, 
Kongens Datter! 

I del samme faldt Prinsessens Øjne paa et 



13 



Kors, der var aftegnet paa Titlens Fod. Ad 
Korset snoede sig en Slange. 

Hun bøjede sig over det: ret saadan en Slange 
var Grevinden ! 

Hendes Øjne lo, hun dyppede Pennen og skrev 
under Slangen det ene Ord: Hardegge. 

Hun trykkede godt til, som hun ved hvert 
Strøg gjorde et ret artigt Kaardesting, og det sidste 
var endda saa krabat, at Fjerpennen gik ganske 
forloren; thi i det samme lød bag hende med 
en Stemme saa haard og kold: 

»Deres kgl. Højhed!« 

Prinsessen for op; dér foran hende stod Hen- 
des Majestæt Dronningens Ober-Hofmesterinde 
Grevinde v. Hardegge. 

Nu knagede hendes magre Gestalt i en dyb 
Reverens, nu voksede hun højere og højere, mens 
Prinsessen blev mindre og mindre. 

Ahiger og truende stod Grevinden dér i den 
sorte Adrienne; de hvide Hænder med de mange 
Ringe var foldet over en Bønnebog, Øjnene veg 
ej Prinsessen — jo nu — aa. Gud ske Tak, nu 
sænkede hun Blikket, atter drog Prinsessen Aan- 
den, men nu fo'r Blodet hende til Kinderne: 
Grevindens Øjne stirrede mod Slangen og Korset! 

Prinsessens Hænder skjalv: hun vilde dække 
det skrevne med Haanden, hun vilde hastig 
ilukke Bogen; men kunde ej røre en Finger — 
dog. Gud ske Pris, Grevinden maatte intet have 
opdaget ; thi uden Lyd var hun ved Bordet, uden 
Lyd til Sæde og uden Ord ilukkede hun Pontop- 
pidan, tog Tågliches Hand-Biich, oplukkede den 
ved Mærket, gav et kort Nik, rejste sig, gjorde 
Reverens og sagde : 

»Deres kgl. Højhed!« 

Men Hendes kgl. Højhed fik ej et Ord frem. 

Saa et end kortere Nik, og Prinsessen be- 
gyndte : 

Hcrr Jesu Christ du huchsler Gut — — 



14 



Men saa standsede hun, betænkte sig og stam- 
mede atter: 

Herr Jcsii Christ dii hochstcr Gut 

Stadig var Grevindens Øjne ej fra hende, og 
stadig blev de smallere og smallere, saa der til- 
sidst kun var en eneste Streg igen; men den var 
skarp som en Kniv, og den skar den liden Prin- 
sesse til Marv og Ben. 

Om Vindvet ej var sprunget op, saa koldt her 
var ! 

Dog nu hjalp det paa Kulden; Grevinden havde 
hastig aabnet Pontoppidan, og den lange, magre 
Finger med den skarpe Negl pegede lige paa 
Ordet: Hardegge. 

Prinsessen var sprunget op — skræmt saa' 
hun sig om, som søgte hun Frelse; men dér 
stod Grevinden og holdt hende fast med Blikket 
— og nu — dér fra Adriennens Underfor frem- 
drog hun noget: paa Bordet laa en Ferle. 

Men da vandt Prinsessen Mælet tilbage, hen- 
des Hænder knyttedes, og hun raabte: 

»Rører I mig, gør jeg Anskrig!« 

»Nytter intet — det er efter allerhøjeste Befehl!<. 

Ferlen var i Grevindens Haand — ■ nu løftedes 
den; men just da sprang Prinsessen til Side, løb 
mod Garderobe-Gemakkets Dør, rev den op, var 
borte. 

»Til Hjælp, til Hjælp!« raabte Grevinden, men 
i det samme dalede hun dybt mod Gulvet ; Dron- 
ningen stod i Døren. 

»Prinsessen — hvor er Prinsessen?« 

»Pardon, Deres Majestæt, flygtet — borte — « 

»Hvor?« 

» Dér ! « 

»Bring hende!« 

Og Grevinden styrtede af Sted gennem den 
aabne Dør og videre ad Løngangen — Dron- 
ningen fulgte. 



15 



Ude fra Løngangen lød et Skrig, det var Prin- 
sessen, som var snnblet. Den nnge Page Bendix 
Ahlefeldt, der just kom forbi, sprang til og hjalp 
hende op — men dér, hvad var det, han var 
ej langt fra at tage sig en god Latter, kom den 
lange Hardegge ej farende mod ham — men 
der blev ej Stunder til Latter; thi Prinsessen 
gav saa ynksomt et Skrig og klyngede sig angst 
til ham. 

»Rør mig ej!« raabte hun til Grevinden. 

»Allerhøjeste Befehl, allerhøjeste Befehll« skreg 
Hardegge og løftede Ferlen ; men da blev Pagen 
blodrød i Ansigtet, rev Kaarden af Skeden, stil- 
lede sig en garde og raabte : 

»Tilbage, eller jeg spidder jer!« 

»Hjælp, hjælp!« 

»Rører I Prinsessen, saa — " 

Kaarden faldt ham af Haanden : dér stod Dron- 
ningen. 

Ingen talte. 

Saa skar Hendes Majestæts Stemme gennem 
Stilheden: 

»Holck!« 

Den jourhavende Kammerjunker, Baron Holck 
kom løbende. 

»Til Arresten!« sagde Dronningen og pegede 
paa Pagen. 

Saa vendte hun sig mod Grevinden og for 
fort : 

»Hendes kgl. Højhed til Gemakket!« 

Dog, Hendes kgl. Højhed rørte sig ej; men 
blev ved at stirre efter Bendix Ahleleldt, der af 
Baron Holck førtes til Page-Arresten. 



II 

Pac.e-Ahhksten i Slottets nederste Mezzanin 
er just ej det allersomprægtigste i kgl. Maje- 
stæts demantsprægtige Christiansborg. 

Paa Væggene er gamle Makajstapeter, der er 
udsirede med adskillige lystige Indskrifter og 
Figurer, saasom gennemstungne Hjæn-ter, gjorte 
al" Pager, der paa saadan Vis har skafTet sig 
nogen Tidkort under deres kedsomme Arrest. 
Kanske af samme Aarsag har en Engel paa Fod- 
stykket af den ene af Arrestens tvende Senge 
faaet et krabat Overskæg samt trekantet Hat og 
Sløvletter; men dette er og' det eneste lystige, 
som er at linde i Arresten, der er ret lille og 
mørk. Møblerne er udrangerede Sager fra de 
kongelige Husgeraads-Kamre, saasom nogle gamle 
Gyldenlæders-Stole, der ej er blevet stærkere ef- 
ter en liden Baltaille, som et Par kamplystne 
Pager lod gaa an her forgangen Aar. Dertil et 
Træbord med to Spiddelys i Tinstager, saa og' 
nogle Bøger, blandt hvilke er Et net Poema om 
Gud og En liden aandelig Exempelhog for Børn, 
del er: En udforlig Beretning om adskillige smaa 
Boms Omvendelse, hellige og exemplariske Levned 
sand glædelige Død — 

Og i dette fatale Logemente har Bendix Ahle- 
feldt nu amuseret sig over en Uge. Tiden har 
været særdeles trivialsk, og naar fradrages den 
Time, som daglig medgik til Page-Informator 
Georg Nielsens fransøske Lektion, samt den Time, 



17 



der slugtes af de seks Bordbønner før og efter 
Maaltiderne, da kunde den arme Bendix nj^tte 
al den øvrige Tid til Spekulats over Affæren med 
Hardegge og de onde Suiter af samme. 

Hvad behagede Hs. Majestæt monstro aller- 
naadigst at tænke, og hvad tænkte Hendes kgl. 
Højhed Prinsessen — ja, hvad tænkte hun? 

Gang efter Gang havde han haft paa Læben 
at gøre Informatoren nogen Slags Spørgsmaal 
om disse Sager, men ligesaa tidt var Ordene 
bletet stikkende ham udi Halsen; for samme 
surseende Pedant havde et saadant Øjesyn, at 
han kunde jage selv en Krigshelt paa Retræten. 

Og nu sidder Bendix Ahlefeldt ved Bordet og 
læser om de smaa Børns hellige og eksemplariske 
Levned samt glædelige Død; men snart kaster 
han Bogen fra sig, springer op og vandrer frem 
og hen. Det er, som Rummet er for lille til ham, 
saa skulderbred og stærk han er. Han har blonde 
Dun paa Hagen, dertil blaa Øjne, som nu ej ser 
særdeles lystige ud. Hænderne har han gravet 
dybt i Lommerne, og saa fløjter han. 

Nu standser han igen ved Bordet, vrænger An- 
sigt, og giver Børnenes glædelige Død et Lemme- 
dask, saa den danser hen ad Bordskiven. 

Men lige for ham bliver liggende en Bog i 
Duodez, han aabner den, kigger i den: 

Trohiertig Underretning for christelige Krigsfolk, 
hvorledes de skulde forbolde sig paa dend sande 
Gudeligheds og retskaffen Tapperheds Maade — 

Han vrængede: Gudelighed! Ja, den havde de 
sandt for Herren nok af; men Tapperhed ! — 
Ja, Soldat, det var godt! Gaa i Krigen, Kaarde 
mod Kaarde, ja, det var noget for en ærlig Karl, 
for en Kavaler, for en Ahlefeldt ! — Og saa Æven- 
tyr i fremmede Riger og Lande — Æventyr? 

Han rettede Ryggen, Øjne og Tænder lo: der 
var dog ogsaa Æventyr her til Lands — det 
med Prinsessen ! 

Borge Jiinssen : Prinsessen. O 



18 



Men hvi havde han ej spiddet den Harcegge; 
det havde dog været bedre end at lade sig slæbe 
i Arrest lige for Prinsessens Øjne — saadant 
var flovt ! 

Han bandede en drøj Page-Ed, kastede sig paa 
Rvggen i Sengen med den skæggede Engel og 
sparkede i Olmerdugs-Dynerne. Blev saa træt 
og stirrede en Tid mod Loftet. 

Med ét fo'r han op, gik lige hen mod Væggen 
og blev ved at se paa et stort og skævt Hja^rte, 
der var gennemstunget af en Pil. 

Og imens legede hans Haand med Dunene 
paa Hagen, og Munden spidsedes, og Tænder 
og Øjne lo: ja, hvad tænkte Prinsessen mons- 
tro, hvordan havde dette anstaaet hende? — 
Kanske tænkte hun nu paa ham — kanske? 
Og saa Pokker med det, at han nu sad her paa 
Smalkost som en anden Bremerholms-Slave; hun 
havde jo knuget sig ind til ham — og det var 
angenehmt at fornemme — særdeles angenehmt ! 

Lystigt fløjtede han, mens han gik frem og 
hen: aa ja, det var Æventyr! 

Men Tonen blev mere seriens: om Hendes 
kgl. Højhed nu led ondt, kanske endda for hans 
Skyld 

Saa trak han paa Skuldrene : dumme Kerl han 
var at staa her og fable saadan — hun tænkte 
Pokker ej paa ham ! 

Han slog Haglene sammen, bukkede, smilte og 
sagde saa halvhøjt: 

»Pardon, Deres kgl. Højhed!« 

I det samme rettede han sig og lyttede: var 
der ej Fodtrin udenfor? Jol Nærmere, nærmere 
— nu sattes en Nøgle i Døren — nu gled den 
op, og ind traadte en noget flovøret Fløs i Pa- 
gernes røde Mundur. Bag ham i Døren stod 
Pagehovmesteren, der sagde : 

»Bon plaisir, monsieur, lad mig se, han frem- 
tidig entholder sig fra saadanne Meriter!« 

Døren faldt til. De to Påser var ene. 



19 



»Bon jour, monsieur xVhlefeldt — « 

»God Dag, Beuhvitz, og Yclkommen! < 

»Merci bien,^ sagde Beuhvitz og kastede sig 
træt paa en Stol. 

»Naa,« smilte Ahlefeldt, hvad skylder jeg saa 
Æren af Deres Vell)aarenheds Nærværelse i dette 
forbandede Hundehul ? < 

Beuhvitz kneb Øjnene til, spidsede Munden og 
sagde : 

»Et Kys, mon frcre — « 

»Tvi for Ondskab, ; lo Ahlefeldt, »og hvor tog 
du det?« 

»I en Krog — « 

»Og hos hvem?« 

»Hos Geske, den trinde Jyde-Pige, du ved, 
Jomfruen hos den knoklede Hardegge — « 

»Hardegge!« sagde Ahlefeldt og avancerede brat 
imod ham. 

»Ja, den gamle Salmesynger lurede,« sagde 
Beuhvitz, »og hvad hun ej selv kan faa, det kan 
hun ej unde andre, og saa slog hun General- 
marsch — « 

»Og saa var General Hofprædikanten løs,« lo 
Ahlefeldt, gjorde en Pavse og lagde til: »men 
hør, du, der er noget, jeg nok gad vide — sig 
mig — hvad er der af nyt — hvordan tænker 
du, min Sag staar?« 

»Til i Gaar stod den ma foi fatalt!« 

»Til i Gaar?« 

»Ja, for da indgik din Papa med en Supplik 
til Hs. Majestæ^t — < 

»Gjorde Far?« sagde Ahlefeldt og fo'r mere 
dæmpet fort, »Men sig mig, du — hende den 
smaa Geske, har hun nu ej ladet sig forlyde 
med — 

»Med hvad?« læspede Beuhvitz og kneb Øjnene 
saftnmen — 

»Med — ja, saadan forstaar du, har hun intet 
talet om — jeg mener, hun maa jo i Gemak- 



20 



kerne have hørt el og andet — og adskilligt 
om — « 

Beuhvitz satte et skalkagtigt Ansigt op og gav 
sig til at fløjte. 

Saa hoidt han inde og sagde: 

»Aa jo — mon frére skulde vide, hvad hun 
har anforlroet mig!« 

»Hvad da?" sagde Ahlefeldt og tog ham i 
Kjoleopslaget. 

»Det er ellers aparte, saa nyfigen du er — 
jo — o, ser du, Geske har rapporteret, at Hen- 
des Majestæt behagede at være vredsindet som 
en — « 

»Hendes Majestæt,« sagde Ahlefeldt utaalmo- 
digt, »det ved jeg, men — « 

»Oh, ho!« fløjtede Beuhvitz og hviskede: »Det 
er Hendes kgl. Højhed, du mener — « 

»Jal!« raabte Ahlefeldt. 

»Nu lider hun vel — « 

»iVz7':^< 

»Ja, højstsamme havde jo Arrest paa Gemak- 
ket i otte Dage, og hun blev trakteret med hele 
Katekismen — « 

»Ja vel,« afbrød x\hlefeldt ham, Klinten og 
Hveden og Fanden og Hofprædikanten og hans 
durchlauchtige Fru Oldemor — men hvad 
videre?« 

»Videre? — Ja — a, den smaa Geske obser- 
verede — « 

»Hvad?« 

»At det behagede Hendes kgl. Højhed at ud- 
give adskilligt Grædevand og Sukke — jeg ved 
ej efter hvem — « 

Ahlefeldt knyttede Hænderne og gik ilsomt op 
og ned ad Gulvet, sparkede til en Stol, standsede 
brat foran Beuhvitz og sagde: 

»Tror du nu ogsaa, at det har sin Rigtig- 
hed — « 

»Point d' honneur!" 

Ahlefeldt trampede i Gulvet: 



21 



»Hvorfor knækkede du ej Halsbenetpaa hende?« 

»Paa hvem?< 

>Paa den formaledidede Hardegge!« 

»Saa, saa, sval din Kurage, « læspede Beuhvitz, 
og i det samme lød en geheini Klirren et Steds 
fra — 

»Paa hvad? spurgte Ahlefeldt og lyttede. 

»Paa denne I smilte Beuhvitz og drog lang- 
somt en Flaske Rhinskvin frem fra Kjolens Un- 
derfo'r. 

»Bravo, Beuhvitz, men hvor i Verden har du 
faaet den fra?« 

»Geske — ma chére Geské!« 

»Hun trakterer dig nok med adskilligt? 

»Aa ja! — Liebfraumilch 1730, men hvor faar 
vi Glas?« sagde Beuhvitz og saa' sig rundt. I 
lige Maade gjorde Ahlefeldt, og nu standsede 
hans Blik ved Bordets tvende Tinstager, hastig 
var han derhenne, vendte den ene og raabte 
saa : 

»Se her, Beuhvitz: Taffelsølv — en galant 
Pokal, hvad?« 

Straks derpaa sad de og drak hinanden til af 
de kuriøse Pokaler. 

Saa løftede Beuhvitz sin Stage og sagde, mens 
han geheimt beglanede Ahlefeldt: 

y> Hendes Skaal!« 

»Hvis?« 

»Din Prinsesses!« 

y>Min — hvad mener du?« sagde Ahlefeldt og 
blev rød i Kammen. 

»Jeg mener Hendes kgl. Højhed — jeg mener, 
at du dog vil drikke en Kredens paa højstsam- 
mes Gesundheit?« 

»Det vil jeg!« raal)le Ahlefeldt og sprang op. 

Tinstagerne stødte dødt mod hinanden. 

»Det var en artig Klang,« lo Ahlefeldt. 

»Men Meningen er derfor ej mindre god — 
særdeles din — « smilte Beuhvitz. 

»Mm, hvorfor min, mener du det da ej ærligt?« 



99 



»Par hleii om jeg gør, men jeg er af mindre 
Graadighed, jeg nøjes med Geske, Geské!« 

»Og deri gør du klogt, min Venl< 

»Naa, det synes du,« vrissede Beuhvitz, svajede 
Ryggen og søgte at sno Mustachen, men ser du, 
hvis jet] vilde, saa kunde jeg have haft adskillige 
galante smaa Desmerkatte, baade Baronesser og 
Grevinder og — « 

»Hardegge kanske?« 

»Hold Mund!« raabte Beuhvitz og sprang op, 
»Baade Grevinder og Baronesser, og — og Prin- 
sesser med ! « 

»Hvad er det saa for Prinsesser — lad hore!« 

»Saa, saa, mon frére, hvifor skriger du saa- 
dan op,« smilte Beuhvitz og slog Smæld med 
Fingrene. 

»Jeg vil vide Navnet! Svar mig! 

»Hun er en Gudinde, hendes Sjæl er charmant, 
hendes Øjne som Lavendler, og — « 

»Hvem mener du?« 

» Geske ! « 

»Geske?« 

»Ja, par hleii, Geske, mit Hjænies Prinsesse — 
hvem ellers? 

»Hvem ellers ^ — hvem ellers, sagde Ahlefeldt 
lidt flov, »du er saa spidsfindisk — du driller 
mig ! « 

»Gør jeg-? — Fi done, er det Taksigelsen, fordi 
jeg kommer her med gode Drankevarer til Sjæ- 
lens Oplivelse: Liebfraumilch 1730, mon frere'.v 

»Du har Ret,« smilte Ahlefeldt og rakte ham 
Haanden, > du er en Vindhas, men ligegodt en 
brav Karl, lad os forlvste os — Mamsel Geskes 
Skaal!« 

Atter stødte Tinstagerne dødt mod hinanden ; 
men i det samme løftede de begge Hovedet: der 
var Fodtrin udenfor — nu standsede de — xVhle- 
feldt var oppe — greb Flasken, løb hen til Sen- 
gen — nu var den kontrabande Flaske forborget 
blandt Olmerdugs-Dynerne — 



23 

»Beuhvitzl Vend Slagerne — saa vend dem 
dog ! « 

Hastig var det gjort, og mens en Nøgle dreje- 
des om i Laasen, stod de begge ret — nu gled 
Døren op, Pagehovmesteren traadte ind. 

»Mine Herrer amuserer sig vel?« spurgte han. 

»Takker skyldigst, Hr. Hovmester !< 

»Ahlefeldt, jeg har gode Tidender at bringe 
ham ! « 

»Takker, Hr. Hovmester!« 

»Ser han,« sagde Pagehovmesteren, »Hs. Maje- 
stæt har allernaadigst behaget at resolvere, at 
Hs. Majestæt i Morgen paa Formiddagen vil 
offerere ham en Afskedsaudiens — « 

»Afskeds?« 

»Ja, som jeg siger, han har x\fsked i Naade, 
og straks efter Audiensen maa han kvittere Slottet 
og d,?rpaa Staden! 

»Hvorhen, Hr. Hovmester? 

»Ved ej, men efter hans Hr. Faders nærmere 
Befehl — « 

»Og hvor længe, Hr. Hovmester?« 

»Ved ej — men helt tidlig paa Morgenen maa 
han være parat! 

»Skal ske, Hr. Hovmester!« 

Døren faldt til, atter var de to Pager ene. 

>Maa jeg for højgunstige Monsieur frembære 
min allerærbødigste Gratulation!« sagde Beul- 
Avitz. 

»Til hvad?« 

»Til Rejsefarten!« 

»Rejsefarten?« sagde Ahlefeldt i Tanker, ret- 
tede sig saa: »Ja, Rejsefarten!« 

»Frankerige — Paris — aa, Paris! Jeg bliver 
nia foi grøn af Misundelse — du faar det lystigt, 
mens vi sidder her i denne Helveds Strube- 
klemme og diverterer os med Monsieur Luther 
og Pontoppidan!« 

»Du har jo din Geske!« 

»Min Prinsesse!« sagde Beuhvitz og skottede 



24 



lil Ahlefeldt. Men just ved de Ord gav det et 
lidet Jag i Ahlefeldt, der nu sagde: 

Ja, det kan hlive lystigt med den Rejsefart — « 
Men hans Stemme var ej helt lystig, og han 
kunde ej lade af med at skotte til det gennem- 
slungne Hjærte derhenne paa Makajs-Tapetet. 



III 

SPAXIELAND. 
Over Castiliens Slette kcmmer to Ryttere, 
og endda de er Adelsmænd, er de ganske smaa 
mod den store Slette. 

Uger igennem har Solen brændt og afsvedet 
hvert Straa, saa Jorden skinner frem. Og Jor- 
den er gylden, og Solen er gylden, som den nu 
staar i sin Nedgang langt derude. Jordens hede 
Aandepust bølger og baner i Solglansen, Dagen 
dør i gyldne Drømme. 

Ved Vejen en Kaktushæ^k med luende Ild- 
blomster, længere henne et Ka])el med Guds 
Moders Billed, og længst henne et ensomt hvid- 
kalket Hus; ved Døren et ludende Muldyr med 
en Tværsæk, paa Jorden op mod Væggen : en 
Guitar. 

Og i en Sky af Guldsløv frem mod den syn- 
kende Sol rider Rytterne. 

Den ene af dem har skudt Hatten noget i Nak- 
ken, hans Rejsekjole er opknappet, og imellem 
tørrer han Ansigtet, der ej er af den spanske 
Facon. Han har blaa Øjne og gult Hageskæg; 
sikkert nok en farende Junker fra de nordiske 
Lande. 

Den anden er glatraget og spaniolsk. Han 
bærer Dragonregimentet Alamanza«s Mundur, 
grøn Kjole med røde Opslag, Epaulet med Kan- 
tiljer paa venstre Skulder. Og Munduren er til- 
knappet, rank rider han. 



26 



»Men at I slap derfra med Livet, siger Spa- 
niolen og ser undrende ud. 

»Aa ja, otte Dages Arrest, ler Junkeren fra 
de nordiske Lande — 

»Og saa forvist?« 

»Aa nej, I Spanioler er saa Pokkers gravite- 
tiske. Kongen og min Hr. Fader mente kun, at 
jeg helst skulde drage lidt til de udcnlændiske 
Stæder og gøre stiidia — « 

»Og hvorlænge har I nu drevet paa med saa- 
dant?« 

»Et og et halvgaaent Aar. 

»Og hvad gefaller jer bedst, Seiior, Tyskland 
eller Frankenland?« 

»Spanieland!« 

Spaniolen lægger Haanden paa Hjærtet og 
smiler: 

»I har megen Modestie, Seiior — dog, 1 har 
Ret, Spanien er Landenes Land — kun jert er 
af lige Rang, smilte Spaniolen, hvert Fald maa 
det være lystigt at være dér : I drager Kaarde mod 
Dronningen og omfavner Prinsessen — her var 
I blevet skudt! 

»Pokker tro jer — « 

»Ved San Jago de Compostella — den, der 
rører en Dame af Kongens Hus, er dødsens!« 

»Dødsens?« 

»En Gang er det sket, at en Adelsmands Haand 
har rørt en kgl. Dame — Dronningens Hest blev 
sky. Hendes Majestæt blev hængende ved Stig- 
bøjlen, straks turde ingen frelse hende, eftersom 
ingen var Prinser af Blodet, da sprang en Kavaler 
til og frelste hende; men straks maatte han flj' 
af Landet — men sig mig, Sefior, saa er de 
kongelige vel ej hellige hos jer? 

»Hellige?« lo den anden. Jo, sandt for Her- 
ren, hele Landet er surøjet af Hellighed, ved 
hvert Regiment, i hver Krog Tyvetampe af 
Spioner — « 

»Ogsaa ved Regimenterne?« spurgte Spaniolen. 



27 



»Aa ja, hver Ugedag lange Lister til Kollegiet 
om hvem, der banded og kyssed og saadant 
mere,« lo den anden, men nu er det forbi, nu 
tager jeg Revanche, nu er jeg Præsterne kvit, og 
saa forlyster jeg mig I 

»Præsterne har Fanden skabt,« sagde Spanio- 
len; men da de just nu var ved det lille Lande- 
vejskapel, blottede han ilsomt Hovedet for Guds 
Moder og korsede sig. 

Ogsaa den anden lettede lidt paa Hatten, og 
da han i det samme blev en Stodder va'r, som 
laa med fremrakt Haand, tog han til sin Penge- 
kat og kastede en Pistolet til iiam. 

»I er ej bange, Senor — at give en Pistolet!« 

»Han har den vel nødig, arme Djævel — « 

»Kanske? — Jeg nøjes med Velsignelsen — « 

»Det er billigere — 

»Og sikrere — Maria José, om det nu var en 
Bandolero*), som paa saadan Vis prøver vor Rig- 
hed for siden at plyndre os — « 

»Er der saadanne Folk her?^ 

»Aa jo, imellem — « smilte Spaniolen, mens 
den anden slog paa sin Kaarde og sagde: 

»Vi bjærger os vel!« 

Spaniolen lagde Haanden paa Hjærtet, bøjede 
sig mod sin Sidemand og sagde : 

»Den Kaarde, der har værget en Prinsesse, 
kan sagtens frelse en Adelsmand!« 

Den anden vidste ej ret, hvad han skulde 
svare; men han kunde dog ej andet end stryge 
sig helt tilfreds om Hagen. 



Bendix Ahlefeldt og Løjtnant Don Martinez de 
la Rosa sidder nu inde i den hvide Venta**), 
hvor Guitaren og Muldyret stod udenfor. 



Røver. **) Kro. 



28 



Over Døren hænger et Skilt, hvorpaa er at 
læse: la Perla de Castilla; men Perlen er ej af 
den hvide Art. Sort er her, og dertil Duft af 
branket Olje, Løg og Æsler, og dette sidste kan 
ej undre nogen, eftersom der er Æselstald i Per- 
lens forreste Salon. Her er dog ogsaa Logemente 
for Folk af den lavere Adel, medens rigtige Naa- 
der frit kan herske over alt det øvrige Hus, hvilket 
er et Kabinet med kalkede Vægge, et Glughul 
ved Loftet og et Par Halmmaatter paa Lergulvet. 
I den ene Krog en Bunke Løg, i den anden et 
Helgenbillede. 

Værten Don Gomez Santaella de Zorilla, hvis 
Slamtra^ gaar længere tilbage end Maurernes Tid, 
har med Stolthed vist al Herligheden for de frem- 
mede senores, og han har af Mad og Drikke til- 
budt dem det bedste, ja, end ej i ^L^drid kunde 
der bydes dem skønnere Retter. 

Og nu har han holdt sit Løfte, og paa Træ- 
bordet, hvor en Høne eller Hane nyssens maa 
have været, har han stillet tvende Fade, sigende : 

»Piichero, senores. Mad for Adelsmænd I < 

Og det klinger; men i Fadene er der kun Vand, 
Olje, Løg, Kødstumper og Bønner — 

Hundeæde — « siger Ahlefeldt paa Dansk. 

Men Don Gomez bukker, lægger Haanden paa 
Hjærtet og siger: 

»Ja, som Deres Naade behager at bemærke, 
den faas ej bedre i Madrid, ej i hele Spanien!« 

Men Vinen, baade Valdepeiias og Montilla, er 
god, og medens Don Martinez kun nipj)er til 
den, gør Ahlefeldt Besked. 

Saa drikkes der for Spaniens Kvinder, og Ahle- 
feldt rykker sig nærmere til Don Martinez, der 
nu fortæller om galante Elskovstra^kker, som ej 
kunde høres af en ung Kavaler, uden hans Sjæl 
blev anfalden af Storm. Thi Spaniolen talte ad- 
skilligt om sorte Øjne, røde Læber, hvide Halse 
og saadanne søde Himmelgodter, som dog mesten- 
dels havde hjemme hos Natfrøkener og Pariser- 



29 



jomfruer, med hvem megen Fornøjelse kunde 
haves. Men Elskespil med Damer af Rang var 
formedelst Etiketten en vanskelig Sag. 

»Naa, i saadanne Sager ser jeg ej heller saa 
nøje paa Rangen,« lo Ahlefeldt, og saa taltes paa 
Kavalervis videre om Kvinder og dernæst om 
Krig. Thi drog Løjtnanten nu til Sevilla, hvor 
han skulde melde sig hos Maricai de Campo for 
at gaa med Armeen til Lomhardiet, hvor Spanio- 
lerne krigedes under Infanten Don Felipe og Mar- 
quies de la Minas. 

»Naar gaar Rejsen til Lombardiet an?< spurgte 
Ahlefeldt med ét. 

»Om en Maaned — « 

»Tag mig med! raabte Ahlefeldt, »Jeg har 
saa' Kurage paa Æventyr — « 

»Spanien vilde være lykkelig ved jer tapre 
Kaarde,« sagde Don Martinez gravitetisk, »men 
er I først i Sevilla — « 

»Hvad da'?v 

»Da kommer I ej derfra, for dér kan I for- 
lyste jer — Sevillas Kvinder er skønne!« 

»Lad os saa hastig komme til Sevilla!« lo den 
anden og slog Smæld med Fingrene. 

I det samme lød flere Stemmer ude fra Stal- 
den, og nu kom Værten farende med en stor 
Lygte i Haanden. 

»Der er Folk paa Vejen, senoresl« raabte han 
og gned Øjnene. 

Borte var han, de to Kavalerer rejste sig, Ahle- 
feldt spurgte : 

»Hvad Folk kan det være?« 

»Bandoleros — hvem ved!« 

Ahlefeldt tog om Kaardehæftet og rettede 
Ryggen. 

De var ude i den forreste Salon. 

Fra Loftsbjæ^lken hang en Lygte, som skin- 
nede svagt over nogle magre, kantede Æsels- og 
Hesterygge, over nogle Tøjbylter, der laa paa 
Lergulvets Majsblade. Nu kom der Liv i Bylterne; 



30 



for den brede, jærnslagne Dør derhenne blev 
slaaet op: Xattehiflen strøg ind i Osen, med 
havde den Ljd al" Hovslag og Bjælderaslen. 

En Hane paa Loftsbjælken satte i at gale. 

De to Kavalerer avancerede blandt Bylterne, 
der til Hælvten var brune Slængkapper, til Hælv- 
ten Æselsdrivere, Smuglere og Bønder, som rakte 
sig og gabede, mens de glanede om sig. 

Men som paa et Signale var de med én Gang 
oppe og strøg Hattene af, det samme gjorde de 
lo Kavalerer; for dér frem fra Døren, fulgt af 
Don Gomez, Kusk, Mulddyrsdriver og et æ^dre, 
særdeles trindt Fruentimmer, der ej var artigt 
at anse, traadte en Dame — og Guds Blod, hun 
var artig I 

Ahlefeldts Øjne blev større, han maatte have 
alt med I 

Hendes Manton med Graaværk hang lost, og 
brunt Silke med sort Kniplingsvæ>rk rundede sig 
om Hofter og Bryst. Og saa xVnsigtetl Smalt og 
fint dertil blegt, saa Øjnene og Haaret blev mere 
sorte. Og Haanden — den liden Haand, der holdt 
Mantillaen sammen om Halsen — nej. Øjnene, der 
lo og dog var melankoliske, var det fornemste, 
nej, Haaret, Halsen — nej, Fødderne, hvor smaa 
de var, hvor let de dansede mellem Skarn og 
Halm — kuriøst, det ej var et Marmorgulv 

Og saa den artige Maner, hun hilsede paa — 
denne Raslen af Silke, Duft af Ambra — nu 
standsede hendes Blik ved de to Kavalerer, hvor 
varmt det var, i samme Nu følte Ahlefeldt som 
hans Hjærte var en Kende blesseret og for- 
hugget. 

Det trinde Fruentimmer, der fulgte hende med 
en Mantelsa'k og et Rejseskrin, dæ^kkede hende 
nu helt, Ahlefeldt rettede sig og misundte ret 
Værten, der krummende sig gik foran med Lyg- 
ten — men hvad nu : han førte hende salte Død 
ind i deres Kammer — det kunde blive galant ! 

Ahlefeldt og Don Martinez saa' paa hinanden 



31 



viden at tale, og nu kom Værten farende inde 
fra Kammeret, bukkede for dem og sagde: 

»Det er den berømte Danserinde Dona Mari- 
quita Rosario Rebolledo, og Deres Naader maa 
tilgive; men en saa berømt Aktrice Kan jeg kun 
bj'de Salonen derinde, saa hvis Deres Naader vil 
behage at tage til Takke med denne Salon? 

Han slog ud med Haanden og pegede med saa 
stoltelig en Gestus rundt i Stalden, hvor et Æsel 
just gav sig til at skryde. 

Begge Kavalererne nikkede, mens Værten fo'r 
til Køkkenet. 

»Hør,« hviskede Ahlefeldt og saa' helt lystig 
ud, »sagde han ej, at hun var en Aktrice — en, 
der gør Komedie? 

»Ja, hun gør saa\ Doiia Mari{{uita er i stort 
Ry for sin Dans — hun har danset paa Hs. kgl. 
Majestæts Theater i Escurial — hele Spanien 
ligger for hendes Fod, man siger endda, at en 
Prins skriver Digte til hende, sukker for hende 
og hun sæMdeles for ham!< 

»Lykkelige Prins,« lo Ahlefeldt, > men vi vil 
ej nøjes med at sukke, aa. Don Martinez, nu 
skal vi have Lystighed, et Par Plastre lader jeg 
springe, den Tamp af Vært maa op med sin 
hedeste Vin — og hun skal danse for os I« 

Don Martinez saa' mere og mere undrende 
paa Ahlefeldt, nu sagde han : 

»Seiior, Doiia Mariquita danser ej for os!« 

»Hvifor?« 

»Var 1 endda ene,« smilte Don Martinez, da 
vilde hun kanske vise jer denne Gunst, da man 
ej kan nægte en fremmed noget ; men i Spanieres 
Kompagni gør hun det ej!« 

»Aa, haa, dér har vi den Fandens Etikette, I 
talte om; men hvad: hun er da ej Grevinde!« 

»Men hun er Kunstnerinde, Danserinde, Spa- 
niens fornemste, og saa har hun danset i Es- 
curial ! « 



32 



»Og saa vil hun ej drikke en Kredens med os 
og være lidet artig?« 

Don Martinez saa' en Kende bister vid og 
sagde : 

»Vi er i Spanien!« 

»Aa, nu forstaar jeg,« lo x\lilefeldt og tog en 
Guitar, der stod op mod Væggen, > den skønne 
Dona skal, som I før sagde, have en Serenade 
for at strække Gevær — her! Her! Tag I Gui- 
taren, sjaig I ; for jeg har ej Tone i Halsen — 
men Vin vil den have — hendes Skaal vil jeg 
drikke, for, aa, Don Martinez, jeg tror, jeg er 
falden i amoiir — de Øjne, den Hals, den Statur, 
det Himlens Mesterstykke! 

Straks derpaa drikker alle i Stalden Dona Mari- 
quitas Skaal med megen Bravur, og en af Æsels- 
driverne, som ej vil, at en fremmed skal give 
sit Guld for intet, tager Guitaren og synger: 



Hvorfor rødmer Aftenhimlen, 
Hver Gang Solen synker ned, 
Hvorfor skælver du, mit Hjærte, 
Hvorfor er min Kind saa lied? 

Hvorfor dufter Myrtelunden, 
Hver Gang Solen synker ned, 
Hvorfor livisker Kildens Rislen 
Kun om Kys og Kærlighed? 

Himlen rødmer, naar den tager 
Solen i sin omme Favn, 
Og mit Hjærte skælver, bæver 
Blot ved Lyd af hendes Navn! 

Og jeg kalder, og hun kommer, 
Og jeg kysser hendes Mund, 
Og det Sted, hvor vi to mødes. 
Er just i en Myrtelund! 

Derfor dufter Myrtens Blomster, 
Derfor rødmer tiendes Ivind, 
Derfor bærer Kildens Rislen 
Os i Paradiset ind — 



33 



Ahlefeldt raaber bravo, takker og letter paa 
Hatten, men tager dog næppelig Øjnene fra Dø- 
ren derhenne, som ventede han, den skulde op- 
springe — og nu — han griber Don Martinez i 
Armen — glider Døren ej læmpeligt op? Dér er 
hun! — Hun kom dog, Martinez! Men nej — 
ak, det er det gamle, trinde Fruentimmer, der 
stikker sit formaledidede Hoved ud og snærrer: 

»Senorita vil sove — 

Straks er Guitaren stillet hen, og flere Stemmer 
hvisker : 

»Seiiorita vil sove — « 

Og som paa et Signale svøber Bønder og Æsels- 
drivere sig i deres Kapper, nikker god Nat, beder 
deres Rosenkrans og korser sig — — — alt er 
stille. 

»Don Martinez, denne gode Vin har givet mig 
stor Legems Fyrighed,« hvisker Ahlefeldt hed i 
Kinderne, »om jeg nu sprængte Døren dér?« ' 
Guds Moder bringe jer en rolig Nat,« smilte 
Don Martinez, mønstrede Flintestenene paa sin 
Pistol, svøbte sig i Kappen og føjed saa til, »og 
dernæst søde Drømme — 

»Søde Drømme,« vrængede Ahlefeldt. 

»Og kongelige Drømme,« smilte Spaniolen, 
drøm om Prinsessen]« 

»Aa, Prinsessen,« snærrede Ahlefeldt, og snart 
derpaa sov han. 

Men Ansigtet var vendt mod Doiia Mariquitas 
Dør. 



Børge Janssen : Prinsessen. 



D 



IV 

Quicn no ha visto a Sevilla 
S'u ha visti) a nuiraiulla.') 

ONA Mariquita, det Himlens Mesterstykke, er 
i Sevilla , og da er Bendix Ahlefeldt der 
ogsaa. 

Endnu har hun dog ej bragt ham midthim- 
mels ; thi han har ganske intet set til den skønne 
Huldgudinde, som et Steds maa have forstukket 
sig; men hvor? 

Han har med hidsig Begærlighed og med ad- 
skillige Venner, han har faaet formedelst sin gode 
Pengekat, søgt hende overalt, ja, han har endog 
efter Vennernes Raad været hos en gemen Haar- 
skærer og Barher, navnlig Figaro, boende i Calle 
de los Fransos'-'"') for at faa ham til at drive Spio- 
nage. Men endda samme Don Figaro har stor 
Anseelse som den Gud Cupidos Løl)edreng, er 
intet kommet for Dagen. 

Og onde Tunger hvisker kuriøse Ting, snart 
om en Prins, der skal have anstukket den skøn- 
nes Hjæn-te saaledes, at hun for sin amourøs Aar- 
sag tænker paa at gaa i Kloster eller bliAe Slav- 
inde af den hellige Trefoldighed***), snart om 



*) Den, der ikke har set Sevilla, har intet Vidunder set. 

**) Den franske Gade, hvis \r. 15 endnu udpeges som 
Barberens Hus. 

***) Et gejsteligt Søsterskab, der foruden daglig at pryde 
et Billede af den hellige Trefoldighed tillige skulde under- 
kaste sig forskellige Bodsøvelser. 



35 



Sevillas Ærkebisp Marquis de Osuna, som er en 
stor Ynder af Kunsten og derfor skulde have 
tagel hende i sin milde Varetægt, hvilket sidste 
nøjere beset kun kan være i bedste Orden, da 
en Ærkebisp og et Himlens Mesterstykke jo begge 
hører Kirken til. 

Dog, disse onde Rygter slukker ej Bendix Ahle- 
feldts hidsige Ild; men for at denne ej plat skal 
fortære ham, svaler han sig saa passelig paa, 
hvad der ellers anbyder sig af sød Libertinismus. 

Og Vennerne er ham gode Ciceroner, og det 
er ej eneste for Folkelivets Aarsag, at han søger 
til Triana*), hvor de Troldhekse af Zigeunersker 
gæn-ne spaar unge Kavalerer, at den Gud Amor 
er i Anmarsch, og saa for at vise, at Spaadom- 
men er rigtig, straks lader Amor falde an. 

Men ogsaa andre Visiter gjordes, saaledes i det 
Slot Alcazar, hvor Kongen i de gode fremfarne 
Dage hvert Aar modtog den galante Skat af 100 
Jomfruer; og ydermere havde man, dog ej for 
Religionens Aarsag, besøgt det Kloster la caridad. 
Her fandtes nemlig en Grav, der gemte det jor- 
diske Hylster af alle glade Sevillaneres sande 
Patron, en gammel Munk, der i sin gode Tid 
havde haft en særdeles goiit for Kvinder. Den 
Tid var han en brav Junker, navnlig Don Miguel 
de Marana, af andre kaldet Don Juan; og at 
han var en habil Kavaler, forstaar man, naar 
man hører, at han havde caresseret alle Sevillas 
smukke Kvinder, Nonnerne ej at forglemme. Men 
saa en Aftenstund, han gjorde sig til af disse 
Meriter, opsprang Døren, og dér stod den Kob- 
bermø, som ellers sirer Stadens fornemste Taarn 
la giralda, og sagde, at Monsieur end manglede 
hende, hvorpaa hun slog Armene om ham, saa 
han var maustodt. 

En anden Geschichte berettede, at han en 
Gang havde et Syn, der viste hans egen Ligbe- 



*) En Forstad til Sevilla. 

3* 



36 



gængelse, og da angrede han og gik i la caridaci, 
og her ansaa' Ahlefeldt og hans Venner foruden 
hans stille Dødens Sovekammer ogsaa en Kaarde, 
med hvilken han for et Elskespils Aarsag n ed- 
stingede en ældre Oher-Officer og Kommandant 
paa Kastellet dér. 

Denne visile var saavel Ahlefeldt som hans 
Kompagnoner til særdeles Lystighed, ja, Ahle- 
feldt fik endda som fremmed, hvem intet kan 
nægtes, Permission at tage Kaarden i Haand og 
gøre nogle Udfald. 

Han følte sig ej lidet ved at føre denne gamle 
Kvindesvends Kaarde; og da man saa havde 
sanket sig Kraft og Kurage ved Patronens Grav, 
gik man ud i Staden at følge hans Ungdoms 
skønne Eksempel; senere kunde man jo altid 
gaa i Kloster. 



I Sevillas Theater »San Fernando« er i Aften 
stor Forestilling. 

Den skønne Dansegudinde Doiia Mariquita Ro- 
sario Rebolledo vil endelig lade sig se, og alle 
Sevillas Kavalerer har forlængst købt Billetsedler, 
saa Direktøren har haft en galant Profit, hvilket 
og' kan siges om Blomstersælgerne, thi alt ved 
Middagstid er adskillige Læs Blomster blevet kørt 
til Theatret; men nu er det Aften, og Forestil- 
lingen skal gaa an. 

Ved Døren, der er saa snæver, at det er sær- 
deles angenehmt for en Kavaler at passere den 
med en Dame af den smukke Art, staar to Sere- 
nos Vagt. De har Spyd i den ene Haand, Lygte 
i den anden, saa her er passelig mørkt, hvilket 
jo og' kun kan være bekvemt for Kavalerer med 
smukke Damer, 

Inde i Salen, der paa Væggen har Helgenbil- 
leder og under Loftet en Snes Lysekranse, er der 



37 



myldrende fuldt, og det summer af mange Stem- 
mer: dér snakker bealdrede Kavalerer om Krigen 
udi Lombardiet, Kongen af Savoyen og de onde 
Kapere under Finisterre; og dér tales om den 
tilstundende Corpus-Christi-Fest, om Processionen 
og Tyrefægtningen; dér om Dona Mariquita, som 
altsaa Guds Moder ske Pris ej var blevet Slav- 
inde af den hellige Trefoldighed. Og Marquien 
af Palafox de Midinueta gør Kur til Grevinde 
Mercedes de Haro Villavizioso, og Grev Villa- 
vizioso gør Kur til Marquisen af Palafox de Mi- 
dinueta, og unge Kavalerer taler om unge Damer, 
og unge Damer taler om unge Kavalerer, saa det 
summer og hvisker gennem Luften, der er hed 
af Elskov, tung af Tobak, Løg, Lys, Kvinde- 
pudder og Blomster, og disse Blomster staar i 
store, grønne Vidiekurve mellem Scenen og første 
Række, hvor Ahlefeldt og hans Venner sidder. 

Musiken gaar an med en klingende Marsch, 
liere Lys tændes, og de blinker i Valenciasilke 
og Ædelstene, i brogede Dragter, skønne Uni- 
former. Dér kgl. Karabinierer og Pontonierer i 
blaat og rødt, dér Fændriker og Kornetter, Fod- 
artillerister og Flankører, som alle snart skal ud 
at kæmpe for Spaniens Ære; men prægtigst er 
dog en Hellebardist-Officer af Vicekongen af Perus 
Korps. Han har blaa Kjole, rød Vest, hvide Pan- 
taloner, røde Strømper og Sko med Spænder paa. 
Bag ham to Negerslaver; den ene ruller Cigarer 
lil ham, den anden holder en Sølv-Brasero med 
Gløder til at tænde ved. 

Hvad Under, at og' Kvindeøjnene gløder, sær- 
deles da alle ved, at han er vendt hjem paa Ad- 
miral Torres Armada med saa meget Guld, at det 
ej kan tælles, men kun maales i Skæppevis. 

Og Lyset vælder videre over Kavalerer, klædt 
paa Spansk med Bolero, Sombrero og Haar-Net, 
Kavalerer klædt paa Fransk med guldbræmmede 
Hatte og Kjoler, over skønne Damer, der lader 
Øjnene gnistre. Vifterne vugge. 



38 



Nu gaar Dækket til Vejrs, alle retter sig, og 
der bliver stille i Salen : Dona Mariquita kommer. 
Hun vil danse, men kan ej; thi i det samme 
lyder et Raab fra en al" Ahlefeldts Venner, og 
alle er de oppe, griber i Blomsterkurvene, og in- 
den den skønne har g.)ort det første Trin, regner 
Nelliker og Roser over hende, fylder Luften, daler 
mod Scenen, hober sig højere og højere, mens 
Olé- og Bravoraab drøner. 

Hun lader de smukke runde Arme synke, 
lægger det skønne Hoved paa Siden, smiler 
hjælpeløst. 

Latter og Larm, mens Blomsterdyngen vokser 
højere, højere, gemmer Føddernes Lidenhed, Be- 
nenes Runding — 

Saa med ét kaster hun Kastagnetter og Vifte, 
Læberne bues. Tænderne blinker, hun bøjer sig, 
Silken strammes om al Herligheden, og hun 
samler i Favnen Blomsternes Byrde, bærer den 
bort — nu daler Rosenskyen om hende, og nu 
svinger hun sig frem, mens Kastagnetterne ras- 
ler, Guitarer og Bandurrias klinger. 

Og Kavalererne, ej mindst Ahlefeldt, hvis hvide 
Handsker er røde og grønne af Roser og Blade, 
stirrer sig hedere og hedere — — — 

Det er el tango — snart hvirvler hun saa 
hastigt, at vel ej en Gang Cupidos rappeste Pil 
kunde naa hende; saa standser hun, bøjer sig 
tilbage, staar som en Støtte, mens alle Hoveder 
i Salen med ét bliver stille. 

Men nu faar Hovederne dernede ej mere Hvile; 
thi Dona Mariquita bøjer sig forover, breder 
Armene, som vilde hun favne hver en dernede, 
ser spørgende om sig, slaar et kaldende Smæld 
med Kastagnetterne — Musiken tier — Døds- 
stilhed, alle springer op, én af Ahlefeldts Ven- 
ner river hastig hans Hat af og slænger den til 
hende. 

Hun griber den, Kastagnetterne slynger en 
Lattertrille gennem Salen, og rundt hvirvler hun 



39 



i Dansen, mens Ahlefeldt tager sig til Panden 
med Haanden, som bliver vaad, mens han ej 
forstaar, at der nu med én Gang er tre Mari- 
quita'er — tre? Nej fire! — — — Han stryger 
sig over Øjnene — — 

Alting hvirvler, Kastagnetter smælder. Guitarer 
surrer, Oléraab stiger .... da Ij'der en Stemme 
højere end de andre: 

y>Sii majestad!<i 

Og i samme Nu tier al Lyd, de fire Mari- 
quita'er er blevet til én, hed af Dansen staar 
hun som manet til Gulvet, nu river hun noget 
af Bæltet, det er en Rosenkrans, og hun falder 
paa Knæ, bøjer den skønne Nakke, folder de 
skønne Hænder om Rosenkransens Perler. 

Ahlefeldt ser sig undrende rundt — alle er 
sprunget op, og nu knæler de, vendt mod Thea- 
trets Dør. 

»Paa Knæ, det er Sakramentet, som føres forbi 
derude paa Gaden,« hvisker en af Ahlefeldts Ven- 
ner, og forvirret knæler han. 

Dødsstille er her, kun synes han, at han kan 
høre Mariquita's Aandedrag, og han vender Ho- 
vedet, skotter mod hende; men hun ser ej ham 

— han kan ej faa Øjnene fra hende, den bøjede 
Pande, Brynenes Bue, de foldede Hænder — han 
huskede, hvad han havde hørt om hendes Kloster- 
gang, ej længer var hun Doiia Mariquita — en 
>s^onne, en Helgeninde var hun — — salte Død 
for en Mesterinde i Komediantspil I 

Nu lyder et Steds fra Raslen af en Sølvklokke 

— hun bøjer Hovedet end dybere — alle gør 
saa' — Lyden dør, og ude fra Døren raabes nu, 
at Hans Majestæt Sakramentet er forbi, og da 
springer alle op, Latter og Larm, raslende Ka- 
stagnetter, og han ser hende hvirvle rundt. Non- 
nen, Helgeninden er atter den glade Doiia Mari- 
quita — og hans Hat, der er at regne for hendes 
Kavaler, løfter hun snart højt i venstre Haand, 
og det er, som hun vil fange den med højre^ 



40 



snart ligger den for hendes Fod, og hun danser 
om den, gør Komplimenter for den — ak, hvi 
er han dog ej sin egen Hat! — Snart kaster hun 
den i Vejret, griber den, ler til den, blinker til 
den, ja, alt: Øjne, Tænder ler. Armene favner, 
og nu: hun løber frem paa Scenen, alle rejser 
sig, rækker sig — hastig lader hun Blikket gaa 
Salen rundt, nu standser det ved Ahlefeldt, der 
samler al sin Kraft og lægger Haanden paa 
Hj ærtet. 

I det samme bues hendes Læber til Smil, og 
hun slynger Hatten mod ham, han griber efter 
den; men griber galt, den falder til Jorden, han 
bliver blodrød : Fanden ogsaa I — — 

Dækket er nede. Bifald og Jubel paa alle 
Kanter: olé, din Moder leve! Nu er det atter 
oppe, og atter sendes en Blomsterregn som 
duftende Offer til Himlens skønne Mesterstykke, 
der igen maa danse, saa de røde Roser græder 
Blod^— 

Dækket er faldet for sidste Gang, og Ahlefeldt 
og hans Venner er ude under aaben Himmel. 
Luften er sval, hvad og' kan tiltrænges. Larmende, 
leende gaar Skaren langs Gaden, foran et Par 
med Haandlygter, der Hakker over hvide Mure. 
Trods Svalheden gløder dog Ahlefeldts Kinder; 
for Vennerne kan ej nok fortro ham, at i Mor- 
gen ved hele Sevilla, at han er den skønne Ma- 
riquita's høje Gunstling, efterdi hun saa artigt 
sendte ham Hatten tilbage. 

Fanden ogsaa, at jeg ej kunde gribe den, 
tænkte Ahlefeldt og saa' lidt llovoret ud; men 
snart derpaa' vendte Kuragen tilbage, thi da sad 
de paa et Trakterhus, hvor Vinen var sød, og 
Opvarterskerne ej mindre søde. 

De røde og grønne Handsker fremvises under 
passelig Lystiglied, Ahlefeldts Hat gaar rundt og 
caresseres med stor force ; men tilsidst bliver det 
Ahlefeldt for stærkt, og han tager Hatten til sig 
og siger, at det er lians. 



41 



»Ja, Hatten!« raaber en. 
De andre ler, og nogle raaber: 
»Hatten nok; men Mariqiiita!' 
»Hun med!« raaber Ahlefeldt og slaar i Bor- 
det, saa Glassene danser el tango. 



Ahlefeldt og de la Rosa følges hjem ad Don 
Pedro-Gaden. 

»Naa, lyster I saa at gaa med Armeen til Lom- 
bardiet?« spørger de la Rosa smilende. 

Ahlefeldt rystede paa Hovedet. 

»Ja, hvad sagde jeg, < smilte de la Rosa, »her 
i Sevilla er der Æventyr nok! 

»Hun er dejlig U< sagde Ahlefeldt. 

»Et Himlens Mesterstykke, « lo de la Rosa og 
saa sukkede han, nien ak, hvad baader det, 
om to Dage afmarscherer ;;/ — « 

»Alt saa hastig? 

»Ja, vort Regiment maa af Sted; men baade 
»Estramadura < og Rey«, de lykkelige, maa 
vente til efter Festen ; for Hertugen af Losada 
staar jo ved »Estramadura«, og han skal dræbe 
Tyren - — og »Rey« skal med i Processionen — « 

»Og saa maa Fjenden vente?« 

»Forstaar sig!« 

De var udenfor deres vanlige Trakterhus El 
Universo paa Plaza del Triunfo. 

Her standsede de og saa' paa hinanden. 

»Aa jo,« nikkede Ahlefeldt, og straks efter sad 
de derinde: en døsig Olielampe paa et hvidskuret 
Bord, langs Loftsbjælken en Ra^kke Skinker om- 
kring et Helgenbillede, helt tilbage i Halvmørket 
nogle Vintønder og en Sivstol med den halv- 
sovende Vært. 

Det første Glas var drukket og adskilligt for- 
talt om røde Labber og hvide Skuldre, da fik 



42 



Ahlefeldt med én Gang Øje paa de trinde Skin- 
ker deroppe, og han sagde : 

»Hør, Seiior, er / ej sulten?« 

»Sulten? Nej! 

»Pokker forstaa jer Spanioler, I spiser ikke, 
I drikker ikke — < 

»Vi elsker — « smilte de la Rosa. 

»Jeg med!« raabte Ahlefeldt. 

»Men I er dog sulten?« 

»Ja, glubsk!« sagde Ahlefeldt og slog i Bordet, 
saa Værten derhenne fo'r op. 

Da Ahlefeldt var paa det fjerde Stykke Skinke, 
lo de la Rosa: 

»Det er nok ej saa ilde fat med Monsieurs 
Hjærte!« 

Hvifor?« spurgte Ahlefeldt og tog fat paa det 
femte Stykke. 

»Den, der spiser, elsker ikke, siger vi!« 

»Kuriøse Sprichworter, I har, I Spanioler,« 
sagde Ahlefeldt lidt ærgerlig; men saa lagde han 
smilende til, vi siger, at Mad og Drikke giver 
Krigsgejst før Slaget — og nu har jeg just Krigs- 
gejst. Hvor tror I, hun antræffes, jeg kunde 
lyste paa Timen at lage Kastellet med stormende 
Haand ! « 

»Saa, saa,« smilte de la Rosa, »gem jer Ku- 
rage — « 

»Det kan jeg saa daarlig,« sukkede Ahlefeldt. 

»Men I maa, Seiior — ser I, hun kommer 
nok baade' til Processionen og Fægtningen — « 

»Men det er først i Morgen,« klagede Ahlefeldt, 
»og hvad da — aa, gode Ven, siden I Spanioler 
forstaar jer saa vel paa Elskespil — saa sig mig 
blot — hvordan skal Sagen gribes an?« 

De la Rosa bøjede sig smilende over ham og 
hviskede : 

»Don Figaro!« 

»Don Figaro?« 

»Ja,« sagde de la Rosa, tog saa Fadet med 



43 



den afskaarne Skinke og rakte det smilende til 
Ahlefeldt, > kanske end et lidet Stykke?« 

»Tak, nn er jeg mæt,« sagde Ahlefeldt lidt 
fortrydeligt. 

»Og saa kommer Turen til Elskov!« lo de la 
Rosa. 

»Ja, justement gør den det!« 

»Skaal da og hils — « 

»Hvem?« 

»Don Figaro!« 



V 



ER det, fordi Fyrstaalct er slet, eller fordi Man- 
zanillaen var god, Ahlefeldt ved det ej, men 
hvert Fald har han ondt ved at faa slaaet Ild 

— naa, endelig! 

Langsomt fænger det i Olielampens Væge, et 
dæmpet rødt Lys lister frem til Stuens hvidkal- 
kede Vægge med Guds Moders Billede og Kon- 
trafejer af adskillige slette Personer, der vrider 
sig i Helvedes Ildsluer — en Biskop er der 
ililandt. Ahlefeldts Blik søger ham — han smiler: 
en Ærkebisp burde det have været, en Ærkebisp 
af Sevilla! 

Han ler stille, stryger sig om Hagen, slaar 
med Nakken: naa, lad kun den Ærkebisp slippe 
for Helvede, hun kastede dog Hatten til ham, 
Ahlefeldt, i Morgen ved hele Sevilla det — hen- 
des Gunstling, hendes" — Mariquitas — — — 

Han tager Kaarden af, kvgger den paa Bordet 

— hvad dér? Et Brev: A Monsieur Bendix Ahle- 
feldt, SeuiUe 

Brevet er brudt : fra hjærte Søster Elisabeth ! 

Hvad nyt kan der være? — — — 

Han tager Hatten af, vil slænge den fra sig; 
men saa lader han Brevet falde, holder Hatten 
op i Lyset, betragter den nøje : dér er Mænker 
af Fingre — er det hendes-? — 

Langsomt gaar han frem over Gulvet, men 
han slipper ikke Hatten, holder den tæt mod 
Olielampen, betragter den nøje — rj^nker saa 



45 



Panden, smiler lidt flovt: de Fingre er kanske 
Vennernes! — Endnu hører han deres hede 
Lovsang over Dona Mariquita, deres Spotte- 
gloser — han skulde vise dem, at han var Karl 
for sin Hat, ja, just Hat! Saa kærtegnede han 
den, lagde den varsomt fra sig," kastede sig i 
den sivflettede Stol, trak Lampen nærmere, gav 
sig til at læse: 

»Dyrebare Brodei. 

Først aflegger jeg min skyldigste Taksi- 
gelse for Dit kiære Brev, og saa iiler jeg 
med at tilskrive Dig, eftersom jeg veed ad- 
skilligt af Vigtighed. Efter vor Høysalige 
Christian haver leveret sin Siel til Evigheden, 
hvorom jeg jo sørgeligt har tilmeldet Dig, 
er Alt bleven af anden Art. Du kand ey 
tænke Dig, hvor lystig og naadig en Herre 
Hans Mayit er, hvilket merkes udi adskillige 
Forholde. Du veed saaledes, at Comoedier 
under den Høysalige ey vare behagelige, nu 
ere Alle hidsige efter saadant. Begge Maye- 
steterne ere store Elskere af Festins, Masque- 
rader og Landpartier, og De holde Sig ey for 
gode til at uddrage af Staden til det Gasthaus 
SchaushofTt"'') eller til Mester Hans i Taarbek, 
hvor de Allernaadigst med megen Appetit 
spisede Kramsfugle med Tyttebær. Efter dette 
forstaaer hierte Broder nok, at saadanne 
Sommerplaisirs ere blevne alamodiske, saa 
nu skal aliverden have Tyttebær og Krams- 
fugle. Ogsaa i den lystige Landsby Søllerød 
har man adskillig Moerskab, selv om den 
kandskee e}^ er saa stor, som da nu af- 
gangne Pastor Schultz, der og var Eyer af 
Kroen, imellem gjorde sine Prædikener saa 
lange, paa det at Folk kunde tørste saa 

*) Skovshoved. 



46 



meget meere. Kromanden (ham selv) til 
Profit. 

Ogsaa have vi galante Jagtpartier, Baller 
og Apartements, og Hs. May*i har ofte lystige 
Indfald, der er os alle til megen Munterhed. 
Jeg skal saaledes geheime betroe favora- 
bleste Broder, at det forgangen fortælledes 
mig, at da een vis Enke i en Allernaadigst 
tilstaaet Audience androg Hs. MayM; om et 
Pengedeputat, da lo Hs. May^ ret hiertelig 
og sagde, at Allerhøystsammes Particulair- 
casse og var særdeles maver. Men bemeldte 
Dame, der ey er uden galante Legemsegen- 
skaber, bad saa længe, at Hs. May^ milde 
Hierte lod ham hengaae til Chatollet, det 
Italienske, som Du kandskee husker, nem- 
lig det i Retiradegemakket, hvoraf han udtog 
en Cammerherre-Xøgle, som Han flyede 
hende, siigende : Tag Hun den, madame, 
Hun kand jo stille den til Auktion, og Hun 
skal see, den vil skaffe Hende en god Skil- 
ling. 

Og nu er Nøglen got nok bleven afsat, man 
siiger for en summa af 20, 000. See, saa- 
danne naadige Ideer har Hs. Mayti^! 

Forleden havde vi og særdeles Amuse- 
ment af et Puds, som Hs. Mayilii^ gode Vit- 
tighed spillede en moscowitisk Gesandter. 
Moscowitterne ere jo Karle for at bære deres 
Flaske, som man siiger, og her var det da 
og nær gaaet saa, at Moscowitten til Malheur 
for den heele Nacion skulde have victoriseret 
over Hs. MayiJgi^ Cavalleers, af hvilke flere alt 
vare maustodte. Da behagede det Allerhoyst- 
samme at skikke Bud efter en Ankersmed 
paa Holmen, som drikker med gloire, og 
han blev stukket i en Cammerherre-Kiol, 
og tænk Dig, sadt ved Hs. MayMl^ aparte 
Taffel! Og det havde nu ey lang Varighed, 
før Moscowitten maatte udbæres. Og saa 



47 



kunde Smedden endda tage en Potte Rhinsk- 
viin til Livs, hvorfor Hs. May*i; og fornøyede 
ham med en Ducat. 

Nu da, hvorfor skriver du dette, spørger 
dyrebareste Bendix, og Svaret er, at Du skal 
viide, at Hoffet ey haver mindste Liighed 
med det før din absence. Hendes jMay*t Enke- 
dronningen og den himmelske Bluhme ere 
nu mestendeels paa Hirschholm, og her er 
en Magnilicence, der vilde anstaae en Caval- 
leer som Dig! 

Jeg troer ogsaa, at jeg tør siige, at Du 
ey mere er i disgrace, hvert Fald kiender 
jeg Een, som i meere end eet Aar har be- 
haget at tænke paa en vis Monsieur, og 
Samme vil nok tale Dig til Gunst paa Aller- 
høyeste Sted. Kandskee kand Du tænke Dig, 
hvad det er for høy Person? 

Brat standsede Ahlefeldt Lænsningen, lænede 
sig tilbage, smilte, tog sig om Skægget og fik 
mere Farve paa Kinderne. 

Langsomt repeterede han den sidste Linje — 
heste saa videre : 

»Men nu skal Du viide Noget om mig. 
Som Du alt veed, har jeg havt den forhine 
sammen med Elisabeth Bille v. Rosenkrantz 
at blive Hoffroyken hos Hendes Kongl. 
Høyh. Princesse Lovise, medens v. Qvalen 
er Hofmester. Hendes Kongl. Høyh. viiser 
mig særdeles overmaade grace, og kand Du 
tæ^nke Dig, Hun kalder mig gemeenlig Eli- 
sabeth, ja, endog Veninde! Du husker kand- 
skee, at Princessen formedelst en vis Hard- 
egges onde Tractemcnte havde den Malheur 
at vorde stammende; men dette er nu gandske 
og helt forbi, ligesom saa megen anden 
Traur. Forhen var det en meget stor Naade, 
naar Hendes Kongl. Høyhed een Gang i 



48 



Ugen k»m til Apartement; men nu lod Hs. 
MayU^ min Princesse skikke en Dantzmester, 
at Hun kunde perfectionere sig i denne 
Færdighed, hvorudi Hun nu er en veritable 
Mesierinde. Og Hun exerceres i Comercespill 
og andre plaisante Sager, og her kom een 
fransøsk Putzmacherinde og fleere Skræd- 
dere, kort at siige, min adorableste Hersker- 
inde maae nu staae enhver Cavalleer med 
goiit perfect an I Hendes Skiønhed er over- 
maade, og Hendes Siels Munterhed og naade- 
fulde bonté admireres af Alle, som befinde 
sig i Høystsammes søde Nærhed. Her er da 

og adskillige Cavalleers, som 

Ja, hierte Bendix, særdeles Beuhvitz, som 
var Page sammen med Dig og nu Hofjun- 
ker Kort at siige, Dyrebareste, 

nu kunde gode Broder og være Hofjunker, 
ja, kandskee Cammer-Junker; thi for Dit 
Avancement vil der blive sørget for visse 
Aarsagers Skyld ! 

Du bedes da komme ey alleene for din 
hierte Syslers Skyld, Du skal see, nu vil Alt 
her staae Dig an. Giv mig nu snarest Dine 
Tanker herom, og husk, at jeg vil leve og 
døe Din ^ sy^tg^. 

Elisabeth. 

Igaar var her formedelst Princesse Wilhel- 
mine Carolines Geburt stor Maneuvre. Det 
var galant at see, særdeles Frontmarchen 
med flyvende Faner og brændende Lunter. 
Senere var her Taffel og Ball med en superbe 
italiensk Musique. Beulwitz havde den Ære 
at føre Hendes Kongl. Høyhed Princesse 
Lovise i en Allemande.« 

Ahlefeldt skød Brevet fra sig, lænede sig til- 
bage, funderede — hastig bøjede han sig atter 
over Brevet — søgte — jo, dér : 



49 



» hvert Fald kiender jeg Een, som . . . 

vil nok tale Dig til Gunst paa Allerhøyeste 
Sted. Kandskee kand Du tænke Dig, hvad 
det er for høy Person?« 

Han smilte, strøg sig om Hagen, lænede sig 
tilbage, strakte Benene fra sig : skulde det virke- 
lig være Prinsessen — ja, hvem ellers? Der var 
ej andre. Men saa maatte hun jo gaa og tamke 
paa den liden Affære — paa ham — skulde hun 
virkelig ta^nke paa ham? 

Han blev hed i Kinderne, rettede sig i Sædet: 
hvor længe siden det dog var - - ja, hvor længe 
var det nu? — Snart to Aar — nu var hun 
nok helt statelig og smuk — hvordan stod der : 

» Hendes Skiønhed er overmaade, og 

Hendes Siels Munterhed og naadefulde bonté 
admireres af Alle — — « 

Aa ja, hun var egentlig ej heller ilde den Gang! 
— ■ Særdeles Øjnene, endnu kunde han se dem 

— og saa havde hun klynget sig saa' ind til 
ham — — 

Han smilte: ikkun Barnestreger, ej andet! 

— Hans Blik faldt paa Hatten dér: men nu var 
han Mand! — Rejse? — Aa nej, hvad vilde Ven- 
nerne saa sige, nej, de skulde ikke le ham 
ud; først Doiia Mariquita — det var Øjne! Hvad 
Pokker vedkom deres Ankersmedde, Tyttebær 
og Kramsfugle ham — skønt alligevel : 

Han rejste sig, gik op og ned ad Gulvet, stand- 
sede l)rat ved Bordet; læste: 

» — — for Dit Avancement vil der blive 
sørget for visse Aarsagers Skyld — — « 

Hvad var det for Aarsager: Prinsessen? 
Aa, det var noget fabuløst Fantasteri, som hjærte 
Søster selv havde brj^gget tilsammen 

Borge Janssen : Prinsessen. 4 



50 



Han gik hen i Stuens Krog, hvor der stod 
nogle Kaarder, et Rejseskrin og et Par sivflettede 
Flasker. Han satte den ene for Munden og drak 
sig en brav Slurk; men brat satte han Flasken 
fra sig : hans Blik hang ved en af Kaarderne — 
nu havde han den i Haandcn, drog Klingen 
halvt ud, betragtede den nøje : det var Page- 
kaarden I 

Prinsessen, Hardegge, Dronningen, Løngangen, 
han saa' det alt, smilte saa, kastede med Nak- 
ken: Fanden ogsaa med det Fruentimmerpladder I 

Hastig satte han Kaarden fra sig, end hasti- 
gere gik han frem og hen, standsede ved Døren, 
slog den op: Mørke, Stilhed — en Helgenlampe 
sendte et svagt rødt Skær over en Mur, fra en 
Balkon hang Roser og Nelliker — højt deroppe 
over Tagene løftede Giraldataarnet sig sort og 
stille mod den stjærnestrøede Himmel. 

Hans Blik gik mod Kobbermøen deroppe : 
hvad var det nu, han bedte, den gamle Kvinde- 
svend ? 

Alt her i Spanien var ogsaa Elskov helt til 
Kirketaarnenes øverste Spidse ! 

Han greb i Jærngitret, der lukkede ham inde 
som i et Bur — — — 

Under ham bugtede Gyden sig, ensom, stille 

— men dér dybt i Mørket tændtes et rødt Lys 
bag et Vindvesgitter — og nu : Ahlefeldt ret- 
tede sig og lyttede — Klimpren paa en Guitar 

— nu Sang : 

Det er Nat i Sevilla, 
Men Dag" i mit Sind. 
For du horer min Bon 
Og lukker mig ind — 
Luk mig ind, luk mig ind, min Josepha! 

Nu tænder du Lyset 
Og aabner din Slaa, 
Nu danser de Stjærner 
l*aa Himmelens h\aa — 
Luk mig ind, luk mig ind, min Josepha I 



51 



Nu aabner du Favnen, 
Og nu er du min, 
Nu drikker jeg Spaniens 
Den liedeste Vin 
Af din Mund, af din Mund, min Josepha! 



Ahlefeldt bøjede Hovedet frem, saa langt Jærn- 
stængerne gav Forlov, stirrede mod Lyset — 
dér i Striben saa' han en Skygge af en Kavaler 
— nu slukkedes Lyset — tys, hvad var det for 
Lyd: en Dør blev oplukket, nu ilukket — al- 
ting stille 

Og Ahlefeldt greb med de stærke Hænder i 
Gitrets Jærnværk, saa' modGiralda: Elskov ved 
Himlen, Elskov ved Jorden, kun han saa ene! 

Og han tog et Tag i Gitret, saa det rystede. 

Atter stod han inde i Stuen: dér Hatten, dér 
Brevet — hvordan var det nu : 

» — — Beuhvitz havde den Ære at føre 
Hendes Kongl. Høyhed Princesse Lovise i 
en Allemande« 

»Beuhvitz, den Flynder!« sagde Ahlefeldt gan- 
ske højt, klædte sig hastigt af og kastede sig 
i Sengen. 

Men Ro kunde han ej finde; for det var ham 
med én Gang, som Kammeret her var blevet til 
Page-Arresten paa Christiansborg — saa' havde 
han og' ligget dér — og paa Makajs-Tapetet var 
et gennemstunget Hjærle — nu løftede Beuhvitz 
den kuriøse Pokal og lo : Hendes Skaal ! 

Han vendte og vendte sig — saa endelig sov 
han; men end hørte han Beuhvitz's Stemme 
blive ved med sit : Hendes Skaal ! 

Og Ahlefeldt løftede Haanden i Søvne, drømte, 
han hæved den kuriøse Pokal — men nu blev 
Pokalen til en Urtekost — nu slyngede han den 
hen for Dona Mariquitas Fod — — — — 
men nu: det var sært, hvi havde Dona Mari- 

4* 



52 



quila blaa Øjne, der ansaa' ham i Angst og 
Kvide og bad om Hjælp — — Mariquila med 

Prinsessens Øjne 

Men udenfor, højt paa Taarnets Tinde, stod 
Giraldas Kobbermø og smilte i det stille Stjærne- 
skær. 



VI 

SOL over Sevilla. 
Sol over Festen for Kristi hellige Legeme. 

Alt før Dagens Ankomst havde man fra Hu- 
senes Balkoner udhængt brogede Tæpper, paa 
Gader og Pladser har man opstillet Altere for 
Guds Moder og alle Helgene, og dernæst var de 
høje tohjulede Tartaner, fyldt med Somrens rige 
Blomsterhøst, kørt frem, og snart var Vejen helt 
fra Domkirken til Alaméda de Hercules at ligne 
med en duftende Rosenflod. 

Saa tændtes Solens gyldne Glorie fjærnt der- 
ude bag Bjærgene, frem vælded Glansen, favned 
Giraldas Kobbermø, ramte alle Sevillas Taarne, 
og i samme Nu jubled Hundred Klokketunger: 
Hosianna, Hosianna ! Og Glansen gled videre 
over Gyder og Gænger, og det var, som smælted 
den hver Slaa for Patio-Gaardenes snirklede 
Gitterporte; thi se: en efter en opsprang de, og 
frem myldred festklædte Sevillanere for at gaa 
til Messen. 

Og Klokkerne ringer og ringer, Røgelseskyerne 
stiger mod Guds Moder, mens Knæene bøjes, 
og Orglerne bruser. 

Men nu blandes Orgeltonerne med Klang af 
Horn og Trommer, det er Infanteriregimentet 
»Zamoras der slaar la Diana*) og besætter 



O Den spanske Reveille. 



54 



Bredderne langs den duftende Rosenflod, hvor 
Processionen skal gaa. 

Og her bliver der nu tættere og tættere med 
Folk, paa Husenes Balkoner, som er smykket 
med ind^.iede Palmegrene fra sidste Paaske, stil- 
les Stole ud, og snart er her fuldt, mest af 
Sevillanerinder med hvide Festmantillaer og 
vuggende Vifter. 

Gennem Gadens bølgende Skare kommer Ben- 
dix Ahlefeldt. 

Han er ene, ser helt morgenglad ud og giver 
ej ondt af sig, naar han puffes og trænges. 

Nu er han paa Plaza San Francisco. 

Han ser sig om, som søgte han noget, drager 
saa en Seddel frem fra sin Lomme, hastig læser 
han den igennem, endda han kender hvert Ord, 
efterdi han, siden han bekom Sedlen fra Don 
Figaro, vel ti Gange har læst dette: 

»Deres Naade! Ved Fontænen paa Plaza 
San Francisco haves under den hellige Pro- 
cession en Plads af fornem Rang, sæn'deles 
naar der ses mod Raadhuset, hvor Vagten 
er — « 



Hans Blik gaar Torvet rundt : dér Fontænien 
med den legende Vandstraale — det gulbrune 
Franciscanerkloster med de tilgitrede Vindver 
og dér bag Platanerne Galgen og Raadhuset med 
Vagten. 

Ahlefeldts Blik søger og søger: nej, endnu er 
hun her ej ! 

Frem og hen vandrer han, foran ham staar Folk 
tæt, en Summen af mange Stemmer bølger om 
ham; nu tier den, alle lytter, han med — et 
Steds giver Kanonerne Generalsalve, i Luften 
knitrer og brager det; det er Raketter, som suser 
ud fra alle Sevillas Taarne. Og Klokkerne ringer 



55 



og ringer — nu begynder de at klemte : Proces- 
sionen gaar an. 

Der lyder Musik — nærmere, nærmere — dér 
i Genovagaden glimter Solen i røde Uniformer, 
i blanke Vaaben — lystig smælder Musiken — 
nu er de røde Trompetere forbi, og et Parti af 
Regimentet »Rey« rider frem: løftede Lanser 
med røde og gule Flag. 

Rundt om blotter alle Hovedet, ta^nder hver 
et Vokslys; for dér: hvad er det for kuriøst 
Optog? 

En Mand, der er at anse som en Haandværks- 
gesell, kommer trækkende med et Æsel, og paa 
det sidder en Kvinde med et Barn paa Armen. 

»Det er den hellige José og den gode Guds 
Moder, der flygter til Ægypten,« forklarer Ahle- 
feldts Sidemand, en armelig Stodder, og Ahlefeldt 
faar i det samme den Tanke : kanske skal Doha 
Mariquita forestille et eller andet i Processionen, 
kanske Guds Moder, og han anser hende nøje: 
ak nej, det er Maria, men ej Mariquita! 

Og dér! Nej, dér er nu slet intet Haab; thi 
det er tre Ryttersmænd, som kommer ansættende. 
De har Guldkroner og Purpurkaaber, og den 
midterste er sværtet som en Neger. 

»Det er de hellige tre Konger fra Østerland,« 
beretter Ahlefeldts Stodder, og saa peger han 
mod Genovagaden og siger: »men se, se, Senor, 
nu kommer de rigtige hellige!« 

Han slaar Kors for sig, Ahlefeldt rækker Hals ; 
men nej, hun kan heller ej være blandt de rigtig 
hellige, som han ser rokkende, nikkende komme 
anstigende fra Gadehjørnet; det er nemlig gran- 
diose, udstalferede Helgendukker, der i Snesetal 
frembæres, mens Folk knæler - — saa med ét 
bliver der Liv, alle springer op, og mange Stem- 
mer skriger og truer: 

»Ve, ve!« 

»Helvede sluge dig!« 



56 



»Flammerne riste dig!« 

»Svovlet kvæle dig!I« 

Og fire Sakristaner frembar en stor Figur i 
Satans Lignelse. Sort var han, havde Klør paa 
Fingrene, Horn i Panden, Hestehov og lang 
Hale, der daskede efter ham. 

Men nu jublede mange Stemmer: 

»Han er kaput. Satan er kaput — velsignet 
være du ! « 

Og der saa' Ahlefeldt en ny Gestalt blive frem- 
baaret: en svævende Pingel med store hvide 
Vinger, i den ene Haand en Palmegren, i den 
anden en Svøbe. Og den kunde ved en Meka- 
nismus svinges frem og tilbage, saa Svøbens 
lange Snærte susede Satanas om Ørerne. 

Hver Gang Svøben ramle, raabte Folk op i 
vildeste Jubel : 

»Det er godt til dig!« 

»Din sorte So!!« 

»Din forbandede Spilsbub!!« 

»Din Satans Kanaille!!!« 

Og rundt om dansede Narre med mægtige 
Paphoveder og Svøber i Hænderne, og Narrene 
hjalp p]nglen med at give den arme Djævel en 
god Livfuld Hug. Og alle lo, og Ahlefeldt lo 
med, saa han fik Taarer i Øjnene, larmed og 
lo, saa han helt glemte, hvorfor han var kom- 
met, huskede det saa, saa' sig rundt, og nu 
standsede hans Blik ved et af Vindverne over 
Vagten: dér bag Viften Haaret med den røde 
Nellike — Panden — Øjnene, det A'ar hendel 

Han lagde Haanden paa Hjærtet, og hun 
gemte Ansigtet bag Viften, dog kun til Øjnene, 
der lo og lyste lige imod ham — hun dér, 
han her, det var dog fatalt at være Paradis saa 
nær ! 

Da raabte med ét mange Stemmer: 

»Se, se, Prinsessen!« 

Det gav et Jag i Ahlefeldt, som vendte sig 



57 



brat : hvad var det for Prinsesse — hvad skulde 
der iiu gaa an? 

Dér paa en Triumfvogn stod en ung Jomfru. 
Hun havde gyldent Haar og gyldne Klæder, som 
straalede i Solen — fra Balkonen regnede Roser 
over hende. 

»Hvad er det for Prinsesse? spurgte han 
Stodderen. 

»Alle Sjæles Prinsesse, den hellige Dolores!« 

Ahlefeldt tog sig om Hagen: Prinsessenl 

Og han blev længe ved at stirre efter hende. 

»Senor, nu kommer det bedste — nu begynder 
først den rigtige Procession, se, se I« 

Rundt om rakte Folk Hals, paa Balkonerne 
rejste alle sig, og fra Genova-Gaden kom Bor- 
gere og Bønder af hver en Art langsomt van- 
drende to og to, alle havde blottede Hoveder, 
alle Lys i Hænderne, saa Brigaderer i straalende 
Mundur, saa Calatrava-, Alcantara- og Monteza- 
riddere i gult, hvidt og blaat, saa Grander i 
sort — og dér: det lyste og skinnede — eneste 
Smaapiger, stafferede som Engle: hvide Kjoler, 
hvide Vinger, hvide Blomsterkranse, hvide Lj^s 
— saa Munkene: barfodede Carmelitter, Bern- 
hardinere, Basilii-Brødre og Munke af Juan de 
Dios — aa, aldrig fik det Ende! 

Men nu var Ahlefeldts Blik mest ved Dona 
Mariquita derovre — saa lød et skingrende Horn- 
signal — 

»Seiior, de blæser Oracion,^ raabte Stodderen, 
og i det samme saa' Ahlefeldt Vagten vende 
Geværet mod Jorden, saa Chakoten af, og hver 
Mand paa Knæ. 

Ahlefeldt saa' sig rundt, og se: de to Rækker 
Soldater langs Gaden sank i Knæ — og ud over 
Torvet dalede alle ned — Lyd af dæmpede Trom- 
mehvirvler kom nærmere og nærmere — nu 
Raslen af Sølvklokker — alle bøjede Hovedet; 
men Ahlefeldt skottede frem for sie 02 dér: i en 



58 



blaa Sky af Røgelse et gyldent Skrin med smaa 
Sølvklokker, højt løftet paa Præsternes Skuldre. 
Bag Skrinets Glarruder stod Monstransen, Kristi 
hellige Legeme. Over det en Baldakin, foran og 
bag det Præster, Bannere og Kordrenge, der svang 
Røgelsekar — 

Trommerne tav — rundt om var der døds- 
stille, kun ringede Sølvklokkerne, Røgelsen drev 
og drev — — 

Processionen var forbi, alle var oppe, alle lo 
og larmed, fjærnere og fjærnere lød Tromme- 
hvirvlerne, tilbage langs Gaden var kun de søn- 
dertraadte Roser, og i Luften en Duft af Røgelse 
og Vokslys. 

Doiia Mariquita var borte fra Vindvet, Ahle- 
feldt ovre ved Raadhusets Dør: hun skulde ej 
slippe ham forbi! 

Han ventede og ventede; men hun kom ej — 
der skulde da ej være en Dør andet Steds? 

Han gik ud paa Torvet : Skodderne var for 
deroppe! Ærgerlig vendte han sig, og med én 
Gang saa' han, at Pladsen var tom, tilbage var 
kun nogle Stoddere, som laa og sov i Plataner- 
nes Skygge — udenfor Klosteret sad Portner- 
munken, Hovedet var sunket ned paa Brystet, 
og dér: nu klaprede Vindvesskodderne til Torvet 
rundt, det var, som Husene lukkede Øjnene — 
nu sov ogsaa de, alt sov, kun vaagede Fontæ- 
nens Vandstraale, som dovent blinkede i Solen, 
der bagte og bagte — — 

Ahlefeldt tørrede Panden med Xæsedugen — 
hans Blik faldt paa Skildvagten. Han havde sat 
Ryggen mod Væggen, stod og halvsov; men det 
kom Ahlefeldt for, at hans Øjne stirrede spot- 
tende paa ham — ærgerlig vendte han ham 
Ryggen : dér Fontænens Vandstraale, rakte den ej 
Tunge ad ham? 

Saa rettede han Rj'ggen: Pokker staa i den 
Dansemamsel ! — — — — 



59 



Hvad var det nu, han kaldte den Prinsesse? 
— Prinsesse 

Hastig drejede han sig paa Hælen, satte Fød- 
derne haardt i Gadens Sten, frem gik det over 
søndertraadte Roser — saa dør hans Fodtrin 
langt henne: Solen hager over Rosernes Lig. 



VII 



AHLEFELDT træder ind i sit Kammer. Hastig 
gaar han hen mod Krogen, hvor Rejseskrinet 
staar, tager Blækhorn, Papir og Fjerpen frem. 

Nu sætter han sig ved Bordet, stryger Haan- 
den over Panden, siger med ét ganske højt: 
Dansemamsel — og saa skriver han : 

»Hierte Syster Ehsabeth. 

Takker skyldigst for Dine Breve. I haver 
xdet jo nu, efter hvad Du tilmelder mig, ga- 
lant hiemme, hvortil og kunde trænges, og 
hvorfor skyldigst frembæ^res min ærbødigste 
Gratulation. Med mine Rej^ser er jeg nu 
avanceret saa vidt, at jeg alt paa anden 
Uge har været i Sevilla, der er en meget 
lystig Stad med mange Antiquiteter og des- 
lige. Du taler adskilligt, gode Syster, om 
Gaiadage og Festins; men troe Du mig, her 
i Sevilla manquerer det heller ey paa saa- 
dant! Endda dette begynder jeg dog at 
fornemme nogen Forlængsel mod Danne- 
mark — « 

Han lænede sig tilbage, tørrede Panden: hvad 
var det dog, hun hed? — DoloresI Ja, Dolores. 
Men hvorfor hed hun saa'? Dolores det maatte 
betyde den sorgfulde — den sorgfulde Prinsesse ! 
— Han rejste sig, gik hen til Balkon-Døren, slog 
den op: hvilken Varme, der strøg imod ham — 



61 



og hvor Nellikerne dér duftede stærkt og tungt : 
Dolores — den sorgfulde — den længselsfulde? 

Langsomt drog han Dørene til bag sig, satte 
sig ved Bordet, faldt i Tanker — 

Dér ved det lille Helgenbillede paa Væggen 
havde hans Værtinde Doiia Ysabel stillet friske 
hvide Blomster — ogsaa de duftede — — — 

Atter vilde han skrive; men Haanden sank 
mat ned ved Sjiden, den Hede var da ej heller 
til at udholde! 

Langsomt rejste han sig, afdrog Frakken, blev 
end varmere derved, kastede sig saa paa Sengen, 
lukkede Øjnene: en Myg summede og sang. 
Øjenlaagene løftedes lidt: hvor kunde det være, 
det Bestie? — Saa faldt Øjnene til, men nu 
blev Mj^ggens Summen til Musik, dæmpet, saa 
nærmere, nærmere — fra Genovagaden svingede 
Processionen frem : Solen gnistrede i en Guld- 
morsdragt, i et gyldent Haar — Seiior, det er 
Prinsessen! Alle Sjæles Prinsesse 

— Dolores — den sorgfulde 

Saa lød hans Aandedrag fastere, end en Tid 
summede Myggen, saa blev den træt og satte 
sig til Hvile paa en af de smaa Mariasantissima- 
Blomsler ved Helgenbilledet. 

— En Time eller saa' er hengaaet, Sevilla 
begvnder at vaagne; men end sover Bendix 
Ahlefeldt. 

Saa falder Dørhammeren dernede til Slag, og 
han farer op, som havde Alverdens Kanoner 
givet Generalsalve. 

Han gnider Øjnene og lytter: nu hører han 
Lemmen dernede i Døren blive slaaet op, nu er 
det gamle Doiia Ysabels Stemme: 

»Hvem dér?< 

»Venner,« lyder Svaret, »et Brev til hs. Naade 
den fremmede — « 

Ahlefeldt er ude paa Gulvet, henne ved Døren : 
et Brev — skulde det kanske være Brev fra 



62 



hjærte Søster — mere om Prinsessen — altid 
den Prinsesse! 

Det banker, den gamle rynkede Dona Ysabel 
staar nejende i Døren og flyr ham et Brev — 
han river det op : 

»I Loge Nr. 20 i Skyggen*) vil det skøn- 
neste Syn over hele Plaza de toros anbyde 
sig for Deres Naade« 

Mere stod der ej — ■ 

»Hvem bragte det?« 

»Barberens Dreng fra Calle de los Frrt/?sos.« 

Ahlefeldt nikkede, den gamle gik. 

Saa vendte og drejede han Brevet, kastede sig 
paa Stolen : var det Abespil, der dreves med 
ham, skulde han kanske igen staa udenfor Dø- 
ren som en Hund — Fanden forstaa dette I 

»- — skønneste Syn over hele Plaza de toros — « 

Hvad brød han sig om Plaza de toros — skønt 

Dansemamsel — aa ja, men en dejlig 

Dansemamsel, og desuden, man maatte dog anse 
den Fægtning, det hørte sig til — hele Sevilla 
kom ! 

Hans Blik faldt paa Brevet, han nys havde 
begyndt, hastig greb han det, kastede det ned i 
Rejseskrinet, tog Børste og Kam, akkommoderede 
sin Paryk — fremtog nye Kniplingsmanschetter 
— søgte mellem Kaarderne i Krogen, et Øjeblik 
stod han med Pagekaarden i Haanden — kastede 
den saa fra sig, tog en anden. Og saa den grønne 
Kjole med Guldgalonerne. 

Han strammede den i Ryggen, rettede sig — 
hastig var han nede ad Trappen — puh, hvor 
der dufted af Olie og Løg fra Dona Ysabels Køk- 
ken. Døren stod aaben, den gamle sad ved det 
sodede Ildsted mellem sine to Katte. 



*) Paa Plaza de toros inddeles Pladserne i sol og sombre, 
Sol og Skygge. 



63 



»Farvel, Doiia Ysabel — « 

»Farvel, Deres Naade — kanske skal Deres 
Naade til TjTefægtningen? 

»Det skal jeg — skal I ej?« 

»Ak nej, Deres Naade,« sukkede hun, »jeg er 
fattig — «« 

Hastig greb han i Lommen. 

»Se her, gamle, er det nok?«« 

»San Domingo velsigne Deres Naade,«« raabte 
hun og fo'r op, saa Kattene med et højt Mjav 
ilygtede til hver sin Kant — 

»Guds Moder vil evig lønne jer!« raabte den 
gamle. 

»Det vil hun nok,«« lo han, og Døren faldt til 
med et Smæld. 



H 



VIII 

ERTUGEN af Losada skal til Ære for Kristi 
Legeme dræbe en Tyr. 

Plaza de torns er nær Stadens gyldne Fæst- 
ningsmure mod Guadalquivir. Udenfor dem er 
Havnen, hvor Galajer, Galeoter og Karaveller 
ligger med rige Laster fra India og Amerika. 
Flagene paa Agterkastel og Trommestok lyser i 
den blaa Luft, paa Dækkene tumler nøgne Neger- 
slaver med Kasser og Baljer med Indigo, Tobak 
og andre rare Sager; og Slavernes Fogder svinger 
Svøben bravt. Men Officerer, Marine-Fusilierer 
og Skippere i llunkende Mundur og med Lom- 
men spækket med Duritos sætter Kaasen fra 
Skibene mod Stadsporten, hvor Vagterne staar 
og støtter sig til deres Hellebarder. 

Og Strømmen glider gennem Stadsporten og 
videre forbi »Guldtaarnet«, hvor de rige Skatte 
fra Peru og Meksiko gemmes, frem imod Plaza 
de toros glider den, og dér møder den en anden 
Strøm inde fra Staden: Bønder og Byfolk, gyldne 
Karrosser med Seks- og Firspand, spraglede Top- 
per, llagrende Baand; Portechaiser med skram- 
mererede Lakajer og skønne Damer, tidt konvoj- 
erede af Kavalerer ; vagthavende Dragoner med 
blanke Pallasker og dansende Heste, Kvinder af 
Folket, Cigareros i gule Basquiiias, sort Haar 
med røde Nelliker, galiciske Ammer med deres 
Børn i grønne Vidiekurve paa Ryggen; Drenge, 
der leger Tyrefægtning, Jakobsbrødre, som med 



65 



Stav i Haaiid og Muslingeskaller paa Kappen er 
paa Pilgrimsfærd til San Jago de Compostellas 
Grav, men nu tager denne Fægtning med; Mu- 
sikanter, Sangere, Fuglekræmmere, Tiggere, Bog- 
høkere og Købmandskvinder, der sælger alskens 
Kram: Likør, Vand, Vin, røde Appelsiner, gule 
Citroner, sorte Figen — 

Ahlefeldt kommer gennem Stimlen, trænger 
sig hen mod Plaza de toros — nu Ij^der sking- 
rende Musik derinde fra, alle vil frem: Guds 
Moder for Jammer, om man kom for silde — 
og Folk trænger paa som galne, Dragonheste 
stejler, Kvinder skriger. Mænd ler, og Solen 
ler med, saa det gnistrer. 



»Her, Deres Naade, dette er Loge 20!« 

Ahlefeldt gaar ind — dér foran ham sidder tre 
Damer — jo — dér længst til højre: det er 
hende, saa havde hun dog ej denne Gang snydt 
ham, den Dansemamsel ! 

Hun ser ham ikke, ler og pludrer med de 
andre. Tvivlraadig staar han, ved ej, om han 
straks skal gøre en attaque — saa lyder et sking- 
rende Hornsignal, han ser over den hvide Man- 
tilla, og han maa knibe Øjnene til for ej at 
blændes. I luende Sol helt op mod den blaa 
Himmel sidder Tusinder og atter Tusinder, alle 
Farver er der, og nu bølger disse Farver frem 
og hen; for Folk springer op, rækker og stræk- 
ker sig, stirrer mod Arenaen, hvor nogle store 
Portlløje just nu opspringer. 

En Kavaler i sort kommer sprængende ind 
paa en isabellafarvet Hingst, nu standser han 
foran en Loge, der er siret med Kong Fernandos 
CifFra. Saa drager han Kaarden, sænker den, og 
i det samme slynges en Nøgle med mange bro- 

Bmi^c .hinssen : Prinsessen. 5 



66 



gede Baand ud i Luften. Kavaleren griber den 
og sprænger tilbage mod Porten. 

Ahlefeldt gaar et Skridt frem for bedre at se ; 
men da vender Dona Mariquita sig mod ham, 
og nu ser han kun hende. 

Han hilser, hun bøjer Hovedet ganske lidt; 
men hendes Øjne ler. 

»I tilgive mig, Doiia Mariquita; men jeg 
maatte gøre den skønneste af alle Sevillas Da- 
mer min Opvartning! 

Hun smilte, lagde Hovedet paa Siden og sagde 
forundret: 

Men hvem er I, Seiior?« 

Lidt forvirret sagde han : 

»Kender I mig ej? 

Men da brast hun i Latter og sagde: 

»Aa jo! Takker for Logementet!« 

»Hvilket?« 

»I La Perla de C.astilla«!« 

»I husker det, smilte han og pegede paa 
Hjærtet, > siden da har 1 eneste haft Logemente 
her ! < 

»Takker!« lo hun. Og Hatten dér — er det 
ej — ?« 

»Den husker I og'?« 

» Aa jo ! Men kom dog nærmere, Seiior, her 
ser I bedre — se, se, nu begynder det!« 

Lidt hed træder han frem og sætter sig paa 
en Sivstol tæt bag hende, mens han hvisker: 

Men sig mig, hvorfor gav I just mig Hatten 
tilbage? 

>Det var jo jeres!« 

»Men det var dog en Gunst?« 

Hun saa' ham i Øjnene, lo og sagde: 

»I er en fremmed, og I er saa lys — « 

»Takker,« smilte han, og i Spanien nægter 
man ej en fremmed en Gunst?« 

»Man siger saa' — « sagde hun og spidsede 
Munden. 

»Vil I da vise mis end en Gunst?« 



67 



»Hvem ved?« lo hun og trak paa Skuldrene. 

»Jeg ved det!« sagde han. »Aa, Doiia Mari- 
quita, kan I høre, hvor mit Hjærte hanker?« 

»Nej,« lo hun lyttende, yjeg hører kun Torero- 
Marschen!« 

Lidt ærgerlig lænede han sig tilbage, Musiken 
er l'aldet ind med en klingende Marsch, og frem 
fra Porten kommer et broget Tog. Først Herol- 
der i gult og rødt, saa Alguaziler i sort, saa 
Lakajer, Tjenere, Titulados og Adelsmænd i an- 
dalusiske Dragter. I Hænderne røde og gule 
Bandarillo-Spyd. 

Dona Mariquita forklarer ivrigt det alt lige til 
Haardusken og Nettet i Kavalerernes Nakke, næv- 
ner Navnene paa hver enkelt: Don Diego Balle- 
steros, iMarcjuis Medina Sidonia, Hertugen af 
Infantado — — 

Nu springer hun op, peger med Viften mod 
Porten : 

Se! Dér kommer han — det er Losada — 
Hertugen af Losada!« 

Ahlefeldt er ogsaa sprunget op, og dér ser 
han sidst i den brogede Skare Hertugen frem- 
ride paa en hvid Hingst. Han er i sort med 
Sølv, til højre Fods Stigbøjle støtter han den 
rejste Lanse. 

Fra alle Sider glimter og gnistrer det i Tu- 
sinder af Vifter, mens Hatte svinges. Fanfarer 
smælder, og Raabene drøner: 

»Hertugen af Losada! Hertugen af Losada!!« 

Han standser, hele Toget standser. Lakajer, 
Tjenere, Titulados vender sig imod ham med 
harvede Bandarillo-Spyd og blottede Hoveder, 
mens han lofter Lansen, sa^iker den og hilser. 
Jeg hader ham!« hvisker Ahlefeldt. 

»Hvem?« 

»Losada!« 

»Hvifor?« 

»For nu kan jeg høre Eders Hjærte banke!« 

5* 



68 



Hun truer ad ham, han vil sige mere, men 
hun vender sig fra ham, bøjer sig over Logens 
Rand og raaber: 

»Se, se! Nu beg^^nder det!« 

Et Hornsignal lød, Arenaen var tom, kun én 
Bandarillero var tilbage — men nu var han ej 
ene længere: en TN'r kom brusende. 

»Herligt, herligt!« raabte Dona Mariquita. 
»Den er stærk, den er ung — se Hornene! Og 
dér, det er Don Diego Sotomayor!« 

»Sotomayor,« sagde Ahlefeldt, »gid Pokker 
tog ham og dem alle!« 

»Hvifor dog? 

»Saa var jeg ene med jer,; hviskede han; 
men hun raabte: 

»Saa se ham dog!« 

»Hvem?« 

»Tyren!« 

Ahlefeldt trak paa Skuldrene, saa' ned paa 
Arenaen : nu løftede Tyren Hornene, snøftede, 
log Sigte paa Bandarillero'en — med hævet Sp^'d 
stod han — nu satte den i Fart — nu var den 
lige ved ham, bøjede Hovedet — nu stødte den 

— nej, det var ham, der stødte! Bandarilloen 
sad i dens Nakke — han i et Spring til Siden, 
den forbi — 

Rasende Bifald, alle er oppe, Doiia Mariquita 
med, Ahlefeldt bøjer sig over hende og hvisker: 

»Gid jeg havde været Tyrefægter!« 

»I?« 

»Ja! For saa havde jeg fa aet jeres Øjne til al 
straale, og det gør dem endnu smukkere!« 

Hun truer med Viften, vender sig saa brat og 
raaber : 

»Nu er det Sidonia!« 

Ahlefeldt læner sig tilbage, og mens der kæm- 
pes, skriges og klappes, bliver han ved at se 
paa den runde, hvide Nakke — og Midjen dér 

— Brystet, saa det rundedes under Silken — 
aa, del var til at blive galen over — denne Gang 



69 



skulde hun ej slippe ham af Hænde, men strække 
Gevær, skulde hun, ingen Pardon! 

Han havde Haanden i Lommen, følte Sedlen 
fra Don Figaro — vidste hun kanske noget om 
den? Aa, vel vidste hun det, men en brav Ko- 
mediant var hun, en skøn Komediant, og han 
vilde være med i det Komediestykke ! 

»Bien! Olé!< drønede det fra alle Sider, Dona 
Mariquita var oppe, nu slog hun Viften ud, 
vinkede med den, vendte sig brat mod ham : 

»Seiior — men Seiior dog — saa' I det ej? — 
Drømmer I?« 
Ja, om jer!« 

»Tak, Seiior, men dér er han — olé, o/é!« 

»Hertugen afLosada, Hertugen af Losada!- drø- 
nede det fra alle Sider, Musiken lød : frem paa 
Arenaen kom han sprængende — nu holdt han 
Hesten an, sænkede Lansen, lagde Haanden paa 
Hjærtet — atter brusende Bifald, saa Tyren der- 
henne løftede Hovedet og lyttede, satte Forbenene 
i Jorden, sparkede en Støvsky om sig. 

»Kujon, han vil gemme sig!« raabte liere 
Stemmer. 

»Det nytter ej !« 

»Losada tager dig!« 

Men nu med ét blev der dødsstille, Musiken 
tav, alle tav, kun hørtes Tyrens Snøften. 

Hertugen af Losada havde fældet Lansen, sagte 
klappede han Hesten, den løftede Hovedet, spi- 
lede Næseborene op, vrinskede let. Han sad 
rank i Sadlen, kanske en Kende bleg — nu blev 
hans Øjne større — dumpe Klovslag gennem 
Stilheden, Tyren kom ansættende. 

Tusinder Øjne fulgte den, nu standsede den; 
den var ej en Favn fra ham — nu sænkede han 
Lansen, nej, han løftede den, gav Hesten Spore, 
kastede den om. Tyren fo'r forbi, løb Panden 
med et Brag mod Arenaens Plankevæg. 

Alle jublede, mens Losada tog en liden mun- 
ter Galop Arenaen rundt. 



70 



Atter kom Tyren ansættende. 

»Nu gælder det, Seiior,« kom det hastig fra 
Doiia Mariquita som i Angst, dér er han! 

Hun bøjede sig fremover, Ahlefeldts Blik fulgte 
hende, han saa', hun havde en Rosenkrans i 
Haanden, fast knugede hun den: 

»Santa Marciana, Marciana!!« 

Nu var Tyren ej en Alen fra Losada, nu 
bøjede den Hovedet — nu tog den ham og He- 
sten — nej, et Blink af Lansens Od, og den 
sad i Tyrens Nakke — 

»Lige i la criiz!« brøledes der. 

»Viva, vwa!<i 

Folk sprang op paa Bænke og Stole, Ahle- 
feldt med, for han kunde ej andet, smaa Børn 
holdtes højt i Vejret, alle skreg og raabte, men 
nu tav de — Dødsstilhed : Tyren, der var sun- 
ket i Knæ, rejste sig — nu slap Losada Lansen 
— nej, nej — han holdt fast, men nu løftedes 
han over Hestens Ryg, svævede i Luften — 

»Marciana — aa hjæ^lp, gode, kære Marciana!« 

Da gik Forbenene fra Tyren, Blodet stod den 
af Munden — død sank den sammen, Losada 
var i Sadlen, trak Lansen til sig, svang den i 
Luften, gav Hesten Spore og i strakt Karriere 
gik det Arenaen rundt — 

Musiken faldt ind, hele Plaza de toros var et 
bølgende Hav af Farver, en Storm af Jubel, og 
hvor Losada kom frem, gnistred en Springflod 
gennem Solen; det var Vifter og Blomster, der 
slyngedes mod ham. 

»Leve Hertugen af Losada!« 

»Et Helgenstød!« 

»Guds Moder signe dig!« 

y>Bien! Bien! Olé! Olér 

Han var udfor Doiia Mariquitas Loge. 

»Se, se, dér er han! raabte Dona Mariquita 
og slyngede sin Rosenkrans mod ham. Den er 
fra Jerusalem, den er hellig, den er f///j.'« 



71 



— — — Langsomt tømmes Plaza de toros, 
mens Folk raaber, ler, sanger, skriger, favner, 
kysser, truer, mundhugges. 

I Loge 20 er Doiia Mariquita og Bendix Ahle- 
feldt ene. 

Hun vil gennem Døren, han spærrer den og 
siger : 

»Han fik Rosenkransen — hvad har I saa til 
mig?« 

»Intet, Seiior — jeg har intet — « 

»I har «/f.'« 

»Hvert Fald har jeg ej Tid, smilte hun og 
vilde vige uden om ham, men han greb hendes 
Haand og sagde: 

»Dona Mariquita, da I dansede el tango, viste 
I mig en Gunst, husk, jeg er fremmed, vis mig 
end en — jeg beder jer — et Møde!' 

»Et Møde?« smilte hun. Og hvorfor skulde 
jeg saa give jer det?< 

Et Øjeblik tav han, saa lo han og sagde: 

»Af samme Aarsag I gav mig min gode Hat I« 

Hun smilte, spidsede Munden og sagde: 

»Lyse Senor med de blaa Øjne!« 

»I kommer!« 

»Hvem ved?« 

»I kommer paa Alaméda i Aften!« 

»Maaske?« 

Hun snoede sig fra ham — var borte. 

Han gjorde et Skridt efter hende, standsede 
saa, sank lidt fortumlet ned paa en Stol. 

Plaza de toros var næsten tom. Solen bagte og 
bagte, ude fra lød fjærn Summen, som steg og 
sank; men dér paa Arenaen i det store, stille 
Rum laa Tyrens Lig, og Blodet, der var rundet 
til Kristi Ære, sivede langsomt ud i Arenaens 
Jord. 



IX 



BAG Triana gaar Solen ned. 
Santa Anas Taarn derovre staar sort mod 
det flammende Baal, der sender sin sidste Ild 
over Sevillas Stad, hvor Klokkerne ringer. End 
en Glød luer i Taarnenes Tinder, sidst paa Giral- 
das Kobbermø; saa svøber hun sig i den sorte 
Mantilla, Dagen dør. 

Men nær Sevillas Mur glider Guadalquivirs 
Vande langsomt af Sted under et Væld af Ole- 
andrer og Granatblomster, Lavendler og Rosma- 
rin, som dufter i Aftenens lune Luft. Og hvide 
Landhuse gemmer sig bag sorte Cypresser; over 
Havemurene er røde Roser. 

Og paa Vejen mellem dem og Floden gaar 
Bendix Ahlefeldt. 

Siden Tyrefægtningen har han ej været hjemme, 
men i Unirerso har han taget sig en krabat 
Middag: Fasaner fra Aragonien. Frem langs Flo- 
den vandrer han : dér ligger en Færgemand med 
sin Baad, han raaber ham an, byder ham en 
Durito, om han den hele Aften vil lade Baaden 
ligge parat. Men han vil have Baaden ene for 
sig selv. 

»Helt ene?« siger Færgemanden og kniber 
Øjet til. 

»Ja, som jeg siger, smiler Ahlefeldt, »her har 
han en Durito, og hold han saa Mund!« 

»Skal ske. Deres Naade: jeg har intet set, intet 
hørt, Baaden skal hele Natten ligge parat I < 



73 



Videre vandrer Ahlefeldt: endelig! Nu skal 
Ævenlyret gaa an — — — — men kom hun? 
Aa jo, hun kom: lyse Seiior med de blaa Øjne! 

Og saa var han en fremmed; hvor det 

dog var godt at være fremmed i Spanien? 

Han skottede efter Baaden: de to ene i den, 
Guds Blod, det kunde blive Komediantspil af 
den galanteste Art! 

Han blev hed eneste ved Tanken, hastig gik 
han fremad — næsten mørkt var det — mørkt, 
men ej stille — hvad var det for fjærn Summen? 
— Kom den ej fra Alaméda? — Der var ingen 
Tid at spilde — kanske ventede hun alt — hastig 
gik han frem mod Cordoba-Porten — nu hvæl- 
vedes den over ham — nu frem gennem en 
snæver, mørk G3'de, den summende Larm kom 
nærmere — nu ganske nær — nu standsede han : 
Tusinder Lys, gule, grønne, blaa straaiede mod 
ham fra Platanernes Kroner, Limonade- og Vand- 
sælgernes Boder, Musik brusede. Fontæner pla- 
skede. Ryttere red. Vogne rulled, og frem fra 
»Guds Kæn-lighedsgaden«, hvor der sikkert i denne 
Aften ej eneste ta^nktes paa Kærlighed til Gud, 
frem under Træerne gled saa broget et Tog, hele 
Sevilla, Kavalerer, Damer, majos og niajas med 
Dragler i alle Snit og Faconer, fattige, rige. 
Guld, Diamanter, Laser, Pjalter — dér en blind 
Stodder, der var bundet til en Hund, som drog 
ham frem efter sig — dér en Skriver ved sit 
Bord, en Kirurg fra Burgos, Studenter fra Sala- 
manca — dér Kræmmere, som havde spredt 
deres gode og dygtige Varer over Jorden, Zigeu- 
nere, der spaaede og dansede romalis, Præster i 
violet. Advokater i sort. Dragoner i gult, Ceuta- 
Grenaderer i hvid Burnus og rød Turban, grønne 
Musketterer fra Carthagena de India, Damer med 
hvide jSIantillaer, Peru-KøbmaMid med sorte Sla- 
ver — — — — 

End stod Ahlefeldt og stirrede ind i den bro- 
gede Vrimmel — nu gemtes den for ham — han 



74 



gik hastig et Skridt tilbage : foran ham stod en 
sort Trefoldigheds-Munk : 

Deres Naade, en Skærv for Guds Kærligheds 
Skyld til at indløse arme Slaver af Barbareskens 
Vokl!. 

Han fik en Mønt, var borte — 

Atter gled Strømmen forbi, og op over den 
steg og steg en døvende Brusen — langsomt gik 
Ahlefeldt fremad — det summede om ham — nu 
Klimpren paa en Guitar, nu nynned en Gade- 
sanser : 



Maanen skinnei-. Natten er sval. 
Don Pe(h'o løfter den gyldne I^okal 
Og drikker i hed Manzanilla 
En Skaal for Maria Padilla. 

Blomsterne blunder, stille hver Vind, 
Nu kysser Don Pedro den Ferskenkind 
Og favner — 



Ordene druknede i Larmen; for Zigeunersker 
rakte Stænger med Barquillos-Kager frem mod 
ham og raabte: 

Barquillos, Barquillos, SenorI« 

Akvadorer raabte: 

»Vand fra Alcala de los Panderos I« 

Og skønne Roseras raabte med skønne Roser, 
men Kræmmere og Portugiserjøder overdøvede 
dem : 

»Granatæbler fra Valencia, Vandmeloner, Mand- 
ler, Pomeranserl« 

»Dolke fra Toledo — ægte Biskaja-Jærn!« 

»Sko fra Barcelona!« 

»Silke fra Valencia!« 

»Her, her, Senor, Flintesten fra Zaragoza, 
Kugler fra Sargadelos!« 

»Krudt fra Murcia!« 

»Vifter fra Sevilla!« 

»Rosenkranse fra Jerusalem!!« 



.75 



Og Larmen slyngedes sammen med Musik, 
Kastagnetter, Tamburin, med Sang, Latter og 
Hvisken, der steg gennem Platanernes Kroner 
op mod Sevillas Himmel med den store, blanke 
^laane. 

Men Ahlefeldt saa' ej saa højt, hans Blik ledte 
i den myldrende Strøm, og fra den kom Blik til- 
bage, hede, ømme; men dog ej det, han søgte. 

»Fyrværket gaar an!« raabte en Stemme, og 
straks begyndte Folk at trænge sig frem mod 
Alamédaens to høje Søjler med Herkules og Cæ- 
sar, Præster tog et Tag i Talaret, lamme Stod- 
dere, der laa i Støvet, rejste sig, halte løb — 
Ahlefeldt veg til Siden, Strømmen hvirvled forbi 

— han stirred og stirred — nej, hun var her 
ikke! Dansemamsel, Abespil, Komediantspil! — 
Hans Pande rynkedes: Nar han var! 

Men nu glattedes den hastig, og hans Øjne 
blev større, hans Blod hedere: dér, dér! 

Havde hun set ham? — Han vidste det ej i 

— Han fulgte — sagtnede hun ej? — Jo, nu 
standsede hun — han med — 

» Doiia Mariquita ! « 

»Sefior — « 

»Santa Marciana være lovet!« 

»Se, se!« raabte hun og pegede mod Her- 
kules. 

Det knitrede og bragede om ham, Raketstrimer 
brændte sig ind i den blaa Luft, nu gnistrede 
og blinkede det, blev til et glødende Krucifiks, 
mens alle korsede sig. 

»Dona Mariquita, ser I Gaden dér?« 

Hun nikkede og fulgte Ildstrimerne. 

»Dér ser I bedre!« 

»Tror I?« smilte hun og trak Mantillaen tæt 
sammen om Ansigtet, mens de langsomt gik frem 
ad Alamédaen bort fra Slimlen. 

»Men hvor fører I mig dog hen, Seiior?« 

»Blot gennem Gyden dér!« 



76 



»Men om vi nu mødte nogen,« hviskede hun 
og saa' sig rundl. 

»Og hvem skulde det saa være?« 

»Kanske en og anden, som ej er for denne 
sene Promenade!« 

»Jeg har min Kaardel« 

»I er ej hange, SeiiorI« 

»Nej, nu er jeg ej mere bange!« 

»Var I da bange før? 

»Ja, Dona Mariquita! Bange for, at I ej skulde 
komme, at det vilde gaa som ved Processionen; 
men nu er I her, nu har jeg jer! 

»Tror I,« lo hun, om jeg nu løb min Vej — « 

»Men det gør I ikke!« 

»Hvorfor?« 

»Fordi jeg er en fremmed, og fordi jeg er — 
saa h^s!« 

Hun brast i Latter, lod ham kysse sin Haand, 
sagde saa : 

»Er de alle saa store og lyse i jert Land — 
Kvinderne ogsaa?« 

»Aa ja, men Kvinderne er ej Hælvten saa 
smukke som I!« 

»Er jeg da saa smuk?« 

»Om / er smuk? — I er — I er Himlens 
Mesterstykke! Aa, lige fra den Aften i ; Perla de 
Castilla« har jeg kun haft et Ønske at være ene 
med jer, og nu — Santa Marciana, du være pri- 
set, ti Vokslys af de tykkeste giver jeg til dig — 
nu gaar jeg her med jer, ene med jer!« 

»Jeg tror, jeg løber tilbage til Alaméda!« brød 
hun ham af. 

»Hvifor?« 

»Jeg tør ej gaa ene med saa farlig en Kava- 
ler ! « 

Han saa lidt spørgende, lidt stolt paa hende, 
mødte et Par leende Øjne, sagde saa: 

»Jeg er saa lys og uskyldig!« 

Hun smilte, nikkede saa til ham : 

»Farvel, Seiior, Gud skæ^rme Eders Veje!« 



77 



Og hun ])ojede sig for at ville sno sig bort 
fra ham ; men han greb hendes Haand, holdt 
den fast og sagde: 

»Nej, Dona Mariquita — husk paa Santa Mar- 
cian a ! << 

»Hvad hun?« 

»Hun bliver skammelig snydt for sine gode 
Vokslys, hvis I løber — se, dér, blot gennem 
Porten dér — naadige, skønne Seiiorita, I tage 
min Arm og gelejde Eders Tjener, den fremmede, 
den lyse Seiior, ind i Paradiset!« 

Hun rystede paa Hovedet, men tog dog hans 
Arm, og ind fulgtes de gennem Cordoba-Porten, 
som stod tom, da Vagten var løbet til Fyr- 
værket. 

Maaneskin, Stilhed, Duft af Ah^rter — dér en 
Lund : sorte Cypresser mod lys Luft. 

»I er en farlig Sehor,« hviskede hun og drog 
sin Arm ud af hans; men da greb han hendes 
Haand, kyssede den og sagde: 

»Tak, Dona Mariquita, endnu et Lys til Santa 
Marciana — aa, husk, hvor jeg har længtes; i 
den sorte Venta havde I den tykke gamle Dueiia, 
paa Raadhuset løb I fra mig, ved Fægtningen 
havde I nær gjort i lige Maade; men nu, nu har 
jeg jer, og nu — « 

Han vilde slaa Armen om hendes Liv, men 
hun veg tilbage, saa han greb i Luften, mens 
hun gemte Ansigtet bag Viften og sagde: 

»Og nu? Hvad nu?< 

»Nu har jeg jer!« 

»Tror I?« smilte hun, »Men hvis det nu var 
mig, der havde jer!« 

»Jer?« 

»Ja, hvis der nu var gemt nogen i Lunden 
dér ! « 

»Gemt? Hvad mener I?« 

»Jeg mener: gemt nogen, som vilde maale sin 
Kaarde med jer, nogen, som jeg havde ansagt 
til dette Møde! " » 



78 



»Men det har I ej !« 

»Og hvorfra ved I det?« 

»Fordi jeg er saa h's — og I Hder de lyse 
saa vel!« 

»Hvem >ed?< 

»Jeg ved det I — Og dér, se dér — den Moskito 
paa jer Skulder, den lykkelige Moskito — den 
vil drikke jert Blod!« 

Hastig højede han sig over hende og kyssede 
hendes Skulder. 

»Seiior,« truede hun, det var en kuriøs Mo- 
skito ! 

Han havde Armen om hendes Liv — 

»Aa ja,« smilte han og drog hende ind mel- 
lem Cypresserne, »men nu skal I se, jeg ej er 
hange for den Lund, ja, om saa tyve Kaarder 
venlede mig derinde, hvad skaded det; for der- 
inde venter mig mere — 

»Tror I?« sagde hun, jeg er saa hange for 
Moskitos!« 

Cypresserne gemte dem, han drog hende ind 
til sig; men hun rev sig løs og lyttede — 

>Vogt jer, Senor — der kommer nogen!« 

»Lad komme, hvem der vil!« 

»Tys, hørte I ej noget?« 

Han lyttede. 

»Derhenne er det,« hviskede hun angst, kan 
I ej høre? 

Igen lyttede han : noget raslede mellem Gre- 
nene, han tog til Kaarden og raahte: 

»Hvem dér?« 

Ingen svarede — alting stille. 

»Det er kun Moskitos, som summer,« lo han, 
»dér, dér, vogt jer! < 

Hastig højede han sig over hende og kyssede 
hendes Hals. 

»Nej, nej, her c/- nu nogen,« sagde hun angst, 
»jeg er bange!« 

»Er I bange,« lo han, »nu vel, kom her, jeg 
ved et sikkert Sted — kom ! « 



79 



Han drog hende frem gennem Lunden, ned 
mod Floden. 

»Dér, dér, dejligste Mariquita, dér er vi i Sik- 
kerhed, sagde han og pegede paa Baaden, »dér 
kan ingen forstja're osI< 

»I Sikkerhed, naar jeg er sammen med jer — 
nej, Seiior, I Ij'ver!« 

»Aa, kom dog, kom!« 

Gennem Stilheden lød i det samme fjærn Musik. 

Hendes smukke Hoved vuggede i Takt, og 
hun sagde : 

»Nu danser de paa Alaméda — « 

»Lad dem danse,« sagde han og greb hendes 
Haand, naar / ej er med, duer Dansen intet!« 

»Hvorfor?« 

»Fordi ingen kan danse som I!« 

»Hvorfra ved I det?« 

»Fordi jeg selv kan se det, fordi hele Verden 
kan se det — kom ! « 

Hun gik et Skridt nærmere mod Baaden, han 
sprang ned i den, vilde drage hende efter sig, 
sigende : 

»Ja, hele Verden — selv i Madrid talte de alle 
om den berømte Doiia Mariquita — « 

»I Madrid?« sagde hun og løftede brat Hove- 
det, »talte de om mig i Madrid? 

»Ja alle, lige til Holfels Kavalerer og — In- 
fanten!« 

Hun drog Haanden til sig, og hendes Øjne 
fik en egen Glans, mens hun næsten raabte: 

»Er det Don Felipc, I mener? 

»Ja — « sagde Ahlefeldt og saa' lidt undrende 
paa hende, »han tabte jo sit Hjærte som alle de 
andre — man siger, han sukker efter jer, drøm- 
mer om jer, skriver Digte til jer — « 

»Er det sandt?« raabte hun, rettede sig brat 
i Vejret, slog Viften op og viftede sig voldsomt, 
»Sig mig, saa' I ham, talte I med ham — nu 
er han jo i Krigen — i Lombardiet — er det 
sandt, siger man, han skriver Digte, Digte til 



80 



mig — aa, I lyver vist — svar mig dog, er det 
sandt?« 

Ustandselig strømmede Ordene, Viften skælvede 
i hendes Haand, og med ét huskede Ahlefeldt, 
hvad man havde fortalt om Doiia Mariquitas 
Kærlighed til en Prins, om hendes Klostertanker, 
og han sagde: 

»Ja, det er sandt, som jeg siger, men kom 
dog nu, skønneste Mariquita, jeg forgaar af 
Længsel, tænk nu ej paa det — « 

»Paa hvad?« raabte hun, »paa hvad skal jeg 
ej tænke?« 

»Paa ham!« 

Hun knyttede Haanden, løftede den, hendes 
Øjne flammede, og hun raabte: 

»Ej tænke paa ham? Jo, jo! Jeg vil kun tænke 
paa ham, har aldrig tænkt paa andre, han er 
den eneste, den bedste, og der er ej andre i 
Verden til! 

Ahlefeldt stirrede paa hende og sagde : 

»Men sig dog ej saadant, Doiia Mariquita!« 

»Jo!« raabte hun, »Just saadan vil jeg sige, 
skrige det ud, saa alle kan vide det, han er den 
eneste, ham elsker jeg!« 

»Men saa vær dog rolig, kære, skønne Mari- 
quita — hvor kan I nu sige det — husk dog — 
han er en Prins og — « 

»Aa, I snakker — ja, han er Prins, men, om 
det saa var Vorherre selv — der er kun én — 
én og aldrig nogen anden!« 

»Men saa hør dog — jeg er her da, og jeg 
elsker jer ogsaa!« 

»I?« raabte hun, »I elsker — I ved ej, hvad 
Elskov er!« 

»Jo jeg gør! Kom nu,« bad han og aabnede 
Armene mod hende, skænk mig denne x\ften — « 

»Denne Aften,« raabte hun og brast i Latter, 
»i Dag mig, i Morgen en anden, saadan er I, 
og saadan var jeg, men det skal blive andet, det 
skal det, aa, Jesus Maria!« 



81 



Borte var hun — nu gemte Cypresserne hende, 
maalløs stirrede han efter hende — 

Saa sprang han op af Baaden, løb frem mod 
Lunden, standsede, tog sig til Panden : Herre 
min Gud, hvad var det for Koglskab! 

Han syntes, han endnu kunde høre hendes 
Latter — nej? — Alting stille! — det var kun 
Flodens Rislen! — Hvor sære sorte Cypressernes 
Skygger dog var — tys! — Det raslede mellem 
Grenene — der maatte være nogen — der var 
nogen ! 

Han tog til Kaarden, gik frem mod Lyden — 
jo! Han hørte ret! — Fodtrin — dér dukkede 
nogen frem, Kaarden halvt af Skeden — 

»Deres Naade, kan jeg nu tage min Baad?« 

Færgemanden stod for ham, Kaarden sank i 
Skeden, Ahlefeldt smilte ærgerlig og dog lidt 
lettet: 

»Er det jer, der gaar og spøger — hvad lurer 
I efter?« 

»Jeg lurer ej. Deres Naade — men Baaden — 
kan jeg tage den? 

Ja, tag den kun, raable Ahlefeldt, men saa 
heta'nkte han sig og for fort, nej, han maa 
bie! 

Og med det samme var han nede i Baaden, 
vilde løsne LaMiken; men del gik ham ej hastig 
nok, og saa tog han et Tag i Fortøjningspælen, 
rev den op af den bløde Grund, lagde Aarerne 
ud og roede, saa Vandet stod om Stævnen. 

Færgemanden saa' langt efter ham, kløede sig 
i Hovedet, korsede sig og tænkte, at den Ka- 
valer kanske var besat af nogen Slags Djævel- 
skab 

Men Ahlefeldt roede og roede, til Sveden brast 
frem af Panden, saa tog han Aarerne ind, lod 
Baaden drive. 

Han tørrede sig med Na^sedugen : puh, den 
Rotur gav Luft — del lindede paa Galen- 
skaben ! — — 

Borge Janssen : Prinsessen. (] 



82 



Saa smilte han: ene i Baaden, aa ja, e/je var 
han da bleven — fatalt ogsaa, han havde snak- 
ket om den dumme Infant! 

Han saa' over Vandet, der glitrede i Maane- 
lyset; mod Staden, hvor Taarnene stod morke 
mod den klare Himmel — Blomsterduften, der 
var tung og døvende, naaede helt ud til ham, 
fjærn, dæmpet Lyd havde den med — nu kunde 
han høre ^Iusik — nu dansede de paa Alaméda ! 

— — — Monstro hun dansede med? Aa nej, 
hun var næppe saa" til Sinds! — Var det Ko- 
mediantspil — eller? Som de Øjne havde lyst, 
og som Stemmen havde dirret, der var Alvor 
deri — Pokker til Kvinde, gaa til Stævnemøde 
med ham — og saa dette sidste, og blot for In- 
fantens Skyld — hun maatte være sterbens for- 
liebt — : i Dag én, i Morgen en anden, aa ja, 
kanske havde det ej noget særdeles med den 
rette amoiir at skaffe — den rette amoiir — 
hvordan var det nu : om det saa var Vorherre 
selv, ham maatte hun elske — altid tænke paa 
ham, altid paa ham — kun én — kun én — 
og aldrig nogen anden — — — 

Han gav sig til at fløjte stille: Taabesnak og 
Grillevæ^rk var det; men med ét tav han og 
knugede Hæ^nderne fast om Aarerne: 

Kendte han ej en Prinsesse, der i to lange Aar 
havde tænkt paa ham, hvert Fald ej glemt ham 

— jo, saa' var det. Søster Elisabeth havde skre- 
vet — skulde det virkelig være saa? Havde han 
ej læst galt, stod der mon virkelig det, skulde 
han ej have udfundet nogen Slags fejl Mening — 
han maatte dog have Klarhed paa den Ting, ja, 
det maatte han, og det straks paa Timen! 

Og han lagde Aarerne ud og roede mod Land, 
saa Vandet stod om Stævnen. 



83 



Ahlefeldt træder ind i sit Kammer, hastig træk- 
ker han Døren til bag sig, hastig gaar han hen 
til Rejseskrinet i Krogen, leder, tager tvende Breve 
frem, sætter sig tungt ved Bordet, leder og leder 
i det ene — jo dér — læser saa : 

» — Jeg troer ogsaa, at jeg tør siige, at 
Du ey mere er i disgrace, hvert Fald kien- 
der jeg Een, som nu i meere end eet Aar 
har behaget at tænke paa en vis Monsieur, 
og Samme vil nok tale Dig til Gunst paa 
Allerhø veste Sted. Kandskee kand Du tænke 
Dig, hvad det er for høy Person?« 

Han lod Brevet synke — 

Jo, det maatte være hende, kunde ej væ^re 
andre — ét Aar? — Ja, nu blev det snart to — 
to lange Aar — og hvi skrev Søster Elisabeth 
det — vidste Prinsessen det? 

Han strøg sig over Panden, greb det andet 
Brev, der laa paa Bordet, og læste: 

» Du taler adskilligt, gode Syster, 

om Gaiadage og Festins; men troe Du mig, 
her i Sevilla manquerer det heller ey paa 
saadant! Endda dette begjmder jeg dog at 
fornemme nogen Forlængsel mod Danne- 
mark — ^« 

Hastig tog han Pennen og skrev: 

» — ja, megen Forlængsel kand jeg vel siige, 

og dyrebare Syster skal viide, at jeg 

nu i denne Aften har besluttet, at jeg alt 
i morgen den Dag vil qvittere Sevilla, og 
tænker jeg, det gaaer mod Nord over Madrit 
og da videre mod Dannemark — ^« 



84 



Saa faldt hans Blik paa Søster Elisabeths Brev, 
han tog (let, ledte, læste: 

» — kort at siige, min adorableste Hersker- 
inde maae nu staae enhver Cavalleer med 
goiit perfect an. Hendes Skiønhed er over- 
maade, og Hendes Siels Munterhed og naade- 
fulde bonté admireres al" Alle, som befinde 
sig i Høystsammes søde Nærhed. Her er da 

og adskillige Cavalleers som 

Ja, hierte Bendix, særdeles Beulwitz, som 
var Page sammen med Dig og nu Hofjun- 
ker Kort at siige. Dyrebareste, nu 

kunde gode Broder og være Hofjunker, ja, 
kandskee Cammerjunker; thi for Dit Avan- 
cement vil der blive sørget for visse Aar- 
sagers Skyld — « 

Han sprang op, gik frem og hen: for dit Avan- 
cement vil der blive sørget for visse Aarsagevs 
Skyld — ja, det maatte jo være Prinsessen, kunde 
ej væM-e andre! — Havde han da ej tænkt paa 
hende? — Aa jo, men aldrig som nu i denne 
Aften — han hørte Dona Mariquitas Ord: I ken- 
der ej til Elskov — — — kuriøst, at det just 
var hende, en Dansemamsel, der skulde sætte 
ham saadanne Tanker i Hovedet — — — 

Hastig oprev han Balkondøren, saa' over mod 
Genbohusets maanehvide Mur — Skodderne var 
ilukkede, stirrede dødt paa ham — Huset sov, 
hele Sevilla sov: Prinsessen! — — Hvor hun 
havde klynget sig til ham — og set paa ham — 
aa, men det var jo dog Galenskal), hun, en 
Prinsesse .' 

Han knugede Haanden om Kaardehæftet : Den 
rette amour — Fanden ogsaa, at han ej med 
Don Ahirtinez var gaaet til Lombardiet! Det var 
da Liv at leve, Kaarde mod Kaarde — Kaarde? 

Han faldt i Tanker, vendte sig brat, gik haslig 
hen mod Kammerets Krog — jo! Dér var den! 



85 



I Haanden holdt han Pagekaarden — 
Han rettede Ryggen, fornam, som strømmed 
der Styrke fra Kaarden der — med den havde 
han dog en Tid værnet en Kvinde, en angst, en 
Hden fin og dejlig Kvinde, da var han for Dreng 
at regne; men kanske dog mere Mand end nu 
— — — om han end nytted den Kaarde, om 
han end kæmped for hende, kanske trængte hun 
til hans Bistand i denne Time — — men Prin- 
sesse var hun — Prins — Prinsesse: om det 
saa var Vorherre selv — kun én — kun én og 
og aldrig nogen anden! 

Han saMikede Kaarden, gik langsomt frem mod 
Balkonen og lagde den hede Pande mod en af 
Ja^rngitrets Stænger: Stilhed — Maaneskin over 
Sevilla — — — — 



Huor Folket haver Kongen kiær. 
Og Kongen Folkets Fader er. 
Der kand man jo ey andet vente 
End el Igkialigt Regimente. 

L. Reerslev. 



V 



OHHERRES Sol Og Koiig Fiedeiik den Femtes 



Livregiment er i rød Mundur. 



For det er Aften, Stadens Porte er ilukkede, 
og langs »Den filosofiske Gang og derfra videre 
ad Wigantsgaden til Christiansborg marscherer en 
Patrouille af Livregimentet at bringe kgl. Maje- 
stæt Stadens Nøgler. 

Trommer, Hautbois og Basson klinger under 
Buegangene, Slotsvagten raabes ud og saluterer 
Nøglerne, hvorefter disse leveres Befehlshaveren, 
der igen i Gardersalen med el Buk leverer dem 
til den jourhavende Kammerjunker v. Schmettau, 
som igen i Kavalergemakket med et dybere Buk 
leverer dem til den jourhavende Kammerherre 
Grev Chr. Frijs, som igen i Konseillegemakket og 
med det allerdybeste Buk leverer dem til Hans 
kgl. Majestæt, der med højstegen Haand behager 
at lægge dem paa allerhøjstsammes Natbord. 

Enhver i Residensen, dog særdeles Hs. Majestæ't, 
der er Nøglerne saa nær, kan da trygt indslumre, 
befalende sig Gud i Vold ; men derfor er det dog 
ej sikkert, at saadant gøres. 

Hvert Fald er kgl. Majestæt ej meget for eneste 
at nytte Natten til Slummer, og ret betænkt maa 
dette være i sin Orden; thi har man henslidt 



92 



Dagen med al Slags Travaille, som Gud nu paa- 
lægger saadanne Polentaler, da tiltrænger Sjælen 
nogen Forlriskelse. 

Og nu i denne Dag har Hs. Majestæt just haft 
adskilligt. Har Geheimeraaderne Schulin, Holstein 
og Berkentin saaledes ej plaget ham mere end 
en halvgaaen Time med Sager som Handlen paa 
Trankebar og PostelinsvæM'ket i Kastrup, og har 
Middagstatlet ej været stræ'ngere end ordinæu't, 
eftersom de nysankomne fransøske Vine skulde 
dygtig proberes ! 

Og saa har Hs. Majesta^t endda siddet en hel 
Time ved sit Drejelad og gjort nogle galante 
Hjortetaks-Knapper, hvormed han vil gøre den 
allernaadigste Dronning, hans hjæM-te Louise, en 
Present. Hertil kommer videre, at Hs. Majestæt 
siges at have haft adskilligt Spekulats med noget 
Finanseri, formedelst han vil købe en Gaard i 
Holdhusgade for dér at skalTe Logemente til en 
Madam Dyssel, der skal have befængt Hs. Maje- 
stæt med megen amoiir. Dette sidste er dog sik- 
kerlig kun Digtelse; thi en Konge af saa søde 
Kvaliter vilde meppe hæve en Madam Dyssel, 
der er for et >hitros-Fruentimmer at regne, til 
den højeste Æres Spidse, thi vel er saadant meget 
kristeligt, eftersom vi alle, endog Matros-Fruen- 
limmer, er gjorte i Guds Facon; men naar Hs. 
>Lajesta't dermed paa Æren fornænmer baade sin 
stolte Kriger- og Borgerstand, da er dette ej af 
det gode! Og saadant vilde ske; thi er selve 
Borgmester Herslebs madame, ikke at tale om 
Datteren af Generalløjtnanten med det noget 
kuriøse Navn v. Numsen, ej alt Hs. Majestæts 
Favoriter. 

Naa, hvordan det nu end var med dette Fi- 
nanseri, Hs. Majestæt tiltræ'ngte hvert Fald nogen 
Lystighed, og da han artigst havde gjort Hendes 
Majestæt en Present med de galante Knapper og 
dernæst havde kysset hende ret hjærtelig god Nat, 
i)egav han sig som gemenligen ad Longangen til 



93 



Kammerjunker v. Brockenhuus's Gemak, hvor 
der ventede adskilligt af den galante Art. 

Straks var denne dog noget klein, eftersom der 
ej var Vin at se i Gemakket formedelst, som 
Brockenhuus forklarede, at hs. Ekscellence Ober- 
Hofmarskal Moltke sans facon havde frataget 
Kældermesteren Nøglerne. 

En Tid behagede det da Hs. Majestæt at rase 
særdeles herover, men med ét udbrast han i Lat- 
ter og sagde : 

»Stadens Nøgler faar jeg med fuld Honnør; 
men VinkcTlderens — Brockenhuus — jeg byt- 
tede 777a foi gaune — « 

Men dette var dog ej fornødent ; thi den gode 
Brockenhuus havde alt bortskikket Hs. Majestæts 
geheimste Kammerdiener Monsieur le Fevre til 
Vinhandler Henninger paa Østergade, og derfra 
l)ekom man snart adskillige hidsige Vine. 

Ogsaa anden Slags Hidsighed maa tænkelig i 
Nattens Løl) være forefaldet i Brockenhuus's Ge- 
mak, hvert Fald hørtes derfra megen Latter og 
Hvisken, som syntes at komme fra Nymfer og 
søde Dukker; men om disse var tilhørende Æres- 
og Krigerstanden, Borgerstanden eller den plat 
gemene, ja, det kunde de mange Lakaj-Øren, der 
lyttede, ej for bestemt bemærke. 



94 



liver frydes i Hierie, i Sind oij SiwI 

Ved iJrDiiningens Mildhed oy Saade: 

Hver ijlæder sig over, det yaaer hende vel. 
Og regner sig selv det til liaade. 



Den Mildhed, lian viiser mod alle og hver, 

Til Kierlighed alle forlunder: 
Den Saade. Ilun deeler til hver især, 

Enhver om sin Skyldighed minder. 



Hvad Rigdom haver Vor Dronning igien 

For Kongelig Naade at give. 
Det er kun vort Hierte. det har Hun alt hen. 

Og Resten kun Ønsker kan hlive. 

C. H. Munch. 



Ogsaa Hendes Majestæt Dronningen har haft 
en travl Dag. 

Til sine Domestiker har hun uddelt Alenkram, 
Lærred, l'ldtøj og Silke, som hun i store Maal 
og til billig Pris har taget hjem fra Fabrikernes 
Generalmagasin, saaledes at Domestikerne nu 
igen hver efter sin Smag og til billig Pris kan 
faa, hvad de har fornødent. 

Dertil har der vædret adskillige audienssøgende, 
ej af dem med høje Ærestitler eller i Silke og 
drap (ror, og hver af dem har i Guds Navn faaet, 
hvad dem var tjenligt, hvorfor og' Dronning 
Louises Navn i denne Time er at linde i mangen 
Aftenbøn. 



95 



Og efter Hendes Majestæt nu har kysset sine 
hjærte Børn Sophie Magdalene, Wilhehiiine Caro- 
Hne og Danmarks Haab, den hden Christian ret 
ømt god Nat, sidder hun i sit Gemak sammen 
med Ober-Hofmesterinde v. Juel og gør Dagens 
Regnskab. 

Det er ej smaa Tal — 100 Rdl. til en arm 
Præsteenke, 50 til en Støvletskræders Efterleverske, 
70 til den forældreløse Petronella — og imellem 
ryster Ober-Hofmesterinden betænkelig paa Ho- 
vedet; men saa kommer der saa mildt et Smil 
paa Dronningens Barneansigt, og hun siger: 

Ti hun bare stille, gode Juel, jeg ved, hun 
vil gøre Ophævelser; men hun skal se, vi gaar 
ikke bankerot; Hs. Majestæt er god, han hjæl- 
per os nok I 

Ja, Hs. Majestæt er god, < siger Ober-Hof- 
mesterinden og bøjer sig brat over Regnskabs- 
bogen. 

Har hun set de galante Knapper, det i Dag 
har behaget Hs. Majestæt at fornøje mig med?« 
spørger Dronningen hastig og viser Hjortetaks- 
Knapperne frem. 

Saa beundres de, hvorefter Ober-Hofmester- 
inden bortskikkes. 

Men næppelig er Døren ilukket bag hende, 
før Dronningens Smil er borte. Barneansigtet bli- 
ver a*ldre, og langsomt med bøjet Hoved gaar 
hun frem gennem Gemakket, standser saa brat 
ved et lidet Spinet, sa^tter sig foran det, tager et 
Nodehefte : Håndels > Arminio «, ser paa det forreste 
Blad, hvor der staar skrevet med store Bogstaver: 
to Her Royal Highness Princess Lovise uery respect- 
fiiUy from Georg Friedrich Handel — — — 

Hun smiler bedrøvet, taMiker paa sin gamle 
Læremester, paa London, paa Hjemmet, og 
imens glider de fine, hvide Fingre hen over 
Spinettets Tangenter — klagende klinger en spæd 
Melodi 



96 



Saa rejser hun sig stille, ser sig rundt og gaar 
hen til et af Gemakkets Vindver. 
Dér bliver hun længe staaende. 
Kanske ser hun over mod Boldhusgaden. 



Heller ikke Slottets Indvaanere af de lavere 
Charger synes at være lystne efter de umælendes 
Vane at hensove Natten. 

Adskillige nytter saaledes Tiden til ret be- 
kvemme Elskespil. Dog gaar dette jo saa un- 
gefæhr efter den Rang, man er udi, ej saadan 
at forstaa, at til Eksempel en af kgl. Majestæ^ts 
Kammerjunkere ej kan gaa saa dybt som til 
Piger ved Herskabets Vask, ja, endog ved Do- 
mestikernes Vask; men saaledes at forstaa, at 
Kammertjenere har at holde sig til Kannner- 
jomfruer, Lakajer til Piger ved Sølvtojet, og saa- 
dan videre; thi det vilde jo være at fornæ'rme 
Moralen, om nogen af de mandlige Domestiker 
gik over sin Stand. 

Dog led Tiden ej eneste lued Amouretter, endda 
Behageligheden herved, nej, mange trakterede sig 
med at snakke om alskens Nyt, hvilket ej sæ^r- 
ligt var om Hans Majestæ^t, eftersom dette paa 
Brockenhuus's Kammer ej var for noget nyt at 
regne. Heller ej var det om Hendes Majestæt; 
her var ej ondt at sige, og saa er der jo intet 
lystigt ved Snakken I Nej, mestendels talte man 
om Hs. Majestæts naadige Frk. Søster, Hendes 
kgl. Højhed Prinsesse Louise, og her var da Her- 
ren ske Tak noget, der baade kunde faa Tunger 
og Øjne til at spille. 

Havde Hendes kgl. Højhed nu ej straks, da 
Hoffels Lystighed gik an efter den sidste himmel- 
salige Majestæ^ts Afgang, va'ret en af de allersom- 
Ij'^stigste baade ved Assembleer, Gaia-Dage og Bal- 



97 



ler, ja, var det ej saadan, at hendes høje Fru 
Moder endog skulde have faaet nogen Slags Galde- 
syge deraf, og havde den smaa Hof junker v. Beul- 
witz ej haft Fremgang med sin ærbødigste Kur- 
tiseren, indtil højstsamnie med én Gang kom paa 
anden Tanke og særlig udmærkede den spaniol- 
ske Gesandt Marquis Puerto, ja, hun gik nok 
endda saa vidt, at hun gennem Bibliothekarius, 
Justitsraad Gram fra Hs. Majestæts Bibliothek fik 
en hel Beskrivelse om Spanieland I Men saa, da 
det var allersomhedest med Spaniolen, kom det 
mærkehge, at højstsamnie, uden nogen kunde 
finde Aarsagen, forsvor saa at sige al Lystighed 
og holdt sig til sine Gemakker. Ja, kanske havde 
det noget paa sig, hvad enkelte mente, at Prin- 
sessen ved Læsningen af dette spaniolske Tøj 
maatte være blevet befa^igt med en Art Katholisk- 
hed ; thi det gik saa vidt, at hun var Irafiyltet 
sine Pragtgemakker og i disses Sted var hen- 
flyttet til det lidet blaa Kabinet ved Kirkeløn- 
gangen, der dog var noget for lidet til saa stor 
en Prinsesse. Dette lugtede næstendels af Pøni- 
tense, og denne Lugt kradsede adskilligt i Næsen. 
Men da var det, at en Pige hos Sølvpop'en havde 
hørt af Gemakpigen hos Prinsessens Kammer- 
jomfru, at Kammerjomfruen geheimt havde været 
skikket til Boghandler Sylling i Færgestræde og 
dér købt Samtale paa Hijrdevis mellem to Stu- 
denter samt Seeluisens : Amors Hytte, og dette var 
dog en kuriøs Lekture for kathoHske Nonner, 
der gør Pønitensel 

Men det var ej eneste Domestikerne af de lavere 
Grader, der klafrede om Hendes kgl. Højhed, og- 
saa Damerne af tredie og fjerde Klasse lod deres 
korallisive Læber løbe, og særdeles drev de svært 
paa med Spionage hos Prinsessens Etat; men ak, 
de havde kun liden Fremgang, hverken Hof- 
mesteren, som des Aarsag havde været til mangt 
et Fyrværk af skønne Dameøjne, HofFrøkenen, 

Borge Janssen : Prinsessen. 7 



98 



Frk. V. Rosenkrantz eller Kammerjomfruen v. 
Walther samt hendes Fæstemand, Kapt. v. Eigt- 
ved, endsige Frk. v. Ahlefeldt var at faa til at 
røbe det allermindste; de første formedelst de 
ganske iniet kunde røbe, og den sidste fordi hun 
ganske intet vilde røbe. For adskillige xVarsagers 
Skyld var Elisabeth Ahlefeldt nemlig ej lysten at 
berette, hvorledes Prinsessen til Eksempel efter 
en Balmasqué, hvor den liden Beuhvitz havde 
gjort sig særdeles Besvær, havde kastet sig paa 
en Kanapé og sagt til hende: 

»Flovøre! 

»Deres kgl. Højhed behager at mene?« 

»Beuhvitz !« havde Hendes kgl. Højhed vrænget, 
»alle er de Flovører — tror hun, hjærte Ahle- 
feldt, der er en eneste af de Stympere, der har 
saa megen Kurage, at de turde gøre et Kaarde- 
slag for en Dame, saadan som man har set i 
Romanerne — « 

Først havde Frk. Ahlefeldt ej svaret, men ende- 
lig var det kommet: 

»Kanske er her ej saadan Kavaler; men her 
har dog været — 

Mere havde hun ej faaet sagt; thi det behagede 
Prinsessen at blive meget rød, hvorpaa hun med 
én Gang var sprunget op, havde gjort et Kast 
med Nakken og sagt: 

»Ja, det er just ham, jeg tænker paa — hvor 
færdes han nu?« 

»I Spanieland.« 

Dagen derpaa var det saa, at Hendes kgl. Høj- 
hed havde vist den spanske Gesandt en naade- 
fuld Bevaagenhed, der hastig rygtedes, særdeles, 
da hun ej eneste beærede ham med adskillige 
Danse, men endda i Krogene førte stor Diskurs 
med ham. Prinsessen maatte dog ej have faaet 
alt del at vide, som ønskeligt var, hvert Fald 
var hun henfaldet til literariske Tanker og havde 



99 



da fra Gram paa Bibliotheket faaet en Bog, kal- 
det Journal du voyage de I Espagne. 

Fliltigen blev den saa og' Amors Hytte og 
Samtalen paa Hyrdevis læst; men ak, saadanne 
Bøger kan dog ej sige alt, og Hendes kgl. Høj- 
hed var da saa naadig en Aften som i halv Skerts 
at sige til Frk. Ahlefeldt: 

»Hør, hjærte Elisabeth, hun faar vel adskillige 
Breve fra sin Herre Broder? < 

Frk. Ahlefeldt kunde ej nægte det. 

»Staar der noget om — om — Formælingen 
i Madrid?« 

»Jo, Deres kgl. Højhed — ' 

»Ogsaa om saadant andet i dette kuriøse 
Land?« 

»Jo, Deres kgl. Højhed — « 

»Der skal være en stor Hede dér — 

»Det er der — og Krig og Røvere og Briganter 
og Pest og Inkvisition, hvor de brænder Folk 
levende — « forsikrede Frk. Ahlefeldt, mens Prin- 
sessens Øjne blev større end vanlig. 

»Brænder de dem virkelig levende?« spurgte 
Prinsessen angst og lagde til, »det maa dog være 
et forskrækkeligt Land ! « 

»Ja, og saa skal Fruentimmerne dér være saa 
forskrækkelig smukke, forklarede HotTrøkenen, 
og dette sidste syntes at smage Hendes kgl. Høj- 
hed end mere ilde end Krig, Røvere, Pest og 
Inkvisition tilsammen, hvert Fald sagde hun 
med ét: 

»Aa, gid han dog var hjemme — < 

»Ja,« sagde HotTrøkenen og knælede for Prin- 
sessen, »det er i Deres kgl. Højheds Haand!« 

»I min?« sagde hun og blev rød under Pud- 
deret. »Tror hun, gode Lisbeth, jeg kunde være 
ham til Tjeneste?« 

»Ja, om Deres kgl. Højhed gik i Forbøn for 
min arme Broder, da kunde han maaske atter 
komme i Naade — « 



100 



En Tid betænkte Prinsessen sig; og da kom 
hun dertil, at eftersom hun jo dog var Aarsag 
i hans Malør, saa maatte hun og' være den, der 
hjalp ham ud af den onde disgrace — det var 
jo kun for Kristelighed og Retfærdighed at regne 
— og desuden: om de forskrækkelige Spanioler 
nu brændte ham I 

Og Hendes kgl. Højhed var alt Dagen derpaa 
gaaet først til sin hjærtenskære Svigerske Dron- 
ningen og derfra til sin Hr. Broder Hs. Majestæt, 
der venligst og med sit gode Smil sagde : 

Xaar Louise er af saadan Mening, da er vi 
iligeste Maade — alle har vi Fejler, Gud bedre 
det; sig til Frk. Ahlefeldt, at det skal være os 
en Glæde at hilse paa hendes Broder — 

Da Prinsessen kom med dette frydefulde Bud- 
skab, havde hendes Øjne haft en aparte Kulør, 
og længe havde det ej varet, før hun atter naa- 
digst begyndte at tale om Brevene fra dette for- 
skrækkelige Land, der var saa særdeles kuriøst, 
og da fik Hoffrøkenen endelig Kurage til at for- 
staa det, hun alt saa længe havde forstaaet, hvor- 
for hun nejede dybt og sagde: 

»Deres kgl. Højhed vilde gøre mig lyksalig, 
om det forundtes mig at fly Deres kgl. Højhed 
disse Breve, kanske kunde dog et og andet om 
Landets Antikviteter være saa lykkeligt at vinde 
Deres kgl. Højheds naaderige Interesse — 

»Aa ja, særdeles Antikviteterne, lo Prinsessen 
og slog med ét Armene om Frk. Ahlefeldts Hals. 

Straks derpaa havde højstsamme faaet en liden 
Pakke Breve, og siden da havde Hoffrøkenen ej 
set det mindste til denne. 

P2n Tid efter var det saa, at Hendes kgl. Høj- 
hed kom paa den Tanke, at hendes gamle Loge- 
mente i Eremitage-Gemakket ej mere var hende 
konvenabelt, hvorfor hun henflyttede til det langt 
mindre magnifique blaa Kabinet ved Kirke-Lon- 
gangen. Ingen kunde tyde og udlægge dette, her 



101 



var det dog den ilde Hardegge havde ekserceret 
Prinsessen saa særdeles ondt, saa desaarsag kunde 
det da ej være. 

Men højstsammes allerhøjeste Fru Moders Hof- 
præst Bluhme saa' i denne Nærnielse til Guds 
Hus et frydefuldt Tegn, der var givet af Himlens 
søde Finger. 



II 

HENDES kgl. Højhed Prinsesse Louise er just 
kommet fra Middagstaflet, og nu staar hun 
i sit Garderohe-Gemak sammen med Kammer- 
jomfru Walther. 

»Jeg agter i Aften at spise i Kabinettet,« siger 
Prinsessen. 

Kammerjomfruen nejer. 

»Hun skal vide, jeg er ej helt vel — < hvisker 
Prinsessen, hjælp hun mig dette af — " 

Og K' mmerjoir.fruen giver sig til at ophægte 
det stramme Fiskebensliv, der langs Udskæring 
og Falbelader er siret med Rosenstene. 

»Det er da ej noget særdeles ilde, som Deres 
kgl. Højhed — 

»Synes hun, jeg ser ilde ud? spørger Prin- 
sessen og vender det smilende friske Ansigt mod 
Kammerjomfruen, der siger: 

»Nej, Gud ske Tak, men — « 

»Men ser hun, Walther, jeg har noget af Vig- 
tighed at tage mig til — hun kan jo sige, det 
er Hovedvé — < 

Kammerjomfruen nejer og lægger det beblom- 
strede Silkeliv med de skønne Engageanter til 
Side. 

)Ja, for jeg kan vel stole paa, at hun ej slad- 
rer,« siger Prinsessen, vender sig brat mod hende 
og tager hende i Øret. 



103 



»Ja, det kan Deres kgl. Højhed — « 

»Saa kan hun og' stole paa mig — hun har 
Permission en Time!« 

Kammerjomfruen nejer. 

»Og saa kan hun hilse en vis Monsieur Eigt- 
ved,« ler Prinsessen. 

Kammerjomfruen nejer end dybere. 

»Tag saa Aigretten I 

Prinsessen har sat sig foran Spejlet med de 
tvende Lampetter, og hun ser fornøjet til sit eget 
fine Ansigt med den bøjede Næse, de glade, blaa 
Øjne, de sorte Øjenbryn, de røde Læber, det 
hvide pudrede Haar, der er siret med en Aigrette 
af rødt Fløjl med Fjer og store Rosenstene. 
Kammerjomfruen aftager nu denne og spørger 
nejende: 

»Den gule?« 

Prinsessen nikker. 

Straks derpaa gemmes Kammerdugs-Chemiset- 
ten og dens Kniplingsværk af en gul Indienne- 
Natkjortel, der er udsyet med karmoisine Blomster. 

Fødderne stikkes i et Par Pampusser af Saffian 
med Svanedun — nu rejser hun sig, rækker sig 
lidet, saa de vide Ærmer glider bort fra et Par 
smukke, runde Arme, mens hun siger: 

»Aa, hvor var det bekvemt at kvittere Pynten 
— naa, Walter, kom hun saa af Sted!« 

Dybt nejende og baglænds gaar Kammerjom- 
fruen mod Døren — nu falder den til — hastig 
gaar Prinsessen hen til Bordet og ringer, mens 
hun nikker og siger for sig selv: 
Det var hende — 

Hoffrøken v. Ahlefeldt, høj og statelig, i en 
Adrienne af blaat Gingang staar foran Prinsessen, 
gørende sin Reverens. 

Gode Ahlefeldt, vil hun lade Kammerlakajen 
melde, at jeg i Aften spiser paa Kabinettet. 

»Er Deres kgl. Højhed ej vel?« spørger Hof- 
frøkenen. 



104 



»Min vanlige Krankhed, < smiler Prinsessen, 
og HotYrøkenen tillader sig at smile med — 

»Man smiler ej, naar Herskabet er ilde, siger 
Prinsessen og truer. 

Hoffrøkenen gør end en Reverens. 

»Men jeg pardonnerer hende, hjærte Ahlefeldt 

— ja, hun skal vide, jeg er saa naadig, at jeg 
forunder hende liden F'orfriskelse, om hun vil 
gøre en Visit eller saa' — hun kunde da kanske 
iiilse Fætter Ahlefeldt? 

»Deres kgl. Højhed er for god — « 
»Jeg ved det, Ahlefeldt, lo Prinsessen. 
»Og jeg takker ydmygst for Permissionen, sær- 
deles da jeg tænker at gaa til Hofskriver Fædder 

— Posten fra Hamburg er ventende — « 
Hastig drejede Prinsessen sig og sagde: 
»Gode Elisabeth, det er sandt, hun spiser med 

mig i Kabinettet i Aften I' 

Dybt nejede HofFrøkenen, og med et skalk- 
agtig Smil sagde hun : 

»Jeg anbefaler mig i Deres kgl. Højheds Affek- 
tion, haa hende ret inderligt paa en god Frem- 
gang med Krankheden — 

Borte var hun — nu faldt Døren til, saa laasede 
Prinsessen den, og straks derpaa stod hun inde 
i det blaa Kabinet. 

Lunt var her. Gardinerne draget for. Ild i Ka- 
minen, et svagt rødt Skær over de blaa Lystrings 
Vægge, over Guldstolene med den blaa Brokade. 
Paa Bordet staar en Sølvkandelaber med lire 
Lys, som bliver til andre fire i Spejlglasdørene 
paa et stort gyldent Skab. 

Lunhed, Stilhed, en svag Duft af Røgelse. 

Prinsessen gaar hen mod Skabet, staar et Øje- 
blik og ser sig i Spejlet, oplukker saa Døren, 
fremtager en liden Pakke, lægger den paa Bor- 
det, hvor der staar en ostindisk Krukke, nogle 
Hovedvandsæg og andet. 



105 



Saa tager hun en Lænestol, skyder den hen 
ved Siden af Bordet, sætter sig til Rette, læ^gger 
Fødderne op paa en anden Stol, læner sig mage- 
ligt tilbage — hvor stille her er — kniber Øjnene 
sammen, ser i Kaminilden og saa paa Dørstyk- 
ket dér: la Vigilance, den militære Person, der 
støtter sig til sit Sidegevær og ser mod nogle 
blaa Bjærge — — — 

Hastig tager hun til en Bog, der ligger paa Bor- 
det, det er Journal du voyage de V Espagne — 
hun blader — ja, hvad var det nu, de bedte 
de Bjærge? — .lo, dér er det: Sierra nevada! — 
Igen ser hun op paa den militaMe Person: om 
de Bjærge dér nu var Sierra nevada, og den 
militære Person var — — — — 

Saa er Bogen lagt til Side, og i Stedet har hun 
den liden Pakke i Haanden — nu aabner hun 
den, giver sig til at blade — — 

Atter lader hun dem synke: Posten fra Ham- 
burg? TæMike sig, at den dumme Ahlefeldt nu 
først saa sent var kommet til at huske paa det; 
hun selv havde alt tænkt paa det fra Morgen- 
stunden! — — Om der var Brev? — — Hen- 
des Blik var atter ved MilitaM^personen deroppe, 
og hun smilte, saa de kønne, stærke Tænder 
kom frem : Herren maa vide, hvad han vilde tænke, 
at hun sad her og læste hans Breve — for 
Resten var det ret en smuk Haand, han skrev — 
naa, det var ogsaa nogen Slags Tidkort i al denne 
Kedsommelighed — — hun havde da ilukket 
Døren? 

Haslig var hun oppe — jo, den var lukket! 

Atter sad hun lunt i den lune Stol, og nu 
læste hun, først mere hastigt og søgende: 



>> — — og nu er Kong Fernandos høye 
Formæ'ling gaaet an her i Madrit med stor 
Festivitas, under hvilken jeg benificerede 



106 



af vor Gesandt Baron de Dehn. Hendes 
May*^ er fra Lusitanien, og Hendes Hrr. 
Fader har offereret den artige Summa 12 
Mill. Crusados i Medgift, hvilket er meget, 
dog e\ altfor meget, naaer man seer Hendes 
MayM;, der imellem os ey er af særdeles 
Legems Deylighed — — — — og Du vil 
viide noget om Hoffet her, ja, seer hierte 
Syster, det er endnu meere kiedsomt end 
hiemme — 

Her smilte Prinsessen og læste saa videre: 

» — i Octbr: residerer man i Escurial eller 
Pardo; i Juni har man Sommerplaisirs i 
Aranjuez, og her fra Madrit gaaer det afsted 
i stort Postyr. Militien i Gevehr paa begge 
Sider af Veyen. I Teten Garde tilhest, der- 
næst 4re Bastidores, saa Carreterne, og alt 
i flj'vende Fart, ret som naaer Vor Christian 
foer igiennem Kiøbenhavn. Etiquetten er dog 
værre end hiemme. Derom skal Du have dette : 
Hendes Mayit- kom igiennem en Landsby, 
og en Strømpevæver vilde da fornøye Hende 
med det heste, han havde, hvilket var (par- 
don!) et Par ret nette Silkestrømper; men 
Hofmarschallen gav ham dem i Hovedet, 
sigende: er han forrykt, troer han. Hendes 
Mayestet har Been ! Paa saa høye Been 
maae nemlig ingen tænke 1 Deres Mayesteter 
holder Taffel aparte i een Sal og Infanten 
aparte i een anden. 4re Musquetterer escor- 
terer Maden fra Kiøkkenet til Gemakket, 
hvorfra Pagerne bærer Retterne, der ere i 
forseglede Fade, til en høy Betient, Mayor- 
domo. Knælende rækker han Fadene til Hs. 
May^t, som høystegen bryder Seglet, hvilket 
giøres, da Hs. May^, som sliges at være 
meget elsket, ellers kand vente at faae For- 



107 



gift. Om Morgenen faaer Hs. May*!: en for- 
seglet Koppe Chokolade af den samme knæ- 
lende Cavalleer, Kl. 11 Slet er der Messe og 
Haandkys, derefter Conseille og imellem Jagt 
paa dertil tamme Kaniner, som Hs. MayE- 
med Mesterskab nedlegger. Ogsaa til Tiider 
spiller Monarchen Kaart med sin Cammer- 
tiener, der da under heele Spillet maae ligge 

paa Knæ Hs. May^^ er meget katho- 

lisk, og Præsterne regierer ligesom hiemme, 
her hedder deres Bluhme Pater Rovago « 

Atter smilte Prinsessen, læste saa videre: 

»Og nu skal Du yiide noget meere om 
Præster og Bandoleros (Røvere). De ere begge 
i megen Estime hos Peublen, de Første kiører 
i gyldne Carrosser, som vare de Nobili, og 
paa Predikestoelen lade de sig vifte med 
Paafuglesvandser — de maa ey gifte sig, 
men Du spørger, om det er verita- 
belt, det, som sliges om Inqvisitionen. Ja, 
Syster kand stoele herpaa, nogle brændes 
Levende, og mange torteres med gloende 
Tænger, spanske Støvler, polsk Buk, flydende 
Bly og andet Dievelskab. Selv have de Hel- 
lige Bester det særdeles angenehmt, og Du 
skal viide, at da de alleene hendrikker all 
Altervinen, der er af den Beste, er der i den 
Stad Sevilla sidste Aar, siiger man, drukket 
mere end 27,000 Potter, der alleene ere 
gaaede i Præstehalsene. Og saa var det de 
andre Røvere. Imellem Sevilla og Granada 
kom jeg til et Biergpas, navnlig Depefia 
perros eller: kast Hundene ned! Jeg spurgte, 
hvad det var for Hunde, og min Fører loe 
da og sagde med megen Artighed, at Hundene 
vare de Reysende — << 



108 



Det gøs helt i Prinsessen, men saa læste hun 
videre : 

»Du spørger mig, om her er nogle Konst- 
mestere. Jeg haver ey mindste Forstand paa 
Saadant, men man har artigst præsenteret 
mig Konststykker af nogle Skildrere, navnlig 
Velasquez og Morillo, troer jeg. Den Sidste 
har nok været den krabateste, eftersom han 
paa een Salvet alleene giorde een artig Ma- 
donna. Han havde i et Kloster faaet en ga- 
lant Frokost, og saa tog han en Salvet, paa 
hvilken han afmalede Skilderiet. Den Anden 
var i stor Grace hos Felipe 4de, af hvis 
høye Familie han har giort et Skilderie, paa 
hvilket han selv sees. Da nu Hs. May^ an- 
saae Samme, sagde han, at der manglede 
Noget, hvorpaa Monarchen med Høystegen 
Haand afmalede Set. Jago Ordenen paa Mon- 
sieur Velasques Kiole — — — Den sidst af- 
gangne Konge var en stor Befordrer af Mu- 
sicjuen, og blev i sin Melancholie cureret af 
en Sang-Acleur (.arlo liroschi eller Farinelli, 
som endnu er i stor Grace hos Hs. May^, 
der lader ham gaae i Rang over Cammer- 
herrer, hvilket er utroeligt, men santI« 

Prinsessen søgte og søgte blandt Brevene, og 
endelig fandt hun da, hvad hun sogle, satte sig 
saa særdeles lunt til Rette og læste: 

»Og saa giør gode Syster nogle Spørs- 
maale om, hvad som er at anmærke om 
Quinderne. Jeg vil lade see nogle Prøver 
herpaa. Spaniolerne siiger: Gastillianerinderne 
er ligegyldige, Andalusierinderne fyrige. Ca- 
talonierinderne zirlige og dem fra min Pro- 
vintz de skiønneste; men om dem Alle er 



109 



at siige, at deres Leben er beqvemt og po- 
leret. Om Morgenstunden gaaer de i Sort i 
Kirke, derfra hiem, ilukke Skodderne for 
Varmens Aarsag, og saa ligger de, efter hvad 
man siiger, jeg veed Intet (I) decolletterede 
(pardon!) og diverterer sig med søde Sager 
som candiseret Æggeblomme og Muslinger 
med Rosiner og hører paa Cammerpigernes 
Sladder, synger, spiller Guitar og Saadant. 
Mod Aftenstunden klæde de sig i skiønne 
Rober, indsmøre sig i Pudder og drysser sig 
med lugtende Vande (Nogle lugter dog ilde 
af Løg) og gaaer til Messe og Promenade. 
Skoemagerne har megen Profit af dem, efter- 
som Damer af Facon kuns gaae een Dag 
med eet Par Sko. Naaer de ere Unge, ere 
de artige og leffelkiære, saa at de kand giøre 
enhver Cavalleer confus. Sant at siige, jeg 
haver og været dette; men kandskee er jeg 
nu cureret — « 



Prinsessen læste det sidste igen, faldt i Tanker, 
læste saa videre : 

» — men i deres Alderdoms Tiid ere de 
ey gunstige, men trinde over al Maade. Dog 
disse haver jeg seet mindre til. De Unge 
ere reene Tryllerinder, og kandskee er det 
derfor, at sletsindede Gemiitter have udfun- 
det en Etiquette, der skal være som et Cita- 
delle om deres Yndigheder. Du kand tænke 
Dig, at det er forbudet et ungt Fruentimmer 
at være eene i Stue med en Cavalleer, ja, 
selv efter Trolovelsen maae der ey udgives 
saa meget som et Kys, hvilket er ondt ! Kun 
om Aftenstunden maae han staa paa Gaden 
udenfor Hendes Vindve (der dog haver Git- 
ter for) og giøre kielne Viser. Ogsaa kand 



110 



de sees paa Promenaden, men selv om de 
ey kommer i Samtale, da gaaer det bravt, 
eftersom Tryllerinderne kand tale med Øine 
og Vifter. (Et helt Sprog haves.) Overfor 
fremmede Cavalleers er Etiquetten ey saa ond, 
hvilket er beqvemt — < 



Prinsessen rynkede Panden lidt, som dette 
sidste ej var hende bekvemt, og saa læste hun 
videre : 

»Thi for sant at siige ere der adskillige 
geheime Porte paa Tryllerindernes Citadelle, 
mange have med Permission at siige en Cor- 
teja (Elsker), og Jernstængerne i Gitterne ere 
af stor Bredde, saa der kand kysses noget 
derigiennem (siiger man). Dernæst hemme- 
lige billet doiix, ja, her er i Sevilla Folk 
som en Bartskærer Don Figaro, der tiener 
sig mangen god Rixdaler ved saadanne 
Handeler. Men ogsaa andre Trekker ere or- 
dinaire. Ere Tvende for Sterbens Alvor fal- 
det i amoiir, og Noget stiller sig hinderligt, 
da beeder man meget til Crucifixer, og hiel- 
per det ey, da flyer man af Landet, udgiver 
Dolkesting, eller ogsaa gaaer man til Kirke, 
og naaer Præsten efter Religionens Maade op- 
løfter Monstrantzen, da rækker de Tvende, 
som have medbragt Vidner, hinanden Haan- 
den, og dette mariage d'amonr kand ey op- 
løses af Nogen — « 



Prinsessen, der var lidt hed i Kinderne, trak 
Kandelabren nærmere, og da hun derved kom 
til at vælte et Hovedvandsæg, gav det et Jag i 
hende, saa Kinderne blev end rødere. 

Og videre læste hun: 



111 



»Ja, alt her i Spanien, særdeles i Sevilla, 
som jo nu længst er qvitteret, kandskee 
mig selv til Gevindst, smager af amoiir, ind- 
kommer man i Klostrene, hænger der Kaar- 
der, som ere blevne nyttede under alskens 
amouretter, og kommer man op i Stadens 
høyeste Kirketaarn, ja, saa staaer der og 
en Jomfrue, som sliges at have adskilligt 
paa sin Samvittighed — og saa er Aften- 
stunden og Natten saa angenehm til Prome- 
nade — men ma chére seiir maa pardonnere 
mig, at jeg tager Hendes saa kostbare Tiid, 
lev nu ret vel, indtil vi snarlig sees, og vil 
jeg hilse Hende paa spaniolsk Maneer: å los 
pies de Usted (jeg kaster mig for Dine Fød- 
der), hvortil Damen saa igiensvarer med 
Artighed: beso la mano de Usted (jeg kysser 
Dine Hænder). Men, ach, dette er dog ge- 
meenligen kun Talemaader, ligesom naaer 
man giør Complimenter til en Cavalleer for 
sammes smukke Huus, og denne saa strax 
siiger: Huuset er Faders, Seiior! Jeg kunde 
paa den Viis have adskillige artige Huuse 
her. 

Og tør jeg saa hermed insinuere min 
Respect og Compliment. 

Q. B. S. P. (Som kysser Dine Fødder) 
Din særdeles favorable Broder 

Bendix Ahlefeldt. 

P. S. 

Vil hierte Sysler viide fleere spaniolske 
Sprichworter, der kandskee kand være Hende 
til nogen Fornøyelse, om Spanioler skulde 
freqventere Hoffet, da er her nogle. Alma 
de mi vida (Mit Liivs Siel), A7na de mi cora- 
zon (Mit Hiertes Barn) og den fornemmeste 



112 



af alle Complimenter: Bendita sea tii madre 
eller Velsignet være Din Moder — — — « 



Prinsessen lod Brevet synke, lænede sig tilbage 
og faldt i Tanker. 

Saa søgte hun i Brevet: 

» — Sevilla, som jo nu længst er qvitteret, 
kandskee mig selv til Gevindst — 

Hvad geheim Mening var der i dette? — — 

Mig selv til Gevinst? Komplimenterne var 

han da vel ekserceret i! Han havde vist 

adskilligt at skrifte den Monsieur! — — — 

Videre læste hun om Kaarden i Klostret, Jom- 
fruen i Taarnet — hvad i videste Verden kunde 
det være for Slags Jomfru? Det var dog forskræk- 
keligt, at de ogsaa havde saadant i Kirkerne ! — 
Men i Sevilla var de saa artige — hvordan var 
det? 



Naaer de ere Unge, ere de artige og 
ære, saa 
valleer confus. 



leffelkiære, saa at de kand giøre enhver Ca- 



— Der var da tænkelig nogen, som havde gjort 
Monsieur Ahlefeldt konfus — og saa var det, han 
kvitterede Staden? — Ja, saadan var det nok! 
— — Men senere havde han været i andre Stæn- 
der — — mange Stalder — — 

» — saa at de kand giøre enhver Ca val- 
leer confus — « 

Hun retlede sig: saa' i Spejlet — 

Hvordan var det nu, de Sprichworter lød? 



113 

Hun gav sig til at læse og repetere Gang paa 
- heso la mano de Usted — « 



Gang: 



Gud ved om det var den rette Udtale? 

Hvordan var det nu — beso la mano de Usted — 
ja, saadan: beso la mano de Usted I Ja, han havde 
Ret, kanske kunde det blive til nogen Fornøjelse 
ved Hove — kanske — — — 

Saa løftede hun Hovedet og lyttede, sprang op, 
greb alle Brevene og løb til Skabet, lukkede dem 
inde — lyttede: Fodtrin, der kom nærmere — 
nu var de ved Forgemakket! — Nu forbi 

Hun smilte, gik tilbage mod Stolen, stak 
Foden ind i den ene Tøtfel, hun havde tabt i 
Skyndingen — — 

Hvordan var det nu? — — Beso la — beso 
la — 

Hun var tilbage ved Skabet — standsede — 
nu var der atter Fodtrin derude — lette, hastige 
— skulde det va^e xVhlefeldt med Brevet? 

Prinsessen var ved Døren til Forgemakket — 
Ij'ttede — jo, nu standsede Trinene! 

»Ahlefeldt?« 

»Deres kgl. Højhed — « 

Døren var oppe. Hoffrøkenen stod dybt nejende 
for Prinsessen. 

Ingen af dem talte, men Prinsessen saa' til 
Ahlefeldts Haand — den var tom. 

»Naa?« 

»Deres kgl. Højhed — « 

»Var der saa? 

Atter gjorde Hoffrøkenen en dyb Reverens frem 
imod Prinsessen, saa dyb, at Hendes kgl. Højhed 
kunde se et Brev, der var gemt under Kanten 
paa Hoffrøkenens Halsudskæring. 

»Hægten dér er sprunget op, lad mig,« lo 
Prinsessen, pegede paa Halsudskæringen og trak 
Brevet frem — 

Borge Janssen : Prinsessen. g 



114 



»Fy, Ahlefeldt — et geheimt Brev ved Hj ær- 
tet!« 

Hoffrøkenen lo og saa' angerfuld ud, mens 
Prinsessen gav hende Brevet tilbage, sigende: 

»Her iiar hun det, jeg kigger ej i andres 
Breve ! « 

Dyb Reverens og derpaa: 

»Ej heller nødigt. Deres kgl. Højhed — der 
staar saa lidt — kun fem, seks Ord in alles — « 

»Hvad da?< kom det hastigt. 

»Kun dette: vil tænkelig være i hjærte Søsters 
Arme inden faa Dage — ^« 

»I hendes Arme?« 

»Ja!« 

»Inden faa Dage?« 

»Ja — « 

Prinsessen drejede sig hastig rundt, gik et Par 
Skridt frem, vendte sig saa igen og sagde: 

»Den store Bal masqué skal jo gaa an paa 
Torsdag?« 

Hoffrøkenen nejede. 

»Og hvad har vi i Dag?< 

»Mandag, Deres kgl. Højhed — « 

»Mandag — og du sagde inden faa Dage?« 

»Ja!« 

Med ét lagde Prinsessen begge Hænder paa 
Hoffrøkenens Skuldre og sagde: 

»Ved du, hvad jeg tænker paa?« 
Ja — « slap det ud af Hoffrøkenens Mund; 
men hastig fik hun det rettet til : nej I 

»Jo, ser du, kom her, sæt dig dér, Elisabeth 
— lad os tale om det — paa Torsdag — ja, 
kanske vil det va^re — din Broder til Morskal) 
at gøre sin Entrée ved den Festin — han skal 
da se, at vi ogsaa kan fornøje os! — Du skal 
faa en Tilsigelse til ham — det kan blive Mum- 
mespil — hør, Elisabeth, rare Elisabeth, der er 
noget, jeg tænker paa — sig mig — hvad mener 
hun egentlig for Kostume, jeg skal tage?« 



115 



»Ja — a — a! — Diana — « 

Prinsessen truede : 

»Hun er for nedskaaren!« 

»Juno?« 

Prinsessen rystede paa Hovedet, men saa sagde 
Hoffrøkenen med et ganske lille Smil: 

»Om Deres kgl. Højhed var — « 

»Naa, hvad?« 

»Spaniolsk — « 

»Spaniolsk? — Ja! — Fra Sevilla!« 

»Bravo !« 

»Dér er de saa artige,« sagde Prinsessen lidt 
langsommere, men saa løftede hun med ét Hove- 
det og lyttede. Hoffrøkenen i lige Maade: der 
var Fodtrin derude — tunge — noget klirrende 
— Sporer? — — 

Prinsessen greb Frk. Ahlefeldt i Armen og sagde : 

»Det skulde da ej være?« 

»Hvem, Deres kgl. Højhed?« 

»Jeg mener — jeg mener — ja, hvem tror hun, 
det er — der var noget, der klirrede — hør!« 

»Ved ej. Deres kgl. — « 

»Det kommer nærmere — Ahlefeldt — hvis?« 

De saa' paa hinanden — nu lød der Stemmer 
i Forgemakket, Lakajens og en andens — nu 
bankede det — 

En Gang til. 

»Luk dog op, Ahlefeldt — men langsomt — 
vent lidt — jeg maa først — « 

HotTrøkenen gik til Døren, Prinsessen vendte 
sig mod Spejlet, rettede hastig paa Toupeen, 
raabte saa pludselig med Angst i Stemmen: 

»Nej, nej! — Hvad tænker hun dog, jeg har 
jo Natmantel paa — hun maa ikke lukke op, 
vent ! « 

Prinsessen løb mod Garderobegemakket, trak 
Døren til efter sig, lod dog en Sprække aaben, 
hviskede gennem den: 



Luk saa op 



116 



»Kom ind!< raabte Fik. Ahlefeldt, mens Prin- 
sessen kiggede gennem Sprækken — og nu : lang- 
somt gled Døren op, baade Prinsessens og Hof- 
frøkenens Øjne hang ved den — nu var den helt 
oppe: Livtjeneren med Aftenserveringen stod i 
den. 

Saa udbrast de begge i Latter, mens Livtjene- 
ren saa' meget dum ud. 



III 



For Konc/ens Sijster Glassene 

Igien iskieiikct blioe: 

Vi ønske: Med Fornoyelse 

GUD stedse vilde give 
Alt det Princessen glæde kund 
I Hendes S'/ore Purpur-Stand, 
Saa hver maa se og kiende 
GVl) ikke glemmer Ilende! 

Sparki(rr. 

KGL. Majestæt har givet Ordre, at Slotsvagten 
skal staa under Gevær al den Tid, de til 
Hofmaskeraden tilsagte ankommer, hvilkel er 
særdeles vist. Enhver er jo nemlig i Mumme- 
dragt, og Befehlhaveren kan derfor ej se, om 
det er en Justits- eller Geheimeraad, der er stuk- 
ket i Jupiters eller Mars's Mundur, og derfor 
maa afgives Honnør for alle, at ingen skal paa 
Rangen fornæMmcs. 

Men kgl. Majestæt er ej eneste vis, han er og' 
god, og da han taMiker, det er strængt en stiv 
Klokketime at staa under Gevær, lader han fra 
Kælderen skikke tre Potter Franskvin pr. Hals 
til Vagten, hvorfor der og' inden Morgen er 
særdeles lystigt i Cordegallen. 

Men end er Lystigheden ej inde; thi Karlene 
staar nu under Gevær, medens Karrosse efter 
Karrosse indruller i Slotsporten. Herfra og op ad 
Kongens hvide Marmortrappe, hvor røde Liv- 
gardister staar Vagt ved alle Døre, glider en kuriøs 
Strøm af Guder og Mennesker mod Hans Maje- 
stæt Kongens Etage. Paa første Afsats gør Hof- 



118 



junkere Honnør, paa anden Kammerjunkere og 
paa tredie Kammerherrer, og de bukker dybt 
selv for gemene Bønder. 

Og videre mod Riddersalen glider Strømmen, 
der risler og rasler med Florence-Silke, Grena- 
dine og Levantine, og her sluges den i et Hav 
af Farver, som gnistrer i Lyset fra seks Kroner 
af det galante bøhmiske Glas. Og det summer 
af Latter, Larm og Musik, og det dufter af 
Poudre d'Ambrette og d'Orange fra hvide Hyrd- 
indehalse og runde Gudindearme. 

Dér krummer Aleksander Magnus allernaadigst 
Rj'g for en liden Cloe, dér kommer Xeptunus 
gravitetisk anstigende med en grøn Kaabe af 
sarge de soi, som bæres af tvende Sønymfer, der 
giver én den Lærdom, at det paa Havsens Bund 
og' maa være alamodisk at gaa med Pudder- 
paryk, Fiskebens-Skørt og Snøreliv, dog til Hav- 
mændenes Plaisir af nogen større Nedskaarenhed 
end paa Jorden. 

Og Guder og Gudinder, Cleopatraer og Semi- 
ramisser, Hyrder og Hyrdinder, Tyrker, Spanio- 
ler, Dryader, Hyader, Najader, Limader, Tritoner, 
Pollukser, Muser, Indianere, Kinesere, Portugiser- 
jøder, Narre, Munke og Udyr mylrer paa alle 
Kanter, dog særdeles langs Væggenes Søjlerader, 
blandt hvilke Hs. Majestæts Hofskildrer Pilo, 
Hof-Tapet- og Teltmager Zøllner og den italien- 
ske Hofstukkatør med det lidet tapre Navn Julio 
Cujone har gjort nogle Skilderier, Perspektiver 
og Tapetserier, som falder behageligt og prægtigt 
i Øjnene. Snart ses en blomsterrig Egn, hvor 
Fauner spiller en galant Kærligheds-Basette med 
Nymfer i fuld Corpus; snart er det et Hav med 
Neptunii Døtre, dog Gud ske Tak, ganske uden 
Snøreliv og Fiskebens-Skørt; snart Hs. kgl. Høj- 
hed Prins Paris, der agerer x\ssessor udi en 
Højesteret, hvortil er indstævnet trende Damer, 
af hvilken den ene ej kan gaa bankerot forme- 
delst sin Skræderregning, da hun nemlig er 



119 



ganske uden Kostume, Iivilkel dog af nogle hol- 
des for det allergalanteste Kostume! 

Og der siges mange artige Ting om disse Skil- 
derier; Hyrdinder søger at rødme under Masken, 
og Kavalererne trykker diskret de skønnes Hæn- 
der og siger adskilligt om adorable Nymfer og 
Dryader og om det særdeles bekvemme i, at der ej 
for langt af Vejen var en liden Løvgrotte, hvor 
man kunde hendrømme sig til Arkadien, hvis 
Blomster dog ilsomt vilde blegne og dø ved Sy- 
net af den charmante Blomst, han skulde have 
den Lykke at indføre i samme charmante Rige. 

Og Snakken gaar, Hovederne stikkes sammen, 
ej eneste for al røve Kys, hviske ømme Ting i 
Øret eller saadant, men og' for at gøre Diskurs 
over, hvem den og den kan være; men nu med 
ét farer Hovederne fra hinanden ; thi gennem al 
denne Summen og Brummen skærer en sking- 
rende Trompetfanfare, alle ser mod Døren, og 
dér staar lire rode Trompetister. Nu tager de 
Trompeterne fra Mund, sætter dem mod Hoften, 
svinger to og to ud til Siden, bliver staaende 
som Støtter — 

Processionen, den allerhøjeste Procession!« 
raabes der fra hver en Kant, mens Guder og 
Mennesker viger til Siden, giver Plads, strækker 
Hals. 

Først Drabant-Gardens Chef, Oberst v. Nostitz 
i Teten for 40 Drabanter, alle i Skarlagen, alle 
med blanke Hellebarder. Gravitetisk skrider de 
frem — og dér — hvad er det for aparte Ka- 
valer? — Hvid Underdragt, Sandaler med Guld- 
baand. Laurbærkrans om den hvide Paryk, i 
Haanden en Vejeskaal, over Skuldrene en blaa 
Kappe af gros de tour, hvis Svans bæres af seks 
sorte Advokater med mægtige Guldbriller — 
Kanske en Kræmmer? 

»Nej, nej, ma chére, den allerhøjeste Retfær- 
dighed ! « 

»Ah!« 



120 



Saa følger NatTægteie med Lygter og Morgen- 
stjærner. 

Haandklap og Bravoraab paa adskillige Kanter 
— men nu bliver det til Latter og Lystighed; 
thi alle S.'ags fatale Gestalter følger — som han 
dér! Skulde man nu ej tænke, han lige var løbet 
fra Bremerholm I Og dér: Krybe-Skytter, Bønder 
og andre gemene Folk, saa adskillige af Rang, 
saa de fire Verdensparter — og nu — tys I — 
Nu giver Kapelmester Scheibe fra Trompeterstolen 
et Skrald, og i det samme gør Manden med 
Vejeskaalen holdt, og alle, ja endog Folk af 
Rang gør Knæfald for Retfærdigheden. 

Nu klinger ny Fanfarer, og Retfærdigheden 
med dens sørgelige Suite tager Flugten. 

»Men se dér, dér har vi Hs. Majestæt!« 
siger en Papegøje til en Polluks og peger mod 
Døren, hvor et prægtigt Tog frcmtroner: Offer- 
præster i hvide Talarer, bærende gyldne Tre- 
fødder, saa Triumfvogne, der trækkes af røde 
Gardister i vanlig Mundur: paa den første en 
Apollo i blommet Plyds — O! Hvilke herlige 
gule Lokker — paa den anden Hermes i Genu- 
eser-FløjI — paa den tredie Athene i drap de 
dame — — 

Hendes kgl. Højhed,« hviskes der rundt om, 
mens man iler med at gøre Reverens. 

»Hvilken Yndighed — hvilke delicieuse Linea- 
menter I < 

Og fast sluger man med Øjnene den hvide 
Klogskabens Gudinde med den sorte Maske. Paa 
Skulderen en fastsyet Ugle, der nikker, hver 
Gang Garderkarlene tager for stærkt fat. 

Hun smiler under Masken, og hun ser sig 
søgende rundt — 

Men nu vendes alle Blikke mod Døren, og 
dér fremtroner selve Kongernes Konge, den græ- 
kiske Ober-Gud Zevs i Purpur med Hermelin 
og gylden Krans i Parykken — Kapellet falder 
ind med en Marsch, Drabantgardisterne trækker 



121 



Hellebarderne an, alle bøjer sig, mens hvide 
Offerpræster, der convojerer Ober-Guden, slaar 
Guldharpe og raaber: euoc! 

Men saa bliver der med ét stille, hele Olym- 
pens Hofetat har gjort Holdt, Præsterne opstiller 
deres Trefødder og antænder en Patchouli-Røgelse, 
der river behageligt i Næsen. Medens Ober-Guden 
saa tager Sæ^de paa en gylden Armstol, triner 
en af Præsterne frem, slaar Guldharpen og frem- 
siger under mange Reverenser- 

Hvor du gaar frem. o. Gud, liver Fisk og Fugl sig glæder, 
Og Zephyris gir Skoven grønne. Kladder, 
Og Roser spirer frem paa Englevis 
Og vi, vi giver dig vor bedste Pris! 

»Prosit! hvisker en vittig Mars til en Dryade, 
mens han fremtager sin Sølv-Snusdaase og byder 
hende en Pris. Hun truer ad ham, mens en 
anden Poet fremtriner og siger: 

O, Friederich-Zevs, naar blot dit Navn vi nævner. 

Af tusind Ønsker alle Hjærter revner — 

Vivat vor Zevs, du Landets milde Fader, 

Din Ros vi raaber ud paa alle Verdens Gader! 

Og Zevs rejste sig, smilte under Masken og 
slog ud med Haanden, Offerpræsterne gjorde 
Knæfald, og alle i Salen blottede Hovedet og 
gjorde Reverens, mens Næ'seduge viftede, og 
Jublen lød — men med ét blev der dødsstille: 
Ober-Guden havde aftaget Masken — alle Rygge 
rettedes, alle Øjne stod Fare at springe helt 
gennem Maskernes Øjenhuller; thi Zevs var ikke 
Kongen, men Kongens anden Livtjener Horst- 
man n. 

Da lød en lystig Latter gennem Stilheden, 
alle vendte sig mod den — og nu blev Ryggene 
atter krummet, for dér stod Hs. Majestæt i sin 
vanlige brune Kjole. Han smilte fornøjet, slog 
ud med Haanden og sagde: 



122 



»Tak, tak — det var galant !< 

I det samme retirerede Hs. Majestæt sig, alle 
saa' paa hinanden, nogle fik Kildrehoste; kan- 
ske var det af Patsconlien, kanske andet, som 
kildrede, '»g der hviskedes adskilligt, saaledes 
den bealdrede General v. Scholten til Etatsraad 
Seidelin: 

»Dette er ina foi for galt — her skal man lade 
sig harcellere af en gemen Lakaj! 

Den lidt pinefulde Stilhed var dog snart til 
Ende, Gardisterne har borttrukket Olympen, 
Lakajer ombar adskillig Forfriskelse, Sukker- 
værk, kinesisk Ingefær, Morbærsirup samt ad- 
skillige Sec'er, Frontinac'er og andre rare, hede 
Vine, hvilke gjorde Sjælen frisk og gav Kurage 
paa Nattens Amouretter. 

Og nu spillede Kapelmester Scheibes Hofviolons 
op, og snart gled Guder og Mennesker af Sted 
i en skøn Rigaudon. 

Det er dog ej alle, der er saa lykkelige at 
finde en Kavaler; thi hvor bravt end Skræderne 
har forstaaet at staffere, og hvor meget Vat og 
andre Agrements der end er nyttet, saa kan det 
ej holdes geheimt, at den .luno dér har adskil- 
lige Legemsbræk. eller at den Lucretia dér godt 
kunde kvittere et Skippund, som saa kunde 
være ofFereret den Pomona, hvis Magerhed er 
større end passelig for saadan frugtbar Dame. 

Men sært nok, at den spanske Doiia dér staar 
saa ene, hun er dog af skøn Statur, og med 
særdeles Gratie nytter hun Viften, som er udsyet 
med glimtende Stene. Den gule Marcelline-Silke, 
den sorte satin ture runder sig om adskillig 
Yndighed, og de russiske Handsker om Ha^nder- 
nes store Smalhed. 

Naa, nu ses det og', at Kavalererne ej gaar 
hende forbi, adskillige kommer at gøre hende 
deres Kompliment; men med særdeles Artighed 
trækker hun paa de skønne hvide Skuldre. 

Øjnene, der ej er spaniolske, men blaa, søger 



123 



rundt i Salen, og særdeles holder de sig nær 
Trompeterstolen, hvor en Spaniol staar i Diskurs 
med en Dame, der skal tages an for en Madame 
Pompadour — nu synes Diskursen at være til 
Ende, han gør sin Kompliment, kalder hende 
sin Amarant og gaar saa langsomt frem gennem 
Salen — de blaa Øjne følger ham — nu begyn- 
der Spanierinden med ét at vifte sig, stærkere, 
stærkere — Spaniolen er hende nær — nu stand- 
ser hans Blik ved hende, nu standser han selv, 
lægger Haanden paa Hjærtet, bukker let. 

Hun nejer, gemmer Ansigtet bag Viften. 

»Hvorfra er saa den skønne Doiia?« spørger 
han. 

»Fra den Stad Sevilla!« 

»Fra Sevilla?« gentager han og smiler under 
Masken. »Saa vil jeg hilse Spaniens skønne 
Datter paa Spaniens skønne Sprog : A los pies de 
Usted — det er: jeg kaster . . .« 

» — mig for Eders Fødder,« fortsætter hun og 
gemmer Ansigtet bag Viften. 

Undrende ser han paa hende, bøjer sig frem, 
men retter sig atter, da Viften i det samme syn- 
ker, og hun siger: 

y>Beso la mano de Usted — det er : jeg kysser . . .« 

»Eders Hænder, næsten raabte han, og greb 
i det samme hendes Haand og kyssede den let. 

Men hun rev den løs, truede med Viften og 
sagde: 

»Det er ej efter Etiketten, Seiior, husk, det er 
kun Talemaader!« 

Hans Hænder sank, med forundret Stemme 
fik han endelig sagt: 

»Ja, skønne Seiiorita, jeg mærker nok, I har 
været i Spanieland — dér er galant — « 

»Ved ej, har aldrig været der!« 

»Men I kan dog Sproget?« 

»Hvilket mener Seiior?« 

»Hvilket?« 

»Ja, der er jo flere!« 



124 



»Flere? Jeg kender da kun ét — « 

»Er det Viftesproget? spurgte hun. 

»Naa, det ved I ogsaa, skonne Dona — Doiia, 
ja, — Dona — « 

»Dona X — « smilte hun og nejede. 

»Naa, saa den skønne Doiia X ved, at der er 
noget, der kaldes Viftesproget — « 

Kanske kan Senor give Eksercitier deri?« 

»Kanske!« 

»Man har sagt mig. at Sevillanerinderne skal 
være gode Læremestre — 

)Aa ja — tillad mig at laane Viften, Doiia X 

— men her er ej Stedet for saadanne Eksercitier, 
her er for megen Uro, og saadant maa tages 
med Alvorlighed — og — og hvis den skønne 
Dona X vil lade sig gelejde — — < 

Spaniolen hod hende Armen og førte hende 
gennem Myldret til Eremitagegemakket, hvor der 
var mere svalt og stille. 

Nu sad de hver i en silketrukken Stol — 
spejdende saa" han paa hende, tidt gemte hun 
sig hag Viften — men den lille Fod dér i Kor- 
duansskoen. den guldstukne Strømpe over den 
fine Vrist kunde hun ikke gemme, og hans Øjne 
var tidt ved disse Yndigheder — 

»Saa var det Sproget?« sagde hun. 

»Ja, tilgiv, jeg er ganske stum — den Fod 

— og — « 

> Spanske Artigheder, Senor — 
Nej, jeg mener det — den Fod og — Stem- 
men, og — ja, særdeles de Øjne!« 
Senor, det var Sproget!« 
»Ja, Sproget!« sagde han. »Tillad, skønne 
Doiia — 

Saa tog han Viften og smilte: 
»Se, nu fik jeg og" de Skuldre at se!« 
»Senor!« sagde hun strængt. 
»Dona X,« lo han, ja, ser I, min naadige, 
det alt kan og vil jeg ej heller huske — « 
Hvorfor? 



125 



»Skulde jeg kanske lære jer, hvordan man 
siger: jeg hader dig — eller gaa paa Timen?« 

»Men hvad vil I da lære mig?« 

Han bøjede sig nærmere til hende, forsøgte 
at kigge under Masken, og da det var omsonst, 
slog han Viften halvt ud og holdt den hen mod 
hende : 

Se, saadan er del ret galant, naar en Dame 
peger paa en Kavaler; det siger nemlig: du er 
mig ej helt ligegyldig!« 

»Aa, maa jeg se,« bad hun ivrig og tog Viften, 
efterlignede ham og spurgte: var det saa'?« 

Han sprang op og bukkede smilende: 

»Ja, saa' var det, skønne Doiia X, takker 
ydmygst, skønne nina de mi corazon\^'- 

Hun truede ad ham med Viften og sagde: 

»Vogt jer, Seiior, om jeg kendte Betydelsen!« 

Han satte sig: 

»Om I kendte den? — Ja, Betydelsen er god 
— den er — « 

»Sproget, Seiior!« brød hun af og flvede ham 
Viften. 

»Ja, saa er der — « sagde han, slog Viften 
sammen og pegede paa hende, »dette er nu en 
ilde Betydelse: du er mig ligegyldig, arme Ka- 
valer — « 

Hun greb efter Viften og sagde: 

»Aa, lad mig gøre et Forsøg!« 

Men han holdt Viften fast og lo : 

»Nej, nej, det kan ej tilstædes — men her — 
se nu her: helt ud og fremad, det er: jeg el- 
sker dig!« 

Hun bøjede sig lidet mod ham, saa' nyfigent 
paa Viften, og han sagde: 

»Tag den — lad mig se, om I har forstaaet 
ret ! « 

Men hun kastede sig tilbage i Stolen, holdt 
Hænderne værgende for sig og lo: 

»Nej, nej, Senor, behøves ej!« 

Saa trak han paa Skuldrene og sagde: 



126 



Kanske faar jeg da Lov helt at beholde den?« 

»Som Honorarium for Lektionen?« 

»Ja!« 

»Og saa vilde Seiior gemme den blandt de 
andre Vifter, som I har taget med fra Spanie- 
land?« 

»Sig mig,« sagde han og lagde Hovedet lidt 
paa Siden, »hvorfra ved I egentlig for bestemt, 
at jeg har været i Spanieland?« 

Hun tog Viften, gemte sig bag den, sagde 
hastig : 

Jeg tænker det blot — Sproget, I kan jo 
Sproget — « 

>;Det kan I jo og\ skønne Dona!« 
Jeg? — Aa, det er saa lidet — men jeg har 
hørt om Spanien, læst om — « 
Og hvad har I da hørt? 

Hun bøjede sig lidet imod ham og sagde med 
geheim Stemme: 

»Kuriøse Ting, Seiior — « 

Hun gemte sig bag Viften. 

V Kuriøse Ting, for hun fort, »om mariage 
damour — om en gammel Kaarde i et Kloster 
— om en farlig Jomfru i et Kirketaarn — « 

Han sprang op : 

»En Kaarde — en Jomfru?« 

Hun nikkede. Han stirrede paa hende, sagde 
saa: 

Hvorfra ved I — hvem har sagt? — Jeg 
kunde tro, I var min egen Søster — men nej ! 
Hvem er I? — Tag Masken bort, aa, tag den 
bort, I maa sige mig, hvem I er! 

Med ét tav han, saa' stift paa hende og sagde: 

»Skønt nej, I behøver intet at sige — de Øjne 
dér dem kender jeg — har set dem tidt i mine 
Tanker — jeg føler paa mig, det maa være jer!« 

»Hvem?« smilte hun. 

»Prinsessen !« 
Doiia X er jeg,« lo hun, sprang op, var borte 
gennem Døren, borte i Salens Stimmel. 



127 



Hastig rejste han sig, hastig gik han hende 
paa Sporet; men borte var hun, ej noget Steds 
at finde. 

Saa søgte han ind i et ensomt Gemak, og dér 
sank han ned paa en Stol, lænede sig tilbage: 
ilde ogsaa, at hun var sluppet ham af Hænde! 
De Øjne, den Fod, den Hals; men særdeles den 
Stemme! Han hørte den endnu: en gammel 
Kaarde i et Kloster — en Jomfru i et Kirke- 
taarn — og saa de Øjne — han kendte dem fra 
fremfarne Tider? 

Hvor havde han dog siden Sevilladagene ofte 
længtes efter dette Møde — længtes og dog fryg- 
tet det — — — — og nu — — — 

Han sprang op : han maatte finde Søster Elisa- 
beth! 

Frem gik det gennem Sale og Gemakker, 
smægtende Blikke ramte ham, søde Ting blev 
hvisket ham i Øret — men det var ej Spanier- 
indens Stemme, Spanierindens Øjne — — hvor 
kunde Søster Elisabeth dog være — Vestalinde 
var hun — dér mellem de spraglede Farver lyste 
det hvidt — hende var det — nej ! En anden 
Vestalinde — adskillige var her jo af disse Kysk- 
hedens Præstinder, hvert Fald hvad Kostumet 
angik ! 

Saa var han atter inde i et stille Gemak; men 
han havde saa' Urolighed i Blodet, kunde ej 
styre Tankerne, snart var de i Sevilla, snart ved 
Søster Elisabeths Breve: Beuhvitz ! Ja, Beuhvitz, 
hvor var han? Han vidste, at han var en Vis- 
mand fra Østerland — Beuhvitz, den Flynder, 
Vismand, aa ja! Men hvor var han — med 
hvem dansede han — om han nu dansede med 
hende ! 

Ahlefeldt var atter ude i Salen: Øjnene søgte 
og søgte — dér ja, i Kvadrillen dér, det var 
ham! — Nu kyssede han sin Dame paa Haan- 
den — nej, Gud ske Tak, det var ej hendel 

Han følte sig helt let til Mode, smilte tilfreds 



128 



I (let samme skingrede et Signal, Menuetten 
var til Ende, fra Døren traadte seks Drabant- 
gardister ind, stillede sig en ligne, tre og tre, trak 
Hellebarderne an, og dér frem imellem dem ind- 
dansede Ceremonimester, Kammerherre Holstein, 
løftede sin Sølvstav og raabte: 

»Hs. kgl. Højhed Prins Karneval befaler, at 
Masken skal affalde!« 

Saa et Glædesskrald fra Trompeterstolen, og 
i samme Nu faldt Masken, og et Brus af glade 
og forundrede Raab fyldte Luften. 

Kuriøst var det og' at se, at den uærlige Slave 
dér var selve Højesteretsassessor, Greve Conrad 
Ditlev Reventlow, at Alexander Magnus var den 
liden Kammerjunker v. Grutschreiber, og at den 
milde Pax var Hestgardens drabelige Chef, Oberst 
Castonier, eller at Ober-Staldmester Grev Danne- 
skjold Laurvig var for en gemen Amagerbonde 
at regne. 

Ogsaa Spaniolen derhenne havde aftaget Ma- 
sken, og det varede ej længe, før flere af de 
gamle Kammerater fra Pagedagene, Teuffel v. Pirc- 
bense, de Mollzahn, Bentzon, Adelaer og Beul- 
witz var paa Siden af ham, bød ham velkom- 
men, talte om fordums Dage, saa og' om et Par 
Tinstager, som var blevet til galante Pokaler, 
spurgte ham ud om Rejsen, fortalte Hofnyt, be- 
rettede, at nu vilde det først blive lystigt; Hen- 
des Majestæt havde trukket sig tilbage til sine 
Gemakker, og Hans Majestæt — — 

Her dæmpedes Stemmerne, og der pegedes mod 
Geheime-Statsraads-Gemakket, hvor Ahlefeldt dog 
ej saa' andet end en Jupiter og Poseidon, der 
spillede trois et deux; men saa hviskedes der 
videre, at der bag den næste Dør holdtes et 
andet Geheime-Conseille med galante kvindelige 
Assessores, og da man i det samme fik Øje paa 
General-Major v. Numsen, mente v. Beuhvitz, at 
Hs. Ekscellence muligen var ude for at indfange 
sin skønne, men ak, noget løslivede Datter. 



129 



Ahlefeldt lyttede kun halvt til alt dette, hans 
Tanker var andet Steds, og derfor var det ham 
bekvemt, at han nu fik Øje paa Søster Elisa- 
beth, der kom promenerende med Fætter Ahle- 
feldt af de Tranekærer. 

Han bød Vennerne et ret hjærteligt au revoir 
og var ovre hos Søsteren. 

Tilgiv, jeg forstyrrer denne sikkert angenehme 
tete å tete,« begyndte han, »hjærte Fætter maa ej 
tage det fortrydeligt op; men ']-eg maa tale med 
dig, Elisabeth — jeg har den hele Aften søgt 
dig — « 

»Se, det er en kærlig Broder, smilte hun og 
gik et Par Skridt til Side sammen med ham. 

»Naa, hvad skylder jeg saa Æren?« spurgte 
hun og saa' vist paa ham. 

»Ja, ser du — del er egentlig ej for hjæn'te 
Søsters Skyld alene — men, naa ja, jeg duer 
ej til alle disse Baslemaner — hvem er den 
Spanierinde, du før saa' mig med, og har du sagt 
hende, hvem jeg er? ; 

Hun lod forbavset og sagde: 

»Hjærte Broder, det er et aparte Spørgsmaal — 
jeg kan da ej kende alle dine Spanierinder I 

Du ved det, Elisabeth — du maa sige mig 
det, jeg vil, at du — « 

»Vil'-?« lo hun, »hvorfor? — Lille Broder skulde 
da ej — « 

Lille Broder vil vide det! < sagde han haardt, 
og saa bad han. Herre Gud, Elisabeth, vær nu 
en god Søster ! « 

Saa lød Fætter Ahlefeldts Stemme: 

»Chere coiisine — Hendes kgl. Højhed!« 

Begge vendte sig hastig, dér foran dem stod 
en Hyrdinde — hvid Orgasin-Silke med lyserøde 
Roser, Faveur-Baand fra Skuldrene, Roser og 
Aks i det letpudrcde blonde Haar, Hyrdindestav 
•og Vifte i hviden Haand — og saa dette fine, 
smalle Ansigt, de store, blaa Øjne — Ahlefeldt 

Uorge Janssen: Prinsessen. 9 



130 



saa' det alt, og saa' det dog ej, kun vidste han, 
at Spanierinde var hun ej — og dog — 

Ehsabeth Ahlefeldt havde gjort sin Reverens, 
og nu pegede hun mod Broderen, sigende: 

»Er det Deres kgl. Højhed til Behag, at 

jeg — « 

Prinsessen nikkede, smilte let, og Frk. Ahlefeldt 
for fort: 

»Det er min Broder Bendix v. Ahlefeldt — 
Hendes kgl. Højhed Prinsessen — << 

Ahlefelclt bukkede dybt, greb Haanden, der 
raktes ham og kyssede den : 

»Velkommen til Danmark,« sagde Prinsessen. 

Han rettede Ryggen, saa' undrende paa hende: 
den Stemme, de Øjne — — 

»Takker, Deres kgl. Højhed — « 

»Og Rejsen har været angenehm — det var jo 
— Spanieland ! « 

»Takker skjidigst — ja, det var — Spanie- 
land!« 

Han vilde sige mere, men standsede, og det 
faldt ham bekvemt, at Musiken just i det samme 
gik an — Prinsessen lyttede, saa sagde hun : 

»Et kuriøst Træf, Monsieur Ahlefeldt — tager 
jeg ej fejl, er det Folies d'Espayue — « 

»Ja, det er,« sagde Elisabeth Ahlefeldt — »De- 
res kgl. Højhed giver mig Permission at danse 
med — « 

»Med Fætter Ahlefeldt,« lo Prinsessen og nik- 
kede; og hun og Bendix Ahlefeldt stod ene. 

»Deres kgl. Højhed,« sagde han og lagde Haan- 
den paa Hjærtet, »kan den store Gunst forundes 
en farende Junker at være Eders Kavaler i denne 
Dans?« 

Hun bøjede Hovedet let, og han tog hendes 
Arm og førte hende frem gennem Salen, mens 
hun smilende sagde : 

»Det er jo ej første Gang, I er min Kava- 
ler — « 

»Deres kgl. Højhed behager at mindes — « 



181 



»Aa ja, jeg mindes det meget vel — men /, 
Monsieur, I glemte vel Prinsessen for alle jeres 
cwentiires og for — Spanierinderne — man siger, 
de er meget smukke — « 

»Det er de. Deres kgl. Højhed,« sagde han, 
mens han stadig i Smug skottede til hende — de 
Hænder, den Bracelette om Armen — Vristen — 
Strømpens Guldsyning I 

Og han glemte at fortsætte — 

»Monsieur falder nok i Spekulationer ved Tan- 
ken om de skønne Spanierinder — « 

»Aa, tilgiv, Deres kgl. Højhed — ja, Spanier- 
inderne er smukke,^ meget smukke; men sæl- 
somt, at den skønneste af dem alle har jeg an- 
trulfet her — < 

»I Danmark?« 

»Ja, her — i denne Aften?« 

»Hvor ved I saa, hun var smuk — hun har 
vel Maske? 

»Det gjorde hun, Deres kgl. Højhed — men 
Øjnene saa' jeg — og saa Haanden, saa fin og 
smal — jeg kan kende den hlandt Hundreder — « 

»Dér er en Kvadrille,« sagde Prinsessen hastig, 
og hun og hendes Kavaler indtog deres Plads, 
mens alle i Kvadrillen gjorde dyhe Reverenser. 

Musiken spillede op til første Tur, Dansen 
beg3'ndte. 

Baade Prinsessen og Ahlefeldt var straks noget 
faamælte, men da de naaede til anden Tur, hvor 
Kavaleren gør Knæfald for sin Dame, kunde han 
ej andet end sige: 

»Hvad tror Deres kgl. Højhed dette kaldes paa 
Spansk?« 

»Ved ej — « sagde hun og smilte, men han 
kunde se paa Øjnene, at de ej ret var enige med 
de røde Læber. 

Tavse dansede de videre; men da Dansen var 
til Ende, og han bød sin Dame Armen, mens 
mange Øjne fulgte dem,v bad han med varm 
Stemme: 

9* 



132 



»Deres kgl. Højhed inaa unde mig end en 
Gunst — « 

»Den er tilstaaet — < 

»At føre Deres kgl. Højhed til Sæde — jeg 
vilde saa gærne tale med jer — jeg har som 
Feber i Blodet — « 

»Feber? — Men jeg er da ej Medikus!« 

»Kanske dog — 

»Her er svalt, sagde hun, da de naaede Aparte- 
ments-Salen. 

I en Vindvesnische, der var for et helt Kabi- 
net at regne, sad de nu hver i sin gyldne Arm- 
stol. Paa et artigt Skilderi over dem holdt Apollo 
og Daphnis Stævnemøde, ude fra Salen klang 
Viola di gdinha og Flute d'ainoiir og blev til saa 
sirlig en Kærligheds Bourrée. 

»Naa, hvad var det saa for Gunst?« spurgte 
hun, mens hun geheimt drog Braceletten af sin 
Arm . 

Han saa' det, smilte og sagde: 

»Deres kgl. Højhed har forloret noget — « 

»Jeg?« 

»Ja, Braceletten!« 

Hun svarede ej, men sagde hastig: 

»Hvad Gunst var det saa?< 

»Ja,« sagde han og rettede sig, »Deres kgl. 
Højhed maa tilgive mig; men jeg er kommen 
saa' af Vane med alt dette ceremoniøse — maa 
jeg sige — Prinsesse?« 

Er del da bekvemmere?« 

»Ja! Jeg skal sige Prinsessen, at det Ord har 
jeg paa den sidste Tid brugt saa ofte — « 

»Hvor da?« 

»I mine Tanker. 

Hastig saa' hun lil Siden, mens hans Blik 
fulgte hende. 

»tir det saa tilstaaet?« hviskede han. 

Brat vendte hun sig mod ham, saa' forundret 
paa ham, knejste først lidet; men ])rast saa i 
Latter og sagde: 



133 



»Det er da noget nyt — var det Gunsten?« 

»Ja, Prinsesse; men jeg har flere endnu at 
bede om,« kom det djærvt — »vil I være min 
høje Medikus?« 

»Aa ja, det er og' nyt,« lo hun. 

»Ja, der er nu Alvor deri, Prinsesse — sig 
mig, var det jer, der var Spanierinden?« 

Hun rev Viften fra Bæltet, begyndte at vifte 
sig hastig — 

»Det var jer!« sagde han. 

»Hvem ved?« 

>^Jeg ved det — I nægter det ej!« 

»Hør nu. Monsieur, endnu liar jeg intet sagt; 
men noget for noget, én Ting maa I først sige 
mig ! « 

»Tilstaaet!« 

»Jeg har hørt, at der i et af Sevillas Kirke- 
taarne skal findes en Jomfru — hvad er det for 
Slags Jomfru?« 

Han lo: 

»Prinsesse, en saare skøn Jomfru!« 

»Kanske kender Monsieur hende?« 

»Kanske! — Men hvorfor vil Prinsessen dog 
vide det?« 

»Fordi — fordi — « 

Atter gik Viften hastig. 

»Fordi sligt er kuriøst — man har dog ellers 
ej Jomfruer saadanne Steder!« 

»Nej, Prinsesse,« lo Ahlefeldt, »hun er og' sær- 
deles aparte og tillige af et noget køligt Tempe- 
rament — 

»Ja, er hun nu og' saa kølig, som Monsieur 
siger?« 

»Det er saa' hendes Natur!« lo han. 

»Hvifor?« 

»Efterdi hun er gjort af — Kobber!« 

»Af Kobber? spurgte Prinsessen. 

»Ja, hun staar og svinger rundt paa Toppen,« 
smilte han og lagde saa til, men hvorfra ved 
Prinsessen noget om dette?« 



i;u 



»Jeg ved altl" 

»Alt?« 

»Der var kanske noget, jeg ej maatte vide — 
noget geheimt?« 

»Kanske — men sig mig blot. Prinsesse, hvor- 
fra ved I dette?« 

»Kan I ej gætte?« 

»Jeg har alt gættet; men det er ej tænkeligt — 
er det Søster Elisabeth, som — « 

»Nej, hun har intet sagt!« 

»Men mine Breve? — Min Søster har da ej?« 

Hun nikkede, saa' angerfuld ud og sagde: 

»Bliver den kuriøse Seiior vredsindet?« 

»Kuriøse Seiior,« smilte han, det er Feberen,' 
Prinsesse! Jeg har saa' Feber i Blodet — men 
sig mig kun ét, har I da seet alle mine Breve?« 

»Kan hænde — « 

»Ogsaa det fra — ja, hvor var det nu fra — 
det fra — Toledo? 

»Fra Toledo?« gentog hun og tænkte efter, 
»Nej, fra Toledo var der intet — « 

»Det var endda godt,« sagde han lettet. 

»Der var altsaa et fra Toledo? sagde hun ny- 
figent. Og det er den kuriøse Seiior glad for, at 
jeg ej har set?« 

»Aa ja,« sagde han lidt dæmpet og saa' paa 
hende. 

»Og jeg ved Aarsagenl« sagde hun trium- 
ferende, der stod noget i det om — om — en 
spansk Dame — < 

»Nej, I fejler. Prinsesse!« 

»Jo, Seiior, der stod noget om en Dame — 
fra Sevilla!« 

»Hvilken Dame?« spurgte han uroligt. 

»Hende fra Sevilla — hende, I flyede — « 

Blodet fo'r Ahlefeldt til Kinderne. 

»Kan I se, Monsieur, jeg havde Ret!« 

»Nej, nej. Prinsesse, I har ikke Ret,« sagde 
han og blev alvorlig; thi for sig saa' han Dona 



135 



Mariquita: Prins af Blodet, Prinsesse af Blodet, 
dette var jo gal Mands Tanke! 

»Senor drømmer nok om Sevilla,« sagde Prin- 
sessen og viftede sig langsomt. 

»x\a ja — paa en Vis,« sagde han og strøg sig 
over Panden. 

»Det giver nok og' Feber?« 
»Ja — mere end det,« sagde han alvorlig, 
»og jeg er bange, der ej findes Lægedom for 
den — « 

»I udnævnte mig dog før allernaadigst til 
Medikus — < 

»Ak, skønne Prinsesse — jeg faar tage Ud- 
nævnelsen tilbage — dette maa være forbi?« 

»Hvilket?« spurgte hun brat og saa' paa ham 
over Viften. 

»Dette, der var gal Mands Tanke — « 
»I er meget kuriøs,« sagde hun lidt vredt og 
lagde krænket til, »og saa glemmer I endda at 
spørge, hvem den spanske var — « 
»Hvilken spanske?« 

»Her i Aften,« sagde Prinsessen, »men hun 
var vel ej saa smuk som den anden — « 

»Hun var smukkere end den anden!« sagde 
han, »desværre smukkere — ellers var jeg 
kanske nu i Sevilla, og saa var dette ikke 
sket — « 

»Hun havde jo Maske — « 
»Men nu har hun det ej længere,« sagde han 
og greb Prinsessens Haand, »og det er ej eneste 
Skønheden — det er — aa, Prinsesse, I skulde 
vide — nej, I skal intet, intet vide! — Og I har 
Ret, hun i Sevilla var dog smukkere, langt smuk- 
kere, og jeg vil igen gaa til Sevilla!« 

Prinsessen rev sin Haand løs, rejste sig brat 
og sagde: 

»I er kuriøs. Monsieur — jeg forstaar jer 
intet — I ønskes en god Rejsefart til Sevilla!« 

De saa' paa hinanden — hvor hans Blik dog 
var alvorligt! 



136 



Med ét kom der et Glimt i hendes Øjne — 
hun slog Viften halvt ud, pegede mod ham, yar 
borte — 

Fortumlet støttede han sig til en Stol, fjærnt 
fra lød Mpsiken, baade (kimba og Flåte ciamour. 



IV 



Gid at Prinsessen, den skionne lulelsten 
I Aarons Bri/stspand og i Dyder Demant-reen 
Maa hirres paa Guds Hacind som enSignete-Rinij 
Og af Velsignelser indfattes rundt on)kring. 

II. \V. Kaalund. 



PRiNSESSKN staar i sil Garderobe-Gemak. 
Hyrdindestaven og Kjolen med Roserne lig- 
ger paa en Stol, selv sidder hun i sit Natsæt foran 
Spejlet, bag hende staar Kammerjomfruen og 
akkommoderer hendes Haar. 

Avl siger Prinsessen og rynker Panden, 
»hvordan er det, hun river i mig?« 
»Tilgiv, Deres kgl. Højhed, men — « 
»Men hvad — « 

»Det er Kornaksene, der har indsnoet sig 
saa' — « 

Lad mig selv ! < 
Prinsessen tager fat i Aksene, trækker til, 
skærer et ilde Ansigt, siger saa fortrædeligt til 
Kammerjomfruen : 
Hun kan gaal« 
Kammerjomfruen nejer dybt og gaar mod 
Døren; men da lyder Prinsessens Stemme efter 
hende, denne Gang lidt mildere : 

»Det var godt, at det ej var hende, der rev 
saa' — det gør ondt endnu — jeg har Hovedvé 
— flv mig noget Guldpulver! — Tak — og saa: 
hent^Ahlefeldt'— Frk. v. Ahlefeldt'« 



138 



Døren faldt ti], Prinsessen lænede sig tilbage, 
lukkede Øjnene: hvad var det dog for kuriøs 
Monsieur — ej til at blive klog paa ! — Smukke 
Prinsesse I — Hvem havde givet ham Forlov til 
saadant? -- — — 

Hun slog med Nakken, sprang op, gik hastig 
frem og hen : smukke Prinsesse ! — Ja, snart var 
den ene den smukkeste, snart den anden — for 
Resten kunde det være hende saa ganske det 
samme, hvem saadan latterlig Patron behagede 
at finde smuk, ja, netop ligegyldigt, saa ganske, 
ganske ligegyldigt! — — — 

»God Rejsefart til Sevilla I« sagde hun med ét 
helt højt. 

Og saa lo hun, dog ej særdeles lystigt, mens 
hun stadig gik frem og hen i Gemakket: og 
hvad var det, han havde snakket om, hun skulde 

vide — - først vide og saa ikke vide ja, hvad 

havde han vel ment med det? 

Hun standsede og lagde Hovedet paa Siden. 

Langsommere gik hun frem og hen: og hvad 
var det saa, han havde talt om gal Mands 

Tanke? Aa, han havde gjort hende galen 

med at den Snak — — — 

»Deres kgl. Højhed!« lød en Stemme. 

Prinsessen for sammen, vendte sig, dér stod 
den nejende HolTrøken. 

»Ahlefeldt!« sagde Prinsessen og lik eneste ved 
Lyden af Navnet mere Blod i Kinderne. 

»Deres kgl. Højhed!« 

»Ahle — Elisabeth — det var et ilde Raad!« 

»Hvilket?« 

»Det — det, at jeg skulde være spaniolsk — « 

»Deres kgl. Højhed var da charmante — « 

»Synes hun?« 

»Det tillod alle sig at synes — « 

»Tror hun?« 

Holfrøkenens Øjne fulgte spørgende Prinses- 
sen, der igen var begyndt at gaa frem og hen; 



139 



men nu standsede hun brat foran hende, saa" 
stift paa hende og sagde: 

»Giv mig det Brev fra — Toledol« 

»To — Toledo,« stammede Hoffrøkenen ganske 
forvirret, »jeg ved ej — jeg kender ej — « 

»Jo, hun gør! — Giv mig det Brev — jeg be- 
faler det!« 

»Men jeg forsikrer, Deres kgl. Højhed, jeg 
husker ej — « 

»Saa husk om igen!« kom dot Udt hvast, men 
brat skiftede Stemmen, blev bedende, mens Prin- 
sessen lagde begge Hænder paa Hoffrøkenens 
Skuldre: »Gode, rare Lisbeth, giv mig det Brev 

— jeg ved allerede det meste, der staar i del, 
det allermeste — jeg kender det næsten altsam- 
men — det om den smukke — jeg mener det 
i Sevilla — — se her, se her!« 

Prinsessen var henne ved Toilettet foran Spej- 
let, tog en Chemisette-Naal med Rosenstene, holdt 
den op for HolTrøkenen og sagde: 

»Den skal hiin have!« 

»Nej, nej. Deres kgl. Højhed — « 

»Jo! Jo! Lisbeth,« sagde JPrinsessen og hæftede 
Naalen i hendes Vestalinde-Toga, »rare Elisabeth 

— Lisbeth — Veninde!« 

Vestalinden havde rejst sig og var borte. 

Prinsessen gik hen og satte sig foran Spejlet: 
hvor hun var hed og rød! — Hun tog lidt Poudre 
d'Ambrette — det hjalp — ja, hun saa' nu ej 
helt ilde ud — hans Øjne havde ogsaa h^st — 
det var andet end Beuhvitz, det Flovøre 

Døren derinde knirkede, hun blev rød gennem 
Pudderet. 

»Her er det. Deres kgl. Højhed!« sagde den 
dybt nejende Vestalinde og rakte hende Brevet. 

»Det er godt,« sagde Prinsessen helt værdigt, 
men med et gedulgt Smil, »det kan altid være 
galant at læse saadant — hun har minNaade!« 

Atter nejede Vestalinden. 



140 



> Og saa en rolig Nat, < sagde Prinsessen, »jeg 
vil behjælpe mig selv — « 

Hun lagde Brevet fra sig og nikkede værdigt; 
men næppe var Hoflrøkenen ude, før hun greb 
Brevet, løb hen til Lampetterne ved Spejlet, rev 
det op, læste : 

» — min gode Syster vil viide Noget om 
Curieusiteterne, og nu kand jeg giøre Hende 
efter Ønske, nu da jeg fornemmer meere 
Roelighed. I Sevilla tilgik nemlig Noget, som 
haver faaet mig til at fundere adskilligt, og 
meere end eengang bestemte jeg mig til ey 
at gaa til Dannemark, hvilken Bestemmelse 
dog nok bliver til intet — « 



Prinsessen rykkede lidt nærmere til Lyset; 
men ej lidet skuffet saa' hun ud, da hun la^ste 
videre : 

:> — men herom kand jeg tale nærmere, 
naar vi igiensees. Det var da Curieusite- 
terne. I Sevilla giorde jeg en visite i et 
Palai, der nævnes Pilatus Huus, eftersom 
en Spaniol, der engang var i det Land Palæ- 
stina, dersteds lod giøre et Rids af den be- 
kiendte Pilatus Huus, i hvis Liignelse nu 
Huuset er opført af Nyt i Sevilla*), og her 
findes en Copie af den Søile, ved hvilken 
den Herre Jesus l)lev hudflettet samt et Con- 
trafej af den Hane, der goel — « 

Prinsessen saa' noget skuffet ud — hvad brød 
hun sig om den Hane — sprang adskilligt over. 



') Findes endnu. 



141 



vendte og drejede Papiret — stadig intet — læste 
saa videre: 

» — — — i Cadiz saae jeg et Esel, der 
havde Bugvee, hvorfor man vadskede det i 
Vievand og hang det et Helgenportræt om 
Halsen, i Burgos et Chrucifix, hvis Skiæg 
tlittig voxede, og i Alicante den Næsedug, 
hvormed en Frøyken Veronica aftørrede 
Frelserens Pande, kun ap:nte, at der i de 
Stæder Jaén og Rom iligemaade findes Næse- 
duge; hvorfor Præsterne siiger, at denne 
Frøyken har havt en overmaade Eqvipage 
af Næseduge — « 

Atter rj'nkede Prinsessen Panden — hvortil alt 
dette — saa læste hun : 

» — — — og en Archivarius har berettet 
mig, at vi Danske og i fremfaren Tiid have 
været i Spanielancl, først som Vikinger un- 
der en vis Monsieur Roger, der for Re- 
spectens Aarsag indfangede nogle Spanioler, 
som han lod see paa, at een af disse blev 
parteret og uddeelt til Danskerne, hvorefter 
han lod de andre Spanioler løbe, at de kunde 
berette om de Danskes onde Appetit. Senere 
kom vi som Korsfarere. Paa Veyen til Jeru- 
salem gik de i Land her, og de sparede da 
ey selv de Christne, naar god Gevindst kunde 
haves, saaledes nedlagde de ved den Stad 
Silves det artige Antal af 60,000, hvorfor de 
senere gjorde en Kirke til Jomfrue Marias 
Ære — « 



Igen holdt Prinsessen inde: hvad brød hun 
sig om disse Næseduge og forslugne Danskere; 
den gode Elisabeth skulde da aldrig have holdt 



142 



hende for Nar nu var der kun det lidet 

dér igen — hun læste: 

» — — — og nu kommer kandskee det 
curieaseste, ja, allerhøystærede Syster maae 
ey falde i altfor stor Forbløffelse over 
dette, som jeg dog ey kan skiule for 
Hende; men der maa være skeet Noget 
med mig, som jeg ey ret kand udlegge. 
Den første Tiid paa min Reysefart tænkte 
jeg kuns paa at amusere mig, hvilket og 
var beqvemt; men da skeete dette i Sevilla, 
miine Venner vare gaaede til Lombardiet, 
og jeg fornam med eet en Alvorlighed og 
Eensomhed. Jeg følte een stor Forlængsel 
efter at komme hiem, og dog frygtede jeg 
dette; thi paa den sidste Tiid var immer 
Din Printsesse kommen mig i Tanker, og 
imellem saae jeg for mig den liden Affære, 
som du kandskee husker, den i Løngangen; 
det nyttede ey, jeg flyede disse Tanker, og 
heller ey at jeg for Adspredelsens Aarsag nu 
endog begyndte at freqventere Bibliotheker 
og snakke om lærde Materier, hvilket Du 
kandskee kand merke paa mine senere Breve, 
og heller ey var det til merkelig Gevindst, at 
jeg af samme Aarsag endog begyndte at gaa 
rundt at see paa fatale Skilderier og Saa- 
dant; jeg kunde ey trods all Umag qvittere 
disse Tanker, og tænkte jeg, saa kommer 
du nu hiem, og bliver du charmeret, da 
kand det jo kun blive til Maleur. Om du 
gik til Lombardiet, hvor Krigen er, kandskee 

var det bedre dog, gode Syster, tag 

nu kun dette for Griller, det er mestendeels 
kun om Aftenen seent, naar jeg er eene 
paa mit Kammer, at de kommer, om Dagen 
har jeg goCit paa Livet. Leev nu hiertens 
vel — — — — « 



148 



Prinsessen lod Brevet synke, hendes Øjne 
straalede: saa havde han da gaaet og tænkt paa 
hende, ret som hun havde tænkt paa ham — 
hvor undedigt saadant var at hæfte Tanken 
ved — — 

Med ét blev Øjnene angstfulde, og Blodet for 
hende til Kinderne : om han nu drog i Krigen ! 

Saa smilte hun: Snak, han var jo her — ja, 
han var her, endnu var han her; men han havde 
sagt, han igen vilde drage af Landet — og hun 
selv havde — aa. Gud, om han nu gjorde det! 

Hun løb til Klokken, ringede stærkt. 

Kammerpigen kom. 
Ahlefeldt"— straks!!« 

Kort efter lød en Stemme ved Døren: 

»Deres kgl. Højhed — jeg er i Natmantel — 
maa jeg — eller — « 

»Kom!« 

Hoffrøkenen stod derinde. Prinsessen løb lige 
mod hende og sagde: 

»Elisabeth, gode Elisabeth, hun maa hindre 
det ! « 

»Hvilket, Deres — « 

»Han vil rejse! — Det maa ej ske — forstaar 
hun — maa ej ! « 

»Hvem mener Deres kgl. Højhed?« 

»Hvem?« sagde Prinsessen og stammede lidet 
i det. »Ja — jeg tænker blot, jeg mener — hen- 
des Broder vil til Sevilla — <« 

»Vil han? Det kan jeg ej tænke — <« 

»Men det kan jeg, det er sikkert — og det 
maa ej ske, maa ej, jeg vil det, det er min Be- 
faling ! <« 

»Den skal blive efterlevet, men — « 

»Hvilket?«: 

»Deres kgl. Højheds Bevaagenhed for min Bro- 
der er særdeles, « sagde HofTrøkenen med alvorlig 
Stemme, »den er meget stor, og — « 
Oq hvad?«« 



144 



»Ja, jeg lilhider mig blot underdanigst at mene, 
at — < 

»At hvad, at hvad?« 

»At min Broder kanske har nogen Ret — Deres 
kgl. Højhed maa ej tage dette unaadigt op; men 
dette kan blive til" Ulykke!« 

Prinsessens Øjne blev større: 

»Ulykke? — Hvad mener hun — hvifor?« 

»Deres kgl. Højhed, sagde HolTrøkenen med 
Alvor, »vi Ahlefeldter ved, hvad vi er; men / er 
Prinsesse, og — « 

Prinsessen blev bleg, en Tid stod hun tavs og 
stirrede frem for sig, saa sagde hun : 

Hvorfor siger hun mig delte forst nu? — Jeg 
har jo heller ej bedet om hendes Mening — hun 
huske blot min Befaling — god Nat, Ahlefeldt!« 

»Men Deres kgl. Højhed — « 

»God Nat!« 

Døren faldt til, og i det samme sank Prinses- 
sen ned i en Stol, stirrede frem for sig: hvad 
var det, hun havde sagt: blive til Ulykke! — 
Om hun havde Ret? Han en Ahlefeldt, hun Prin- 
sesse! — Blive til Ulykke — — — — 

Med ét brast hun i Graad: aa Gud, hvor ondt 
det var, at de nu kom og sagde hende dette — 
først nu, da det var for silde; for nu var det for 
silde! — Nu kunde det ej være andet — hvor 
smuk han var, og saa havde han længtes ret 
som hun selv havde længtes, det stod jo dér at 
læse — ja, dér, dér! — Nej, nu kunde det ej 

være andet, kunde ej ! Og nu vilde 

han igen tilbage til Sevilla — og det var kun, 
fordi han vilde fly sin amoiir, flj'^ hende, at han 
ej skulde gøre hende Men — ja, saadan stolt 
Kavaler var han ! Stolt og kæk ! 

Brat løftede hun Hovedet, tørrede de forgrædte 
Øjne, tog hans Brev — læste og læste — — 

Og saa straalede et Smil i de blanke Øjne: 
han bar Kærlighed til hende, og hun bar Kæ^-- 
lighed til ham, hvad skaded saa det andet! — 



145 



Hun vilde gaa til Dronningen, hun var saa god 
— det skulde ej blive til Ulykke, maatte ej hel- 
ler — hun skulde vise dem det! — Havde en 
Prinsesse da ingen Vilje — hun havde det hvert 
Fald ! 

Hun knejste og satte den lille Fod haardt i 
Gulvet, mens de blanke Øjne lyste. 



Borjie Jansseii : I'iinsessen \Q 



V 



Vor Kiekhe BondeSon skrev under med sin Ecd 
At tiene Kongen Troe i Farer. Kuld og Sved. 
Han Bonde-Klallerne beggndte at afvaske 
Ij'arte sig (ieliæng med Kaarde. Flint og Taske, 
Ansaae det for en Rang at være med Militz 
Og for en Lærdom af forstaae sin Exercitz. 

Falster. 



BENDIX Ahlefeldt var formedelst Søster Elisa- 
beths hidsige Bønfaldelser ej gaaet til Sevilla; 
men til Christiansborg var han ej heller gaaet, 
og da hans Fader, den gamle Geheimeraad, af 
højsalig Kong Christian som Vuggegave til den 
liden Bendix havde bekommet Officersportepeen, 
fik den store Bendix nu den Tanke at gøre sig 
samme Portepée nyttig, hvorfor han af Kaptajn 
Thomas Svane købte et Infanterikompagni samt 
Kaptajnspatent, alt for en Summa af 3,700 Rigs- 
bankdaler. Han oversprang da saaledes ret be- 
kvemt alle Graderne fra Kadet til Kaptajnløjt- 
nant; og saa' kanske en og anden gammel, vel- 
tjent Premierløjtnant, der ej havde andet end 
sine arme 164 Rdl. i Aarslønning af kgl. Maje- 
stæts Kasse, herpaa med skelne Øjne, dette fik 
ej hjælpe, Ahlefeldt var nu godt nok Kaptajn, 
og han havde Kvarter i Kobenhavns gode, faste 
Citadelle Friederichshafen med dets dobbelte 
Grave, Barakker for Garnisonen, kgl. Bagehus 
for Komisbrødet, Kommandanthus, Tøjhus, Be- 
tjenternes-Huse, regulære Gader med Lindetræer 
beplantet. Paradeplads med en særdeles net og 
ordenlig Kirke, Arrest, Træhest, Fangepæl og 



147 



andre galante Herligheder. Kan hænde dog, at 
samme armelige Løjtnanter senere rettede noget 
ved de skelne Øjne; thi Ahlefeldt var for en 
god Kammerat at regne, lod ofte stille for sig 
i Tjenesten og saa' da ej saa nøje paa Salariet, 
hvilket ej er ilde, naar man for de 164 Rdl. 
skal skalTe Føden til Kone og Børn og endda 
efter Reglementet maa have tre Munderinger til 
30 a 40 Rdl., dertil en Salsfrakke, Lædertøj, 
sorte og hvide Støvletter, Sløvletmanchetter, 
Pungparyk, Felttegn, Hattekvaste og Snore, 
Lidser, Halshind, Stok, Baand til Nakkepisken, 
Trippelse og Blodsten til Pudsning, ej at tale 
om Parykpudder, til hvilket man regnede der 
aarlig for den ganske Armés 70,000 Mand med- 
gik 45,000 Pund Hvedemel af den line. Der 
maatte derfor imellem laanes adskilligt hos 
Lhideroflicererne, som saa igen maatte laane 
hos de gemene; men dels var dette jo forl)udet 
i Reglementet, dels var det jo og' mere hekvemt 
at have en Kammerat, der ej var ængstende for 
at lade en Daler springe. Ogsaa var samme 
Kammerat imellem af et tørstigt Temperament, 
og sligt skulde man kun optlamme, da det var 
godt for Krigsgejslen. 

Men endda Kaptajnen har sin Flaske saa godt 
som nogen, kunde han imellem henfalde til 
Melankoliskhed, hvilket ej godt anstaar sig for 
en Krigskarl. Dette gav da Aarsag til adskillig 
Spekulats, som var for Tidkort at regne i det 
trivialske Garnisonsliv. 

Dog nogen anden Tidkort var der og' ihiandt, 
saaledes nu en Junidag med Sol over Barak- 
kernes røde Tage og Lindenes grønne Løv, da 
en Fanesvingning skulde gaa an. Adskillige af 
Garnisonen var paa Benene, saaledes stod nogle 
og ansaa' et Parti nyhvervede Folk, der under 
en Bedækningskommando just kom marscherende 
gennem Sjællandsporten. Fra Miihlhausen, hvor 
de var hlevet hvervede, var de marscheret hid, 

10* 



148 



og de saa' ret elendige og marode ud, hvorfor 
Korporalslokken da og' for Oplivelsens Aarsag 
maatte tage en Springdans paa Karlenes Rygge. 
Andre af Garnisonen ansaa' en Musketer, der 
red Træhesten, fordi han havde frastjaalet sin 
Kvartervært en Pot Brændevin; og en Artilleri- 
Knægt, der stod ved Pæglen, formedelst han ved 
sidste Gudstjeneste havde spyttet ned i Koret 
samt under Bønnen holdt højre og ikke venstre 
Haand for Øjnene; men de fleste satte dog 
Kaasen til Paradepladsen, hvor Fanesvingningen 
skulde være. 

En Bataillon af det lollandske gcvorhne Re- 
giment var formeret en cercle, og midt i den 
stod en FæMidrik med Fanen. Udenom var ad- 
skillige militære Personer, Stykjunkere, Sekond- 
og Terz-Majorer, Dragoner i rød Mundur og 
sort Harnisk, Gardister i rødt, trekantede Halte 
med Sølvgaloner og Roset, gul Halskrave, Op- 
slag og Karmisol^) samt gule Pantaloner, hvide 
Støvletter, Sølvskilt om Halsen. Adskillige Under- 
officerer saas og' haade med Stav og Esponton 
eller Partisan i Haanden, og dér kom Regiments- 
fellskæn-en med Geseller, som end havde ad- 
skilligt Blod paa Fingrene efter den hefalede 
tredie ugentlige Ragning af det hele Regiment. 

Blandt Officererne var Kaptajn x\.hlefeldt, der 
just stod i Diskurs med Ritmester v. Giihler, 
som gav en liden Beretning om Delinkventen, 
der nu i Bagvinteren sammen med tre andre 
var deserteret til Sverige, endda man som vanligt 
desaarsag havde Vagter paa Isen hele Staden 
rundt. Men senere var de tre af Karlene hlevet 
godt nok indfangede, hvornæst de paa Trommen 
havde kastet Lod om, hvem der skulde retles. 
Loddet faldt paa Delinkventen her, medens de 
to andre henaadedes med BræMidemærke og 
Slaveri paa Livstid. Han skulde da rettes, men 

*) Vest. 



149 



eftersom jo nu hverandeii deserterer, og man 
ej kan hænge den lialve Armé, var han skippet 
med en brav Spidsrod samt Navnet opshiget 
paa Galgen. Han havde dog siden vist sig af 
saa gode Meriter, at Hs. >hijestæt havde resol- 
veret, at han atter sknlde være for en ærlig 
Musketer at regne. 

Just saa langt var v. Gahler kommet, da Be- 
fehlshaveren. Major de Tønsberg med høj Stemme 
raabte Delinkventens Navn; denne traadte da 
frem, der præsenteredes Gevær, Auditøren op- 
læste kgl. Majestæts Resolution, Geværerne 
skuldredes, Delinkventen afdrog sin Slavedragt 
og knæ^lede, mens alle, der ej var under Befehl, 
blottede Hovedet. 

»Paa Kn^e — sving Fanen I« kommanderede 
Majoren, en Trommehvirvel lød, Delinkventen 
knælede, tre Gange blev Fanen svunget over 
ham, tre Gange rørte Fanestangen hans bøjede 
Hoved. 

»Stat op, du est nu en lykkelig, fri, frelse og 
ærlig Soldat !'< lød Majorens Stemme, medens 
Karlen iførtes sin Mundur, og medens Kaptajn 
Ahlefeldt med en sier Klang i Stemmen sagde : 
Det er en angenehm Maner at vorde lyksalig 
paa — « 

- Ritmesteren saa' lidt tvivlende ud, men Tvivlen 
retirerede saa ganske fra det blodsprængte An- 
sigt med den mægtige Mustache, da Ahlefeldt i 
lystigere Tone lagde til : 

Kanske var det ej ilde at celebrere denne 
Solennitet med et Glas I < 

Straks dernæst klirrer Glas og Flasker inde i 
den Barak, over hvis Dør er at læse Speise- 
Meister und Marijiictentereij. Videre kommode er 
der just ej i den lave Stue med de en Gang i 
længst frem farne Dage hvidkalkede Va^gge. Men 
paa det skurede Træbord staar bravt med 
Rhinskvin, og paa de skrøbelige Træstole sidder 
bravt tørstige Krigskarle af forskellige Grader: 



150 



Kaptajn Ahlefeldt, Løjtnant Hvitfeldt, Majorerne 
Scheel og Paurenleind, Ohersterne Pritzl)uer og 
Sundorf, der er kendt som store Duellister og 
endelig Livregimentets Oherst v. Schmettau, der, 
endda han er hellig romersk Rigsgreve, hander 
som en Stor tyrk. 

Der drikkes bravt, og særdeles Major Pauren- 
feind, som just fra Miihlhausen er vendt hjem 
med de nyhvervede, blandt hvilke foruden 
Tyskere og" luides Russere, Italienere og Un- 
garere, der nu skal kæmpe for den danske Ma- 
jestæt, fortæller artige Geschichter, saaledes om 
alle de Fif, han nyttede for at fange Rekrutter. 
Fruentimmer var ej ilde Lokkemad, ogsaa kunde 
man vække Klammeri og saa skaffe Kombat- 
tanterne fri for Straf, hvis de vilde tage Haand- 
penge; men for at slippe for Trøjen gjorde de 
Kanailler sig jo gæ'rne infame ved at tage 
Tjeneste hos Rakkerne eller de afhuggede en 
Finger, ak ja, det var strabaserende at van-e 
Hverver! Herom var man enige, men end bedre 
var det dog, at høre Geschichter om den Po- 
tentat Friederich Wilhelms Grenaderer, grandiose 
Karle, men den krabateste var dog en Nord- 
mand, navnlig Jonas. I hver af hans Handske- 
fingre kan der gaa en gemen Haand, og hans 
Sko er af en lille Alens Lamgde. E^n Dag i Pots- 
dam, da Drengene havde Spil med ham, løb en 
af dem mellem hans Ben, men Jonas klemte til, 
og Drengen var par bien maustodti Jonas's Ben 
havde dog en fatal Skavank, eftersom de var af 
en noget skæv Facon, og desformedelst skulde de 
brydes, at de kunde blive sat lige sammen, men 
saa døde Jonas, den Spitsbub, saa han gik i 
Graven uden at væ^-e blevet reguleret. — — — 
Efter disse skæve Ben havde faaet en Skaal, 
berettede den alt noget drukne Paurenfeind om 
en særdeles galant Plan, der diskuteredes af alle 
tyske Ober-Officerer. Eftersom man jo nu des- 
værre ej paa lang Tid havde haft Krig, kunde 



151 



man jo heller ej ret dømme om, af hvad God- 
hed Krigsvidenskabens nyeste Evolutioner var, 
hvorfor det var bragt under Ventilation, om 
man ej burde gøre følgende. Man skulde samle 
alle de Soldater, der var dømt til at rettes, og 
af dem vilde man gøre Batailloner og Eskadroner, 
der saa skulde stilles en ordre de bataille og 
Potztausend gaa løs paa hinanden med Krigs- 
kurage og Bravur, saa at de forsamlede Offi- 
cerer heraf kunde lære, hvordan en Bataille 
præsenterte sig. Ret beset var det en ypperlig 
Proposition, Oflicererne vilde gøre Erfaringer i 
Krigshaandværket, de gemene, der kun blessere- 
des og forliste Arme og Ben, kunde jo pardon- 
neres, og de, der blev ganske kaput, fik en a^rlig 
Krigerdød i Stedet for en infam og vanærende I 

Adskillig Diskurs opkom om denne Materie, 
og Major Paurenfeind var Potz Slapperment af 
den Mening, at man gennem Krigssekretæren 
burde andrage Hs. Majestæt om at faa saadan 
Probér- Bataille indført her. Derved kom man 
til at tale om Hoffet, og nu spurgtes Ahlefeldt 
adskilligt ud, ogsaa om hvorfor han ej havde 
søgt Karriere paa allerhøjeste Sted. Han svarede 
dertil, at han ej ret havde goiit for den megen 
Etikette, men det vandt ej ret Tiltro, særdeles 
da man havde hørt, at spaniolske Kavalerer var 
i stor Naade, og da Ahlefeldt vilde vide, hvad 
hermed mentes, svarede de Tønsberg, at han 
havde hørt, at den spaniolske Gesandt havde ej 
eneste Hs. Majestæts, men og' allerhøjstsammes 
højeste Søsters Bevaagenhed. Ahlefeldt mærkede, 
at adskillige Øjne under dette glanede paa ham, 
hvorfor han blev hed. Han havde alt nogen 
Hidsighed paa Labben, da lød i det samme en 
Trommehvirvel, alle kom op; det var Aften- 
paraden. 

Ogsaa paa de gemenes Kamre blev der Jag- 
hast; og den ny Musketer og hans Kammerater, 
der til et Krus Luthendrank af Gevaldigeren 



152 



havde faaet en særdeles opmuntrende Beretning 
om Torturen i dens tre Grader : de krabate 
Tommeskruer, Rulningen paa Flintesten og 
Rosenkransen, der indsnøredes om Panden, saa 
Øjnene sprang bravt frem, maatte hasligen til 
Paradepladsen. 

Her var Prins Carls Regiment formeret en 
ligne, og efter at Regimentsrullen var opkest, og 
hver Mand havde raal)t hier, for at man kunde 
se, hvem der i Dag var deserteret, og efter at 
Kommandersergenterne nøje havde synet Karlenes 
Parykker, Bukler og Piske med det røde Baand, 
dernæst set om Støvletterne var vel snøret, om 
første og fjerde Geled havde 14 og andet og 
tredie 12 Knapper i Kjolen, og om Spidsen af 
Hatten sad præcist over venstre Øje, komman- 
deredes Bajonetten paa — - nu skuldredes og 
Tamburerne slog den gamle danske Marsch; thi 
dér fra Kommandant- Huset kom General v. 
Walther imridende og passerede Fronten. Der- 
næst tronnnedes til Bøn, som til Vorherres Hon- 
nør gjordes under præsenteret Gevær. Saa afgik 
de forskellige Patrouiller til Hovedvagten, hvor- 
fra de atter skulde føres videre som Vagt ved 
Stadens Slotte og Porte, de forskellige fremmede 
Gesandters, Storkanslerens, Skatmesterens, Ele- 
fantriddernes, Generalernes, saa' og" Regiments- 
chefernes Logementer samt endvidere til »Mønten«, 
Banken, Charlottenborg, Nyboder, Kgl. Majestæts 
Sølvkammer i Sølvgade, Holmen, Slotsholmen, 
Tøjhuset og adskillige andre Steder. Derna^st 
afgik de forskellige Patrouiller, en Gefreider med 
Geværet i Arm, saa Tambur og Piber og endelig 
to Mand med skuldret Gevan-, der havde at slaa 
Tappenstreg gennem Stadens Gader. 

Da alt dette Aar til Ende, Iraadte Regimentet 
af, og snart skulde hver Mand være i Kvarter 
og i Seng med Nathuen, som i Reglementet 
foreskrevet, godt nede over Ørerne, at Haaret 
ej skulde bringes i Ulave. 



153 



Ahlefeldt gik fra Paradepladsen hjem mod sil 
Kvarter, medens liere af Officererne, der havde 
belavet sig paa en liden Fejlemarked*) ^ ge- 
lejdede ham med tørstige Blikke. Paa Vejen 
passerede han nogle legende Soldaterbørn, af 
hvilke flere havde røde Halsbind som Tegn paa, 
at Forældrene havde bestemt dem til Krigens 
Æresstand og taget mod Hververens Haandpenge. 
Saa kom han forbi en enkelt Grenader, der 
gjorde Honnør ved at aftage Hatten, og endelig 
passerede han nogle arme Kreaturer af Stokhus- 
slaver, der opsamlede Skarndyngerne foran Ba- 
rakkernes Døre. Samme Slaver var ret magre 
og slunkne, hvad man ej kunde undres over, da 
deres Forplejningspenge just var nedsat fra l^/a 
Skilling til 1 Skilling om Dagen, paa det at de 
vel ej skulde sulte, men dog fornemme det al- 
vorlige i deres Situation. 

Men Bendix Ahlefeldt undredes ej ; han saa' 
hverken Drenge eller Slaver, han gik i sine egne 
Tanker, og stadig var disse om de spaniolske 
Kavalerer, særdeles denne Gesandt — — 

Saa standsede han brat, betænkte sig og fulgte 
den vanlige Vej op paa Volden. 

Frem og hen, hen og frem gik han under de 
lyse Linde. 

Og Lindene duftede, Blaastjæ-rne og Baldrian 
blomstrede. Solen gik ned — dér paa Rheden 
laa en af kgl. Majestæts Brigantiner, nu strøg 
den Flaget, mens Trommerne rørtes. Han blottede 
Hovedet uden at tænke videre derved. 

Imellem standsede han, saa' over Sundet. 
Stille laa det, langt ude lyste Solen i et Sejl, 
Stadens Klokker ringede. 

Men hans Tanker var ej ved Solen, ej ved 
Sundet, ved Slottet var de — — — 

Snart efter traadte han ind i sit Kaptajns- 
Kammer, lille og trangt var det, gennem de grønt- 



■■) Et yndet Soldaterspil. 



1.14 



brændte Ruder faldt det sidste Aftenskær ind 
over det perlenialede Loft med de svære Bjælker, 
Træbordet med Voksh'set, et Par flamske Stole, 
Feltsengen med de Blaagarns Lagener og de 
stribede Olmerdugs Tæpper. 

Han kastede sig paa Sengen og tog nogle 
Bøger, som laa paa en af Stolene — dér — det 
var Instruction fur die Guarnison anch Guarnisons 
Bediente Der Citadelle Friederichshafen. 

ffan bladede i den, tog en anden Bog, læste 
her og dér: 

» — — en Officer maa i sit hele Væsen 
lade spore en sincere Devotion, flittig gaa 
i Kirke og derved foregaae de Gemene med 
et got Exempell. Men ellers maa han altid 
søge at observere sin Honneur ukrænket, 
ikke freqventere uanstændigt Compagnie, 
undgaae Lediggang, høyt Spill, især paa 
Credit, tillige alle Débauches og liderligt 
Levnet, altid holde sig proper i Paaklæd- 
ning, være poli mod enhver — — — — 
Om Hvervning : Haandpenge for Hs. Mayl*g^ 
Infanterie ere 15 Rixdl., Capitulationen giel- 

der fra 6 — 12 Aar ingen tages an med 

suure og faule Been, skaldet Isse, daarlige 
Tænder, eller som haver mistet Ørerne ved 
Tyvsmærke eller bekommet Kagstrygning — 

Straffe: For Desertion , straffes paa 

Livet, men om Pardon gives, da Spitsroed 
(Spitsrødder ere Rodskud af Hasseltræet, 
som Kongl. MayU^ Skovbetientere fremskaffe 
fra de Steder, hvor Hasseltræet for samme 
Aarsag dvrkes. 4000 nyttes til een Execution, 
ved hvilken stiller 300 Mand, blant hvilke 
Delinquenten løber 24 — 36 Gange, dog for- 
deelt paa 2 — 3 Dage, at han ey skal døe 
deraf) — — — Om at slaa Clmmade og 
overgive sig paa Xaade og inaade — 



155 



Ahlefeldt kastede træt Bogen fra sig, laa en 
Tid i Tanker: Ja, om han slog Chamade og 
overgav sig — nej, det var jo Gi^lenskab ! 

Hastig tog han en anden Bog Infanterieregle- 
ments von Johann Heinrich Rit hers og læste: 

»Ihro May'å der Koenig und Ihro May^ 
die Koenigin wird jederzeit das Gewehr 
presentiret, ein langer March geschlagen 
und salutiret — — fiir Printz und Printz- 
cessin etwas kiirtzer March — — « 

Atter kastede han Bogen fra sig, lukkede 
Øjnene: filr Prinzessin — aa, hvad hjalp det at 
læse og læse. Tankerne blev dog desamme: Prin- 
sessen — Chamade, paa Naade og Unaade 

Han sprang op, gik til Bordet, tog Fyrstaalet, 
vilde slaa Ild, men kom ej saa langt: dér laa 
et Brev! Hastig tog han det, gik til Vindvet: 
Søster Elisabeths Haandl 

End hastigere var Brevet revet op, nu læste 
han : 

Hierte Broder. 

Der er nu hengaaet adskillig Tiid, siden 
jeg havde den plaisir at see Dig, kandskee er 
det og got, om ey for mig saa dog af anden 
Aarsag. Du handler som sig en Cavalleer 
og en Ahlefeldt anstaaer; men jeg vil dog 
hermed kun siige Dig, at det nu bliver 
forbi med din Retraite, eftersom jeg veed, 
at Du inden mange Dage vil erholde AUer- 
høyest Bestalling som Cammerjunker. Dette 
i Hast. Du være meget hilset af 



Din 

estandi 

Elisabeth. 



bestandige 



Han stod en Tid med Brevet i Haanden uden 
at røre sig, saa smilte han: ja. Søster Elisabeth 



156 



havde Ret, han havde gjort, hvad der anstod 
sig en Kavaler og Ahlefeldt, nu maatte han dog 
slaa Chamade, strække Gevær — Prinsessen be- 
falede det; for det maatte jo være hende, der 
vilde det — og Prinsessens og kgl. Majestæts 
Befaling kunde man ej \ære overhørig — nej, 
det kunde man dog ej ! 

Saa nikkede han med ét fornøjet: hvordan 
var det, der stod — jo saadan : Ihro MaijU^ 
wird jederzeit das Geivehr presentiert, ein langer 
March geschlagen — und Printzcessin — — « 

Ja, saadan maatte det være — og kunde det 
ej være andet, da skulde Marschen og' blive 
lystig! 



VI 



Her LiDidc Xdseii da med læcker Dicsiner-Diinster, 
Som ellers raadis til ved Apotheckers Kunster 
Sit RiKie-Kar faa fyldt oi, balsamere sig 
Med all den Salue. som Jord Blomster bærer dig. 

Bendi.v Didrirhson . 

ET Halvkompagiii af Kronprinsens Regiment 
er dirigeret til Østervold for dér at plukke 
Violer til Udsiring af Taflet paa Frederiksberg 
Slot, hvor en galant F'est skal gaa an. 

Ogsaa anden Travlhed llyder deraf, saaledes 
har Mundkokkene Copy og Ostenfeld samt Hof- 
konditor Maas adskilligt Arbejde, og det samme 
maa siges om Fyrværker Frantzen, der alt i en 
Uge har siddet i Slotskælderen og gjort Fyr- 
værks-Tøj af saa rare Sager som Grønspaand, 
Svovlblomme, Merkurium og Sublimatum. Der- 
næst har Fontæne- og Vandmester ved de kgl. 
Render Jens Petersen Holst haft adskillig Umag 
med at oppumpe Vand i den skønne »Wasser 
Maschine, < der er over Cordegallen mod Roes- 
kildevej, og hvorfra alle de galante Vandkunster 
skal fødes. 

Men inde i Cordegallen har den kgl. Fod- 
garde Vagten, og længe Fred ad Gangen faar 
den ej ; thi just nu skal Festen gaa an, og der- 
for fremruller Karrosse efter Karrosse, og stadig 
lyder Skildvagtens Raab: 

»Hieraiiff!« 

Dog det er ej det eneste Raab, der klinger i den 
milde Sommerluft; thi paa Pladsen foran Slots- 



158 



porten, angenehmt omkranset af Søndermarkens 
Træer, myldrer det af Borgere og Borgersker : 
dér Hofslagter Jens Slupsach fra Snaregade, dér 
Rodemester Stockenschneid, som er særdeles 
galant mod den kgl. edsvorne Jordemoder Marie 
Bittermann fra Fiolstræde, der just er vorden 
Enke; hist Bogbinder Liebe og Købmand Povl 
Gierløv, som i sin Bod paa Hjørnet af Øster- 
gade falholder de fast berømte Danziger-(3ste; 
her den Møntergade-Pantelaaner med det for hans 
Stand kuriøse Navn Redlich; dér Dr. Mathias 
Saxtorph, som er i Diskurs med Brandmajor og 
Hoftømrermester Boye Junge om sammes skønne 
Rids til Petri nye Spir; dér Negotianter og Haand- 
værkere, kort at sige alle Slags Godtfolk, som i 
den skønne Sommereftermiddag er udvandret fra 
Staden at anse de mange fornemme Rangspersoner 
— ja, hvem ved, kanske turde det endog haabes, 
at Majestæterne selv vilde vise sig ; saadan Naade 
havde man jo set tilforn. 

Ogsaa adskillige Gøglere og Skælmer gjorde 
sig her en galant Profit: én havde et Pudsen- 
spil, en anden en Laterna magica, en tredie et 
Vokskabinet. Og en Persianer fra Lavendel- 
strande solgte tyrkisk Tobak, en Tysker fra Vin- 
gaardsstræde falholdt Kanariefugle, en Jøde 
Petersborger-Tællelys, en Voltigeur lavede Ba- 
dutspring, Soldatcrkoner solgte Viser, og en 
Kvaksalver, der imellem skelede til Dr. Saxtorph, 
tilbød Godtfolk saa rare Sager som: raspet 
Pandeben, Ræveolie, syrisk Balsam og den veri- 
table af Apothekeren i Korsør opfundne Uni~ 
versal-Eliksir, som er meget nyttig mod den 
gruelige Søsyge saa' og' for interessante Fruen- 
timmer, der inkommoderes af Kvalme og Bræk- 
ning. 

Og Soldater tjener sig en og anden Søsling 
ved at bære Godtfolks Regnmantel eller endog 
ved at tigge, hvad ej undrer nogen, eftersom 
man ikke behøver al udgive 1 Mark og 8 hos 



159 



Hof bogtrykker Berling til den nye Edition al' 
Mathiesens Regnebog for at forstaa, at 4^/4 Skil- 
lings Lønning og 1\2 Pund Brød om Dagen 
kun kan give Smalkost til en Kriger, særdeles 
om han har Kone og Børn. 

Og Solen skinner over den brogede Skare, 
over Kvindernes Adrienner og Hovedsæt, over 
Mændenes Kjoler, over Soldaternes røde Mun- 
dur, over de skrammererede Kuske, Lakajer og 
Hajdukker paa de fremrullende Karrosser. 

Særdeles ved Slotsporten er der tæt med Folk, 
som rækker og stnekker sig, men ak, meget 
skimtes ej af Karrossernes indre Herlighed ; thi 
hastig falder Portfløjene til. 

Og medens de gemene derude maa nøjes med 
Guds Sol, iler Herrer og Damer af Facon fra 
Vestibulen ad de tvende italienske Trapper til 
Sale og Gemakker at tage sig en angenehm For- 
friskelse i Kongens Sol. Og samme behager just 
nu at straale i al sin Demantsglans i »Rosen«, 
hvor de allerhøjeste Herskaber allernaadigst 
giver Kur. Da denne er til Ende, begiver man 
sig gennem Gemakkerne med deres skønne Skil- 
derier, Haute-lissc- og Silketapeter, Marmor- 
kaminer og venetianske Spejle til Taffelsalen, 
der Ij^ser i hvidt og Dukatguld, men hvor ej 
det mindste Taffel er at linde. Herover undres 
alle og gør adskillige flove Miner, endda alle 
ved, at Tridseværket til højsalig Kong Frederik 
den Fjerdes mekaniske Taffel i de sidste Dage 
godt nok er blevet smurt. Man falder dog i 
skyldigst Forbavselse, og denne vokser end mere, 
da der nu skeer det, som alle ved vil ske : 
Gulvet aabner sig, et Tridseværk piber, og nok 
saa galant stiger til Vejrs det herligste Taffel 
med Kalkun- og Hønsepostejer, Gartengevækst, 
Boncretien-Pærer, Orangeletter, indisk Muskat, 
kinesisk syltet Ingefær og Desmer-Kager, alt paa 
det skønneste Sølvservice, stafferet med Grenå- 



160 



derernes Violer, mens adskillige rare og hede 
Vine skvulper og blinker i KrystalkaraHer. 

Høje Forundrings- og Jubelraab lyder, sniaa 
Barnehænder i guldstukne Handsker klapper, 
og de allerhøjeste Herskaber tager Plads ved 
Taflet og lader det alt smage sig meget vel, 
medens de tilsagte staar udenom og fornemmer 
den delikate Duft. 

»Ah,« smiler Kongen, der synes at være i 
allerbedste Højvelgaaende, > mine kæn-e Venner 
føler dog vel ej nogen Slags Sult? 

Bukken, Nejen, Raslen af Silke, Klirren af 
Kaarder, men saa siger Kongen : 

»Vi vil dog ej gaa for en ilde Vært — behag 
at begive dem til de angrænsende Gemakker — 
Holstein, lad Taflerne bringe! 

Atter klirrer og rasler det, og ind i det grønne 
og blaa Gemak saa' og' i Prinsesse Sofle Hed- 
vigs Apartements indbærer Lakajer Taflerne, og 
snart er alt Lystighed og Fornøjelse, saa baade 
Neptun og Galalhea dér i Loftet ser ganske 
misundelige og særdeles tørstige ud. 

Ogsaa Drabantgardisterne ved Dørene ser ret 
tørstige ud, men strage som Støtter staar de, 
medens alt andet er Liv og Latter, ja, saa Ij'stigt 
er det, at enkelte af de gamle Kavalerer fra 
højsalig Sjette Christians Dage l)liver ganske 
stramme derved. Selv Hof- og Kammerjunkerne, 
der helst skulde holde sig noget i Hintergrunden, 
naar de ej gjorde deres Opvartning, spiller stort 
op. Og Damerne, der dog tilforn gik mere efter 
Rangen og vidste, hvad de til Eksempel skyldte 
en gammel Geheimeraad, gjorde nu næ'stendels 
mere af disse unge Springfyre end af en virkelig 
Geheimeraad, hvilket virkelig var utilladeligt. 

Særdeles den nj'e høje Kammerjunker Ahle- 
feldt dér, som fyldte saa vel i den røde, guld- 
broderede Kjole, begunstigedes adskilligt af Da- 
merne. Og nu — hvorledes kunde dette vel ud- 
lægges, at en Livtjener kom løbende inde fra 



161 



»Rosen« og gav Kammerjunkeren nogen Slags 
Besked, hvorefter Kammerjunkeren ilsomt begav 
sig ind til de allerhøjeste Herskaber. De gamle 
Kavalerers Øjne blev lange, og skelne blev de 
ogsaa, da de saa\ at en Lakaj præsenterede 
Junkeren en Sølvbakke med et Glas, dette tog 
han og begav sig hen mod Taflet, hvor først 
Hs. Majestæt, dernæst Hendes Majestæt og ende- 
lig Hendes kgl. Højhed Prinsesse Louise drak 
ham til, alt under Glædesskrald af fire Trompe- 
tister, der havde taget Opstilling langs Salens 
Væg. 

Og dette gjordes før flere af Geheimeraaderne 
var tilsagt at nyde samme Naade ! — Ja, de 
bealdrede Kavalerer foldede Hænderne, og en 
enkelt af dem tænkte endda geheimt at stampe 
i Gulvet, men ihukom dog. Gud ske Pris, i 
sidste Moment sin Podagra. 

Saa blæstes fra Taffels, Lakajer opslog Dørene 
mod Haven, de karmoisine Drabantgardister 
indenfor Dørene trak Hellebarderne an, og de 
røde Livgardister udenfor Dørene præsenterede, 
medens de allerhøjeste og høje Herskaber med 
Suite begav sig ud paa Terrassen. 

Her var saa en kort Kur, hvornæst hver efter 
sin godt gjorde Promenader Haven rundt at 
anse dens mange Herligheder: Vandkunster, 
Fiskepark, Fasaneri, Kaninhave, Glashuse, Me- 
nageri, Duehuse, Andeøen, Alleer, Hække, Grotter 
og Kinders, der ej for intet ofte var faconneret 
som den liden Gud Cupido. 

I Pavillonen paa Andeøen opvartede Kapel- 
mester Scalabrinis Violons med sødt smægtende 
Melodistykker af Lotli og Scarlalti, og ude bag 
Havens Træer opvartede den gode Gud med en 
særdeles net Aftenhimmel. 

Kanalernes Vand genspejlede galant de hvide 
Svaner, mellem stive Liguster-Hække duftede 
Pian og Potentil, i Glashusene kurrede Duerne, 
og i svale Løvgrotter mellem Provence- og Pem- 

Børge Janssen : Prinsessen. \ 1 



162 



penille-Roser kurrede charmerede Kavalerer og 
charmante Damer. 

Men i en af de fjærneste Løvgange, hvor 
Scahibrinis Musik lyder helt dæmpet, gaar Ben- 
dix Ahlefeldt og Prinsesse Louise. 

» — Nu har jeg læst det,« siger hun brat og 
vender sig mod ham. 

»Hvilket?« 

»Det fra Toledo!« 

»Og Deres kgl. Højhed er ikke vredsindet 
derover?« næsten hviskede han. 

Hun rystede paa det smukke Hoved, sagde saa: 
Jeg traf en Gang en kuriøs Seiior, der udbad 
sig den Gunst at sige: Prinsesse — <« 

»Men nu er den kuriøse Seiior vorden Kam- 
merjunker, og Kammerjunkere maa ej være ku- 
riøse — <« 

»Jeg lider just kuriøse Kammerjunkere,« smilte 
hun, og han sagde: 

» Prinsesse ! ! « 

» Seiior ! <« 

Hun bøjede sig lidt mod ham og fo'r fort: 

»Et maa I sige mig — for Søster Elisabeth 
vil ei — hvad var det i Sevilla — hvad flyede 
I for"?« 

»yf/ I vide det?« 

»Ja!« 

»Det var en Dame, en meget smuk Dame — 
jeg var lidet charmeret i hende — « 

»Men hun ej i jer?« 

»Nej! En Aften var jeg som nu til Fest, og 
saa fortalte hun mig, at hun havde amoiir til 
en anden, en hun aldrig nogen Tid kunde 
vinde — « 

»Hvorfor?« 

»Fordi han var — Prins af Blodet!« 

Han standsede, de saa' paa hinanden. 

»Og den amour havde gjort hende ulykkelig 
for hele Livet,« sagde han dæ'mpet, og tror I 
ej. Prinsesse, at saadan vil det stedse gaa — « 



168 



»Hvilket mener I?« sagde hun, mens de 
langsomt gik videre. 

»Jeg mener,« sagde han, :>at en Prins har 
kun at falde i amoiir til en Prinsesse og en 
Prinsesse kun til en Prins — < 

Hun standsede, viftede sig stærkt, sagde saa: 

»Er Prinser og Prinsesser da Herrer over 
saadant?« 

»Som Kammerjunker maa jeg mene, at konge- 
lige Højheder er Herrer over alt!« 

»Men som kuriøs Seiior?« 

Han trak paa Skuldrene, brat vendte hun sig 
mod ham og sagde : 

»Hvifor tog I Logemente i Kastellet?« 

»For at tjene Kongen — « 

»Alene Kongen?« spurgte hun med saa sær en 
Stemme, Blodet for ham til Kinderne, og han 
sagde : 

»For at tjene Kongen og Prinsessen!« 

»Prinsessen?« 

»Ja, just Prinsessen, og 1 tilgive mig nu, men 
jeg duer ej til alle disse Ord — I ved, jeg 
flyede — jeg maatte fly, som Kavaler var der 
ej andet, jeg maatte bort — dette maatte være 
forbi ! « 

»I flyede og fra Sevilla — « 

»Det gjorde jeg. Prinsesse — men det i Se- 
villa var for Legeværk at regne, jeg tog mig en 
Sejlads i Floden, og den amour var jaget af 
Landet ! « 

»En Sejlads?« spurgte Prinsessen undrende, 
»det var et sært Medikament!« 

»Ja,« smiUe han, »forstaa mig, der laa just 
en Baad nær det Sted, vi havde vort rendezvous, 
og jeg sprang da ned i den og roede, til al Gal- 
skaben var mig af Blodet.« 

Prinsessen pegede paa Kanalen, vendte saa 
Hovedet bort og sagde: 

»Her er og' Baade — « 

11* 



164 



Han greb hendes Haand og hviskede: 
»Ak, Prinsesse, jeg tror ej, det nytter — « 
»Hvem ved? 

»Jeg ved det, den Gang kendte jeg slet intet 
til Livet, kendte kun til at amusere mig, men 
da var det, at det med den spaniolske Prins 
fik mig til at tænke, altid at tænke paa det, jeg 
ej skulde tænke paa — paa en dansk Prinsesse — 
og ser I, det kuriøse er just, at skønt de Tanker 
skræmmede mig, skønt jeg sagde til mig selv: 
lly hende, kom aldrig mere hjem; skønt jeg 
Gang paa Gang var parat til at gaa til Lom- 
bardiet, saa maatte jeg dog mod Nord, mod 
Danmark, mod hende og nu — <- 

»Og nu kom I paa Kastellet for Prinsessens 
Skyld?« 

»Jeg gjorde saa'. Prinsesse, og bedst var det, 
jeg var blevet dér, eller at jeg atter Aar draget 
af Landet; dette bliver dog kun til Malør — « 
»Og I frygter Maløren — I flyer ?< 
»Nej, nej, jeg frygter intet for mig selv — 
men for jer ! « 

»Tænk ej paa mig, jeg er ej saa frygtagtig.« 
»Nej, for I kender ej Livet — I er saa ung — 
saa spæd — « 

»Er jeg det,« sagde hun dæ'uipet, da kan jeg 

vel tiltrænge en Ridder, der kan værge mig — « 

»Ham har I alt,« sagde Ahlefeldt fast, »som 

Dreng var jeg jer Ridder, og det vil jeg være 

alle mit Livs Dage!« 

»Men om I kom paa Kastellet derfor?« 
»Paa Kastellet?« lo han og lagde alvorlig til, 
»om det saa blev Døden!« 

Med ej helt sikker Stemme sagde hun: 
»Tal dog ej med saadan Gravitet — « 
»Jo, just med Gravitet vil jeg tale,« sagde 
han varmt, »nu har jeg kæmpet saa længe imod, 
men alt omsonst, alt omsonst — ej tænker jeg 
mere paa, hvad dette vil bringe, nu har jeg kun 
én Tanke.« 



165 



»Kun én Tanke?« sagde hun og vendte Ho- 
vedet bort. 

»For jeg tænker paa — « 

»Hvorpaa?« hviskede hun, mens han strøg 
sig over den hede Pande, betænkte sig, smilte 
saa og sagde: 

> Paa Spanien ! « 

»Paa Spanien?« gentog hun og vendte saa 
brat sit Ansigt imod ham. 

»Ja, paa Etiketten dér!« smilte han. 

»Paa Etiketten?« 

»Just saa, < sagde han varmt og greb hendes 
Haand, »for Etiketten befaler, at den, der stedes 
for en Prinsesse, skal bøje Knæl« 

Han standsede, hun hviskede: 

»Jeg lider den Etikette vel — « 

»Gør I? Aa Tak, stolte, skønne Prinsesse!« 
jublede han, bøjede Knæ og knugede hendes 
Haand, »se. Prinsesse, se — jeg kaster mig for 
Eders Fødder, jeg kysser Eders Hænder, og jeg 
er saa lykkelig, som ingen i Verden!« 

Hun bøjede sig over ham og hviskede : 

»Og jeg da?« 

»Prinsesse, Prinsesse!« raabte han, sprang op 
og slog Armene om hende, »lad komme, hvad 
komme vil — jeg har kysset jer! — Hvorfor er 
her saa mørkt, hvorfor kan jeg ej se dit dejlige 
Ansigt — dine Øjne, — men fornemme dig kan 
jeg — Louise, min Prinsesse!« 

»Men slip mig dog,« hviskede hun, »dette er 
vist ej efter den spanske Etikette, I myrder jo 
jer arme liden Prinsesse — « 

Men hun søgte ej at rive sig løs, og end 
fastere knugede han hende til sig, mens han 
hviskede : 

»I kan ej tænke, hvor lykkelig jeg er, næsten 
kunde jeg ønske, nogen kom og vilde tage jer 
fra mig, saa jeg kunde drage min Kaarde og 
kæmpe for jer!« 

»Hvor stolt det klinger, hvor stolt I er,« sagde 



166 



hun, men saa' sig saa hastig om og sagde : 
»men om andre hørte os — « 

»Andre, « smilte han, »gør de Protest, da har 
jeg min Kaarde nu som i fremfarne Dage.« 

»Saa li dog! 

>.Nej:« 

Hun bøjede sig mod ham og kyssede hans 
Mund — og saa tav han. og den Tavshed var 
ej af de korteste. 

Endelig lik han sagt: 

»Det var en galant Maner, du allersomdejligste 
Prinsesse ; men du vogte dig, nu raaber jeg Ge- 
valt, nu raaber jeg min Lyksalighed ud for alle 
Vinde, og jeg raaber, indtil — < 

Længere kom han ej, derfor sørgede Prin- 
sessen . . . 

Da lød et Skud. 

»Fyrværket!« raabte hun. 

»Det er Frydeskud, sagde han, »de skyder 
vor Lyksalighed ind — det er Konge- nej. 
Prinsessesalut. « 

»Nej, nej,« sagde hun og rev sig løs, det er 
Fyrværket, og jeg skal være jjaa Terrassen hos 
Fritz — < 

Et rendezvous,« truede han smilende, »hvem 
er Fritz, jeg uil vide det I 

>:En Kavaler, drillede hun og begyndte at 
gaa. 

» H vadfor Kavaler ? « 

»En fornem Kavaler!« 

»Hvem da?« 

»Gæt! 

»Beuhvitz?« 

»Den Nar!« 

»Nu ved jeg det,« lo Ahlefeldt, det er den 
spanske Gesandt!; 

Han hedder ej Fritz!« 

»Hvem hedder da Fritz? 

»Ja, I kender ham, smilte hun. 

»Hvem er det da?« 



167 



»Min Broder,' lo hun. 

»Kongen! sagde Ahlefeldt og lettede paa 
Hatten. 

»I behage at gelejde mig, Hr. Kammerjunker,« 
sagde hun. 

Deres kgl. Højhed er for naadig! 

De var nær Foden af Slotsbakken, foran dem 
lyste Fakler og Fyrkranse over brogede Uni- 
former, Silke og Gyldenstykke. 

»I har nu jer Afsked — i Naade,« sagde hun. 
Men, Deres kgl. Højhed, maa jeg da ej have 
den Lykke at gelejde — Deres kgl. Højhed kan 
da ej ganske ene — 

Hun smilte og pegede mod en Kavaler: 

»Frygt ej, Hr. Kammerjunker — dér ser jeg 
den spanske Gesandt — han skal være min 
Kavaler !< 

»Men naar skal — 

»Om en Time ved Kilden!« 

Han blottede Hovedet, lagde Haanden paa 
Hjærtet, og hun hviskede : 

»Hvad er det, det hedder paa Spansk — dette: 
jeg k^'sser dine Hænder?« 

»Beso la mano de Csted — « 

»Tak,« lo hun, »for jeg skal jo nu tale Spansk 
med hs. Ekscellence Gesandten! 

Borte var hun , lidt fortumlet stod han og 
saa' efter hende. 

Langsomt gik han ad Alleen op mod Slottet, 
rundt om ham mylrede det med Damer og Ka- 
valerer, han hilste og smilte, sagde en og anden 
Kompliment; men hvad det var, han sagde, vidste 
han ej ; for han hørte stadig hendes Stemme, 
særdeles ét Ord: Kongen. Han smilte, blev saa 
alvorlig : hendes Broder Kongen ! 

Det knitrede og bragede, han vendte sig efter 
Lyden, og først nu saa' han, at Tusinder røde, 
grønne og blaa Lamper lyste mellem Træernes 
Grene, og nu : dér paa Plænen foran Kanalen, 
som snart var for tlammende Ild at regne, gik 



108 



Fyrværket an med Slagbomber, Snor-Ild og Ra- 
ketter — og nu tændtes en mægtig Kongekrone, 
og under den læstes : 

Den gandskc Konge-Stamnw staae 
Til Elementerne forgaae! 
Og Stammen skiont florere 
S(ia vi kand gratulere 
Vor egen store Konge-Roed 
KongFRIEDERICH-Zeva og Danebod. 

Og Straaleild i alle Farver gnistrede om de 
skønne Ord, og dernæst gik Kanonerne med 
Glæde, saa 27 Skud drønede, bvilket var det 
danske kongelige Løsen. 

Urokkelig stod Ahlefeldt og stirrede mod 
Glansen. 

I Sevilla var han — ved Fyrvæ'rket paa Ala- 
méda, i Cypreslunden ved Floden : én, kun én 
og aldrig nogen anden! 

Nu gav det et lidet Sæt i ham: dér stod en 
bukkende Lakaj med en Bakke: Postejer, Vin! 

Han rystede paa Hovedet, var atter i Sevilla, 
hørte de la Rosas Ord: naar man elsker, spiser 
man ikke! Kanske havde han haft Ret, hvert 
Fald følte han nu ej Sult, ej Tørst — — — 

Hans Majestæt, der stod midt paa Terrassen 
med Dronningen til højre og Prinsesse Louise 
til venstre, smilte naadig, saa tidt det gnistrede 
og flammede, hvorpaa han gav sit allerhøjeste 
Bifald over Fyrvan-ket til Kende ved at klappe. 
Straks gjorde de kongelige Damer ligesaa, og 
dernæst gjorde hele Hoffet, fra Geheimeraader 
til Hofjunkere, i lige Maade. Kun Ahlefeldt 
glemte at klappe, hvilket straks bemærkedes af 
den gamle Ober-Kammerherre v. Plessen, som 
rystede misfornøjet paa Hovedet og tænkte, at 
det dog var fast utroligt, hvorledes Ugudelig- 
heden avancerede! 

Men end værre skulde det blive for ham og 
de andre bealdrede Kavalerer. Det fik endda 



169 



være, at Musikanteren Scalabrinis Kone i denne 
Aften \'ar set geheimt begive sig til Kongens 
Kabinet; men tænke sig, at Hs. Majestæt med 
Suite nu agtede sig ud paa Runddelen foran 
Slottet at gøre Komplimenter for den upolerede 
Pøbel! Det var en fatal Mede og dertil højst 
generende, at man med Respekt at sige kunde 
blive løbet paa Ærmet af sin Skræder eller 
Parykmager ! 

Naa, de bealdrede maatte sødt smilende finde 
sig i denne scandalum; thi naturligvis spurgte 
ingen dem til Raads, saadan var Tiden jo! 



o. iisLdteerlig Konije-Xcidde ! 
Hvo l<((ii<l opregne alt det Got. 
Som Ilden Tal paa Regnens Maade 
Nedflyder fra vort Konge-Slot f 

H. W. Kaalnnd. 



Ude paa Runddelen liølgede en stor Skare 
Borgere og Borgersker. Fakler, som var ta-ndl 
paa alle Kanter, lyste over den brogede Stimmel, 
der var særdeles tæt om et Par mægtige Fade 
Rhinskvin, som Hs. Majestæt havde ladet op- 
hente fra sin Kælder. Geseller udtapper bravt 
heraf, og adskillige Godtfolk er allerede bravt 
rusede. Nogle skriger, og andre synger med sær- 
deles force en af Sparkiærs allernyeste Viser : 

Stor Skam om ved den forste Skaal 

Vor Konge vi f'or<«lemte, 
Nej, nej, vi med et ærligt Maal 

Kong Frederik den Femte 
Erindre bor og ønske saa' : 
Gud give Kongen altid maa 

Se sine sig formere 

Til mange, mange liere! 

Men nu overdøves Sangen af Vivatraab, 
Slotsporten er opsprunget, og dér frem gennem 
MæMigden kommer det kongelige Tog anstigende, 
først Gardister, saa fakkelbærende Lakajer og 
dér: Kongen, Dronningen, Prinsessen! 

Fra alle Sider lyder Vivatraab, alle Hatte og 
Huer gaar til Vejrs, og mange Rygge bøjes. 



171 



Majestæterne smiler naadigst, mange trænger 
sig frem og kysser Fligen af Dronningens 
Adrienne, mens Raabene lyder: 

»Vivat vor gode Louise!« 

»Vivat vor Moder!« 

»Gud signe Dronningen!« 

Og Dronningens gode, milde Barneansigt 
smiler; men liden Græmmelse og Bleghed kan 
Smilet ej skjule. Folk ser det, særdeles Kvinderne, 
og da en drukken Matros et Steds langt tilbage 
raaber: I Rakkerkulen med Madam Dyssel, da 
er der adskillige, som skriger Hurra. Men hastig 
giver andre sig til at raabe: 

» Kongen leve ! « 

»Kong Frederiks Skaal!« 

Medens andre igen falder ind med Sangen: 

Gud give Kongen altid maa 
Se sine sig formere 
Til mange, mange flere! 

Og Kongen nikker, smiler og slaar ud med 
Haanden, ja, imellem behager det ham endog 
at standse og veksle Ord med adskillige — 

» — Er det ej vor gode Uhrmager Zigenhirt?« 

»Jo — o — o,« stammer den lykkelige Hofuhr- 
mager. 

Gid han maa fornøje sig — « 

Borte er Kongen ; men Uhrmageren, der er 
ganske bleg, svinger sin Hat og raaber som en 
besat: 

»Vivat, vivat! 

Snart derefter falder Portfløjene til bag de 
høje Herskaber, og medens Hendes Majestæt 
trækker sig tilbage til sine Gemakker, begiver 
Hs. Majestæt og Prinsessen med Suite sig til 
Havesalen. 

»Hvad agter hjærte Louise nu?« spørger 
Kongen. 



172 



Lidt hastig lyder Svaret: 

> ;Med Ahlefeldt — Frk. Ahlefeldt tror jeg, jeg 
vil gøre en Promenade at anhøre Mester Scala- 
brini — « 

»Scalabrini!« siger Kongen end hastigere og 
faar røde Pletter paa Kinderne: y>Bon plaisir ma 
chere Louise \' 

»I ligeste Maade mon chér Fritz!« 



VII 

HØJT over Træernes mørke Kroner løfter sig 
Slottet, gyldent i Faklernes Glans, dybt fra 
Busketter og Takshække glimter Tusinder sprag- 
lede Lys, og gennem den lune Luft vugger en 
af Pietro Mingottis smægtende Sarabander. Gige 
og Gamba, Viola og Basset mødes og skilles, 
sukker og smægter, saa Himlens Diskantister 
sniaa højt deroppe i Træernes Løvværk vaagner, 
lytter og synger med. 

Men i Grotten, hvor Kildens Vande falder og 
falder med underlig klagende Klang, er der 
mørkt og ensomt, og dér sidder Bendix Ahlefeldt 
og Prinsessen. 

» — Og saa skal jeg gøre Monsieur en Kom- 
pliment fra iis. høje Ekscellence — « 

>>Hvem?« 

»Puerto!« 

i)Naa, Gesandten — om ham skulde I ellers 
ej tale, jeg er jaloux paa ham,« smiler Ahlefeldt. 

»Hvifor?« 

»Jeg har hørt, at I har vist ham megen 
Gunst — 

»Det har jeg,« lo hun, »og det er kanske ej 
efter Monsieurs Hoved?« 

»Alt, hvad I gør, er efter mit Hoved — han 
er jo og' en galant Kavaler — « 

»Og saa kunde han fortælle mig saa meget 
artigt om Spanieland — « lo hun. 

»Og det Land havde og' jer Gunst?« 



174 



»Ja, for / færdedes jo dér!« 

»Prinsesse! Jeg raaber min Lyksalighed ud 
for alle Vinde, hvis — « 

Længere kom han e_j, en Tid hørtes kun 
Lyden af Kildens Fald .... 

Saa hviskede hun : 

»Det hedder ej Prinsesse — Louise hedder 
det!« 

»Aa, Louise, herligste, skønneste Louise — 
det var mig, du tænkte paa?« 

»Ja — a, jeg tænkte adskilligt paa en vis Mon- 
sieur — og han skaffede mig tidt stor Urolig- 
hed — hvis Røverne nu havde nedkastet ham 
i den ilde Afgrund — og hvis han var gaaet til 
Lombardiet — ^« 

Alt det tænkte I paa — aa. Prinsesse — 
Louise ! 

Men tænkte Monsieur paa mig, om jeg maa 
spørge?« 

»Imellem — jo — o, imellem gjorde jeg det!« 

»Kun imellem? Kanske endda ret sjældent?« 

»Ja, bliv nu ej vredagtig,« smilte han, »straks 
efter min Affarl tænkte jeg adskilligt paa den 
liden Prinsesse med de store Øjne; men saa 
kom den Tid, da jeg saa' saa meget nyt og 
angenehmt i de fremmede Riger og Lande — « 

■Nye skønne Øjne?« sagde hun, og han trak 
smilende paa Skuldrene, for saa fort: 

»Ja, kanske var der saadant iblandt; men da 
var det, jeg kom til Sevilla — « 

»Sevilla?« gentog hun og truede, »men da 
blev det jo først ret galt med de fatale Øjne — 
sig mig: hvad hed hun — hende den smukke?« 

» Doiia Mariquita ! « 

»Den ilde Kvinde !« 

»Nej, den gode Kvinde!« lo han. 

»Den gode, siger I?« 

»Ja, just gode, smilte han, »for det var jo 
det sære, det forunderlige, at hun uden at tænke 
derved, mindede mig om jer — fra den Aften, 



175 



hun talte om sin Prins, kunde jeg kun tænke 
paa min Prinsesse, og fra da var det, jeg ej 
blev mig selv mere, jeg saa', at der var Alvor- 
lighed til, jeg forstod, hvad amour \SLr : kun én, 
kun én og aldrig nogen anden -- og, Prinsesse — 
med ét forstod jeg, at / havde fulgt mig paa hele 
min Rejsefart — « 

»Jeg?« 

»Ja, jert skønne Billed — Brevene fra Elisa- 
beth — min Pagekaarde, alt mindede mig om 
jer, i den hellige Procession var I — < 

»Var jeg i en hellig Procession?« lo hun. 

; Ja, en Dag i Sevilla, jeg stod og ansaa' en 
Procession, lød med ét Raabet: Prinsessen — og 
jeg maatte tænke paa jerl< 

Men hvad var det for Prinsesse, der saadan 
gik i Procession?« 

»Dolores hed hun — « 

»Et kuriøst Navn — « 

»Aa ja, men ej lystigt; det betyder den sorg- 
fulde ! « 

»Da passer det ilde paa mig, < smilte hun, 
»eftersom jeg er den lykkeligste Prinsesse paa 
Jorden!« 

Og gid I alle Dage maa blive det,« sagde 
han varmt og greb hendes Haand. 

Det staar til jer,« lo hun og fo'r fort; »men 
hvad mere var der saa med de Spanioler?« 

»Ja, der var det, at alt minded om jer, alt, 
forstaar I, ja, om saa Talen faldt paa det høje 
spanske Kongehus, da maatte jeg og' tænke paa 
jer — « 

»Hvifor dog?« 

»Jo, ser I, jeg maatte tænke paa den lyk- 
salige Tid, jeg drog Kaarden for jer, eftersom 
man berettede om, at Loven dér befaler Døden 
for den, der rører en Prinsesse — « 

»Det var ret en fatal Lov,« sagde hun og slog 
med Nakken. 

»Ja, for mig havde den og' væretilde,« smilte 



176 



han, »men naar jeg tænkte paa den, var den 
dog god!« 

»God? Hvorfor?; 

»Fordi jeg da saa' jert velsignede Billed!« 

»Og det gefalt jer?« 

»Om det gefalt mig? Men jeg flyede det dog — 
du var jo Prinsesse I« 

»Saa ti dog med den ret dumme Prinsesse!« 
lo hvni. 

»Det gør jeg og', og nu gør jeg Bod, den 
bedste Bod i Verden; for nu kan jeg ej fly, 
hvordan det saa siden gaar, om det saa skal 
koste mig Livet — « 

Brat tav han, kun Kilden talte .... 

Men nu hviskede hun: 

»Jeg bliver ret af Hjærtet vred, om du igen 
begynder med din Traurighed — « 

> Og du har Ret — tilgiv! — Lyksalig er jeg 
som ingen, men — 

»Men hvad? — Nu vil du atter til at prædike 
om Melankoliskhed og saadant ondt — men ej 
er det fornødent, jeg ved saa vel, hvad du vil 
sige; men ser du, hjærte Fritz skal give dig 
nogen Slags høj Ærestitel og Embed, og husk, 
den ilde Prædiketid er til Ende, vi lever ej i 
gamle Dage — ja, havde det va>ret da — « 

»Ak, allersomkæreste Louise, skønne, gode 
Prinsesse, har Tiden da haft saadan Fremgang, 
mens jeg var i Spanieland?« 

»Ja,« sagde hun ivrigt, »den har just saa' — 
man tænker ej mere paa gammeldags Maner!« 

»Tror du?« 

»Det ved jeg! — Jeg er ej saa dum, som du 
tænker, kanske ved jeg mere om saadant end 
du!« 

»Kanske?« 

»Jo, jeg ved! I gammel Tid da var alt Gra- 
vitet og Etikette — ser du, hvad tror du nu, 
jeg ved om Slottet her?« 

»Ved ej?« 



177 



»Nej, ser du, kloge Monsieur, jeg kender niere 
end han! — Jo, man siger, at Slottet her er 
bygget som Asyl for en meget smuk italiensk 
Dame, som grandpapa antraf, da han i de unge 
Aar var i Italialand — « 

»Og saa?< 

»Og saa,« sagde Prinsessen og standsede lidet, 
»saa blev Slottet bygget — « 

»Men den smukke italienske Dame?« 

»Ja, hun kom ej nogen Tid hertil ; for hun 
var ej fornem nok — « 

»Ja ser 1 1« 

»Hvad ser jeg,; sagde hun, »jeg ser kun, at 
den Gang var man ret nogle onde Daarer — 
og desuden — han skulde jo være Konge — 
og — « 

»Og hvordan gik det saa den italienske Dame?« 

»Ja se, det vidste min Kammerjomfru ej ret — « 

» Kammerjomfru V 

»Ja, hende Walther, jeg tror, at hendes grand- 
papa var med i Italia som Kammerjunker, og 
hun har hørt noget sigende om, at den italienske 
Dame gik i Kloster — blev Nonne — « 

»Blev hun Nonne,« sagde Ahlefeldt langsomt, 
og lagde saa til som i Spøg, »hvad om jeg blev 
Munk, tror I ej, jeg kunde blive en artig Munk?« 

»I tie, eller ogsaa tvinger du mig!« 

»Derfor sagde jeg det — « 

Kilden rislede gennem Stilheden. 

»Og dog,« lagde han dæmpet til, »det skal 
du vide, gærne krøb jeg i Kutten, ja, i det 
ondeste Fangehul — for ser du, denne Aftens 
Lyksalighed er saa stor, at paa den kan jeg 
leve mit ganske Liv ; for du, den skønneste, 
den bedste, har kysset mig, og jeg har følt dit 
varme Hjærte.« 

»Og du klager endda — « 

»Nej, nej, jeg klager ej, min Skæbne er den 
bedste, hvad der saa end kommer — det er 
kun din Ska'bne, som — « 

Borge Janssen : Prinsessen. 12 



178 



»Tænk ej paa den — i Dag har jeg kendt 
mere Lyksalighed end i mit hele Liv! 

»Louise — ja, vi er lyksalige, og ej skal 
nogen tage Lykken fra os — < 

»Nej, ingen, ingen — du har jo end din 
Kaarde — den, du nytted saa hravt for din 
liden Prinsesse — « 

»Ja, den har jeg, og den skal alle Dage være 
viet til dig, eneste til dig — ja, jeg fornemmer 
det, du har Ret, Tiden er en anden nu — du 
skal blive min, du skal! 

»Jeg er alt din,« hviskede hun, og eneste 
lød nu Kildens Vande, der faldt og faldt — 
næsten som Hulken var det at høre. 



VIII 

EJ aleneste de bealdrede Kavalerer ved Hove 
snakkede om Tidens x\theisteri og deslige, 
ogsaa adskillige Pra^ster saasom Poul Egede ved 
Vartov, ja, endog selve Sjællands Biskop Ludvig 
Harboe faldt ind i dette coriis; men en Nar, der 
brød sig om slige surøjede Skabilkenhoveder! 
Morede kanske alle paa Slottet, lige fra de allei- 
højeste Betjenter og til de allerlaveste Gemakpiger, 
sig ej, og hvi skulde man da ikke gøre ligesaa? 
Skulde man kanske være mindre poleret end 
disse Rangspersoner? Justement skulde man ej, 
og derfor gik man bravt paa theatriim, baade i 
»Det danske Komediehus med den tyske Direk- 
tør Thielo, hvis skønne Datter var en veritabel 
Sjæletvingerinde, samt hos de fransøske Aktører 
paa Nørregade og de tyske i Kongensgade, hvor 
man med særdeles Tilfredshed ansaa' saa artige 
Ting som Die spanische Blutmahlzeit og Der 
graiisame Xero oder die triumphierende Liehe be- 
prydet med Kunstdanse af to Personer samt 
Badutspring af en engelsk Voltigeur. Og dette var 
amusant, dog ej mere amusant end de artige 
Theaterskandaler, der var alle Københavneres 
bedste Plaser, saaledes da Aktørerne en Aften, 
just som Dækket skulde gaa til Vejrs, slog Kreds 
om Direktør Thielo og sagde, at de ikke vilde 
spille, om Direktøren ej straks paa Timen gav 
dem Part i Profit og Privilegium, hvilket han da 
og' godt nok maatte. 

12* 



180 



Men var man for Musik, da kunde man i 
Bryggernes Laugshus paa Hjørnet af Skindergade 
og Klosterstræde bekvemt forlyste sig med al 
høre en Italiener, som af onde Folk sagdes at 
være den Hamborgerjøde Joseph Fischer, der 
dog for Theatralskhedens Skyld lod sig nævne 
Pietro Pescatori. Men end mere alamodisk var 
det at frekventere Pietro Mingollis italienske Opera 
paa Charlottenborg, hvor Damerne forlorede deres 
Hjærter til Favorit-Tenoren, den skølme Guiseppe 
Riccarelli, og Kavalererne var ganske kaput, naar 
Mariane Galeotti og Madame Prudenza af San- 
gens Triller og Øjnenes Spil gjorde den sødeste 
Duo. 

Ja, der var ikke den Ting, som disse surt- 
seende Messieurs ej kunde finde paa at gøre Be- 
jamringer over. Snart sagde de, at det var en 
Suite af Tidens Ondskab, at Oksekød nu kostede 
7 Skilling Pundet og Bagfjerding af Kalv endda 
hele 10 Ski., en god Høne 3 Mark, levende Torsk 
12 Ski., sød Mælk 3 Ski. Potten, Melis 16 Ski., 
Puddersukker 9 og Rugbrød, som selv den ge- 
meneste dog skulde have, V/2 Ski. Pundet; og 
snart var det en Suite af samme Ondskab, at 
Apotheker Place paa Christianshavn solgte hem- 
melige Pulvere til Kærlighedens Opflammelse, 
snart, at Folk for alskens Lystighed glemte at 
optugte deres Børn, saa disse artede sig ilde og 
inaatte i Børnehuset, hvor der dog, som rimeligt 
er, var indrettet aparte Væn-elser for Børn af for- 
nemme Forældre. Og snart var det Tidens Skyld, 
at hveranden blev Hanrej og hveranden kom for 
Tamper-Retten; og dertil talte de surøjede om de 
gemenes Hoffærdighed, der var saa stor, at samme 
gemene ej mere vilde begraves paa Kirkegaarden, 
hvor et langt Lig dog kunde komme for 1 a 2 
Rdl. og et kort for kun 3 a 4 Mark, nej, nu vilde 
saa gemene Folk som en Brændevinsbnender fra 
Skidenstræde hvile i Kirkens Kor, hvilket kostede 
sine 40 Rdl. Ogsaa havde de af de surøjede, der 



181 



end ej var kommet i Rangen, Iravlt med at 
snakke om Rangens onde Virkning, som nu i 
Odense, hvor en Præst og Rektor for selve Her- 
rens Alter røg i Totterne paa hinanden, da de 
begge formedelst deres Rang vilde først til ; og 
andre af de gnavne Messieurs, særdeles dem, der 
ej var stive til Bogen, havde ondt af de mange 
Journaler, Postrijttcren, Gazctte de Copenhagiie, 
Copenhagener Dentsche Post-Zeitung og Stats- 
tidenderne. 

Men hvad, det var da ej nogen Synd at kvse 
om, hvad der gik for sig i Verden I Hvor skulde 
man ellers faa saadanne Noviteter at høre, som 
at Rebellerne udi Marokko gjorde Paastyr, at 
Hendes moskovitiske Majestæt forleden i Moskou 
midt under Taflet havde faaet colica, saa hun 
hastig maatle behage at tage Retra^ten, eller hvor 
skulde man faa noget ai vide om Hs. Majestæts 
nisite i Aalborg nu nyssens"^), da man paa Æres- 
porten saa' en galant Juno, der i en Triumfvogn 
blev trukket af magnificpie Paafugle med lange 
Svanser, og hvor en Aalborg Skolemester paa et 
Postament havde gjort dette nette Skjaldrevauk : 

See! vor Xaactes klare Soel 
Mildheds Slraaler fra sig gitrer 
Os halvdode Bom opliiver 
Som omrinfier Nordens Poet! 

Eller hvor skulde man have faaet saadan skøn 
Beskrivelse af Hs. Majestæts visite i de norske 
Arvelande, som den, der i Journalen fortaltes om 
allerhojstsammes glorvau'digste Indtog i den Stad 
(Christiania den 3. Juni 49. Tvende Æresporte 
var godt nok bygget, den ene ved Bryggen mod 
Søsiden, den anden ved Kirken, og her saas 
Constantia og Prudentia i menneskelig Figur 
mellem Urtepotter med rare blaa og gule Lev- 

*) '22.-23. Maj 174!). 



182 



køjer. Dernæst saas en Dukke som Dragon, og 
en som Skiløber, men foroven var den Gud Ju- 
piter, holdende Norges Vaaben. Og Nordmændene, 
ja, de sprang af Glæde, og Porten sprang med 
Vin, da Hs. Majestæt gjorde sin Enlrée. 

Saaledes var der da en særdeles Glæde i Chri- 
stiania over det høje Herskabs Nærværelse, hvil- 
ket ej var underligt, nej, da var det underligere, 
at der fandtes dem i København, ja, endog paa 
selve Slottet, som ej var mindre glade ved samme 
Herskabs Fravan-else. Og blandt disse glade var 
Prinsesse Louise og Kammerjunker v. Ahlefeldt. 
En angenehm Tid havde de, og ej gik nogen 
Sinde en Dag til Ende, uden de havde et lidet 
rendezvous. Hvor geheime disse end var, begyndte 
man dog at snakke derom i Slottets Kroge; men 
da det nu var saa', at alle andre paa Slottet og' 
havde rendezvous, blev det ej til saa meget med 
Snakken, da hver jo havde nok med sig selv. 

Men endda saaledes alt havde den bedste Frem- 
gang, blandedes dog nogen Aloe i deres Bægres 
Sødhed. Dels kunde de jo ej helt skjule for dem 
selv, at en ond Dag maatte dette komme for 
Lyset, og dels begyndte Søster Elisabeth nu atter 
at prædike paa Skabilkenhovedernes Maner. Da 
blev Prinsessen vredsindet, græd og lamenterede 
adskilligt, og Ahlefeldt anlangende, da gav han 
onde Ord og sagde, at nu var det for sent, hun 
kom med sin Moraliskhed. men dog talte han 
tilsidst noget om, at han vilde drage af Landet. 
Men da var det, som Sind og Sans forgik Prin- 
sessen, og altid endte det saa', at Taarerne blev 
til Kys, og Flugten af Landet dertil, at de tvende 
henflyede til Frk. Ahlefeldts geheime Kabinet, 
hvor ingen saa' og hørte dem uden den liden 
Monsieur Cupido, der stedse samtidig allernaa- 
digst havde Audiens. 

Da var det, at Herskabet til Borgernes fast 
ubeskrivelige Fryd vendte hjem, hvorom i Post- 
rytteren kunde læses: 



183 



Velkommen til Dit Iliem, Din Boe-Pæl og Din Glæde, 
Hvor Du Din Throne har og Konge-værdigt Sæde: 
GUD lad Din Krones Guld ei] blive rustet for, 
At de graaehærdet Ilaar Dig aabner Himlens Dør. 

Men paa Slottet bragte denne Hjemkomst megen 
Urolighed, særdeles hos Prinsesse Louise og Ahle- 
feldt, og ondere blev det, da Elisabeth Ahlefeldt 
ganske mod al Etikette en Dag sagde Hendes 
kgl. Højhed, at hun ej mere for nogen Pris turde 
modtage Broderen i sit Kabinet; thi om saadant 
kom Hs. Majestæt for Øren, det kunde være dem 
alle til Ruin. Først gjorde Prinsessen Protest, 
men tænkelig har hun selv set Faren, og da 
skete det, at de en Tid ej saa' hinanden, men 
nøjedes med at skikke hinanden smaa Billetter. 
Dog saadant Skriveri er, hvor hedt det end kan 
være, kun for Vand at regne mod geheime El- 
skovsmøders hidsige Vin, og dertil er der stor 
Fare ved saadant Skriveri. Derfor hændte det og' 
inden ret længe en Aften ved Mørkningstid, at 
Hendes kgl. Højhed lod sig iklanie en af Hof- 
frøkenens Adrienner, i hvilken hun bortilede ad 
Kirkeløngangen og videre gennem Gemakker og 
Gange, ingen vidste hvorhen. 

Jo, én vidste det: Bendix Ahlefeldt! 

Han havde nemligen af sin Kammerlakaj faaet 
bragt et Brev med forvrænget Skrift og med en 
Nøgle indlagt. I Brevet stod dette: 

»Nøglen er til Kunstkammerets Dør i Ca- 
vallergaardens Port. Her i Cabinettet er de 
rareste Ting at ansee, hvilke meget ville 
fornøye Monsieur. Den ordinaire Tiid. 

Beso la mano.« 

Adskillige Gange gennemlæste han disse Linjer, 
adskillige Gange gik han frem og hen i sit Ka- 
binet, tænkende paa Tingenes ilde Tilstand. Burde 
han som Kavaler ej straks paa Timen søge at 



184 



erholde sil Afskedspalent og saa geheimt drage 
af Landet, intet skulde hun vide derom, og snart 
vilde hun vel glemme ham — ja, vilde hun nu 
os' det? — — — Jo, saadan maatte det være, 
kunde ej være anderledes, kanske havde han alt 
gjort hende Malør nok — Gud i Himlen, om 
delte kom kgl. Majestæt for Øren! — — Kgl. 
Majestæt! Ahlefeldt smilte lidet derved, kanske 
var Kongen ej den rette til at være Dydsassessor 

i saadan Højesteret! Saa blev han atter 

alvorlig, trak paa Skuldrene: kgl. Majestæt er 
kgl. Majestæt! Men kgl. Majestæts Søster havde 
hans Ord, og sit Ord maa man holde — men 
om det nu bragte Ulykke over hende? 

To Gange gik han frem mod Døren, to Gange 
standsede han, men saa løfted han brat Hovedet 
og smilte bedrøvet: han vilde gaa til hende denne 
ene Gang — mødes med hende endnu en Gang, 
og saa aldrig siden — — 



IX 

Ikgl. Majestæts Kunstkammer ved Christians- 
borgs Kavalergaard er samlet og ses med stor 
Forundring de rareste, kuriøseste og monstrøse- 
ste Sager, som er i nogen Potentats Eje. 

Her haves en Mumie fra Ægypten og en fra 
Tølløse Kirke, et Hovedmonstrum med store 
Kindbakker, hvilket Naturens Vunderværk af en 
Skolemesters Kone er bragt til Verden d. 9. Aug. 
1697 i den meget lystige Landsort Kongens Lyngby, 
dernæst et til Sten forvandlet Barn, som en 
Skræder-Kone udi Frankerige har baaret i 28 
Aar; hvilket, som ej urimeligt er, har kostet den 
arme Skræder-Kone meget Besvær og højsalig 
Kong Frederik III 1000 Rdl. Endvidere ses et 
Barn, som er meget lille, hvilket ej kan undre 
nogen, da det er et af de 365 Børn, som Grev- 
inde Maria af Holland bragte til Verden i 1 Aar, 
nemlig Anno 1314. Dernæst en laadden Haand 
af den Satyr, som Indianerne kalder Orangutang; 
et Æg, født i Aaret 1638 af Guldbrand Erland- 
sens Enke i Norge, en Elefant, der i 1681 var 
i Oldenburg, hvor den kunde skyde med Pistol, 
svinge en Fane og gøre Kompliment ved at falde 
paa Knæ, dertil adskillige Krokodiller, Ædelstene, 
udstoppede Indianere og kinesiske Mandariner, 
Absalons Hovedskal fra Sorø, Uhre, der spiller 
paa Klokke, Fløjte og Klavecymbal, skønne Guld- 
horn, fundet 1639 ved Tønder af Bondepigen 
Cathrine samt et JaMuanker, forgyldt til Amin- 



186 



delse om, at højsalig Kong Christian V en Gang 
nær var forHset under den Bornhohii. Paa 
Ankeret et Vers af den sahg Herre Thomas 
Kinso : 



Gud holdt paa mig, og jeg holdt Christian den Femte, 
Der en forvildet Storm i Østersø ham klemte. 
To Rigers Liv og Dod paa to Jærnhager laae, 
Jeg derfor her skal til et evigt Minde staae. 



Og nu i denne Time faldt det røde Aftenh's 
ind gennem Kunstkammerets Vindver, ramte det 
gyldne Anker dér i Loftet, blev hængende i et 
Spindelvæv i en Krokodilles Gab og fik Glas- 
øjnene til at lyse i en Række Voksdukker, som 
stod i Skabe langs Væggene. Og Dukkerne, der 
var i skønneste Mundur med guldbroderede Kjo- 
ler, sirede med Orden sbaand, Stjærner og Æres- 
tegn, var alle de højsalige af den oldenborgske 
Stamme fra Christian den Første til Christian 
den Sjette. 

Et af de kostelige Uhre faldt til Slag, og der- 
efter begyndte dets Sølvklokker at ringe en Me- 
nuet, lokkende lød det, men de allerhøjeste gule, 
gustne Dukker stod stive og strunke og stirrede 
dødt frem for sig med de døde Glasøjne. 

Saa tav Uhrets Klokkespil, men fjærnt fra kom 
Lyd af andre Klokker; det var vor Frue, der 
ringede Solen ned — saa tav ogsaa de. Skyggerne 
bag de sære Sager blev mørkere. Stilheden større — 
Luften var tung og indeklemt. 

Saa sættes en Nøgle et Steds forsigtig i en 
Dør — nu lette, hastige Fodtrin — nu tungere 
Fodtrin fra en anden Kant: Bendix Ahlefeldt og 
Prinsesse Louise stod for hinanden. 

»Godt, du kom,« sagde hun lidt stakaandet. 

»Du kalder, og jeg kommer — « 

»Saa' skal det være,« sagde hun, »ros mig 
dog, er dette ej et galant Sted — her er vi ene 
— her kommer ej nogen.« 



187 



»Er du ej ængstende for det kuriøse Kom- 
pagni?« spurgte han og pegede om sig. 

Hun gav sig til at le, men standsede brat. 

»Naar du blot er her — « sagde hun dæmpet. 

»Men hvis jeg nu ej var kommet? — Hvis jeg 
var rømmet af Landet — « 

Hun greb ham haardt i Armen : 

»Jeg har dit Ord! 

»Det har du, men — 

»Men hvad?« raabte hun og for fort, > hvad 
mener du?« 

»Jeg mener — aa, du kæreste, du bedste: giv 
mig mit Ord tilbage!« 

Hendes Øjne blev større, og hun raabte. 

»Nej, jeg giver dig det aldrig tilbage, aldrig, 
hører du — og hvifor skulde jeg gøre det?« 

»For din Skyld 

»For min, nej, nej — men . . . aa, Ahlefeldt, 
du er ej den samme som tilforn — « 

Han greb begge hendes Hænder og drog hende 
ind til sig : 

»Ej nogen Tid var du mig dyrebar som nu, 
men, hjærte Louise, dette er jo Galenskab — « 

»At du elsker mig?« hviskede hun og knugede 
sig ind til ham, »du er mig en artig Kavaler, 
og du har nok saa ganske glemt Etiketten!« 

»Hvad Etikette?« 

»Den spanske!« 

»Hvilken mener du?« spurgte han, men 
hun lo : 

»Er jeg kanske ej Prinsesse? Paa Knæ, bed 
om Pardon ! « 

Viljeløst rystede han paa Hovedet, knælede, 
kyssede hendes Hænder, sprang op, drog hende 
ind til sig og hviskede : 

»Aa, kæreste Louise, jeg kan ej staa dig imod, 
du har Ret, altid har du Ret, jeg har dig jo, 
hvad vil jeg mere, en Daare, der tænker paa 
Dagen i Morgen, kun tænke paa dig, paa dig?« 

»Dagen i Morgen,« sagde hun alvorligt, »ved 



188 



du, hvad jeg har tænkt skulde lilgaa Dagen i 
Morgen — eller dog hvert Fald snart — « 

»Nej — « 

»I Morgen den Dag gaar jeg til Fritz I < 

»Til Kongen? — Nej, nej, gør det ikke, det 
bliver din Ulykke!« 

»Du siger jo selv, dette er Galenskab — og 
han er god, han kan ej sige nej til, hvad jeg 
beder ham om — og Konge er han da, og saa 
kan han hæve dig til, hvad han lyster — du 
skal se, naar jeg beder ham ret af Hjærte, ret 
inderligt, da na^gter han ej min Bøn — « 

Ahlefeldt greb hendes Haand og bad: 
Louise, kæreste, bedste Louise, lov mig, at 
du ej vil gøre saadant, tro du mig, det vil ej 
gaa, som du ta^nker — nej, skal dette have en 
Ende, og det maa det vel, saa lad det være mig, 
der gaar til Kongen, siger ham alt og tager min 
Straf --« 

»Straf? For hvad,« næsten raabte hun, men 
dæmpede angst sin Stemme, »for hvad skulde du 
straffes?« 

»For min Synd — « 

»Mod hvem?« 

»Mod dig!« 

»Du har ingen Synd gjort mod mig — var det 
da Synd, at du gjorde mig lyksalig som ingen 
Sinde før — « 

»Men du er Prinsesse,« sagde han dæmpet, og 
hun klagede : 

»Aa Gud, maa en Prinsesse da ej vorde lyk- 
kelig ? « 

Hun kastede sig ind til ham, lagde sit Hoved 
mod hans Skulder. Han svarede ikke, en Tid 
stod hun saadan, saa løftede hun med ét Hove- 
det og lyttede. 

Et Steds henne i Dunkelheden mellem Voks- 
dukkerne var det, som noget rørte sig. 

Fastere knugede hun sig til ham og hviskede . 

»Hvad var det for Lyd?« 



189 



»Ved ej, tænkelig en liden uskyldig Mus — « 

»Tror du?« 

»Ja, hvad ellers? — Gode, kære Louise er da 
ej ængstende — aa, havde jeg dig kun hundrede 
Mile herfra — vi to, du og jeg — her lurer de 
paa os, ogsaa de døde — « 

Hundrede Mile herfra?< sagde hun, du har 
sagt det før — hvad nytter det altid at tale"?« 

Han saa' fast paa hende; 

»Louise, du mener da ej for Alvor, at — « 

»Jeg mener — med Fritz maa jeg tale — eller 
ogsaa — kan du ej huske, hvad du skrev fra 
Spanien om saadant?« 

Han rystede paa Hovedet, men sagde saa brat: 

»Fra Spanien siger du — nej, det husker jeg 
ej ; men nu i denne Time husker jeg Navnet paa 
en spansk Prinsesse: Dolores, sorrigfuld, aa, 
hjærte Louise, om jeg skulde volde dig Sorg — « 

»Aa, ti dog med den dumme Prinsesse,« smilte 
hun og fremdrog haslig et Brev, som hun 
rakte ham, sigende, »nej, ser du, denne spanske 
Lærdom er bedre for saadan en Monsieur som 
dig ! « 

Han greb Brevet, i Halvmørket kunde han 
svagt skimte sin egen Skrift, men dér — dér 
var noget understreget: 

» — ere Tvende for Sterbens Alvor faldet 
i amoiir til hinanden, og noget stiller sig 
hinderligt, da flyer man af Landet « 

Han slog Armene om hende: 

»Men, Louise, betæ^ik dog ret, hvad du vover, 
husk, hvem du er — « 

Din er jeg, ej andet — og beta^nk du, kold- 
sindige Monsieur, hvor herligt vi skulde faa det 
— vi to alene — « 

»Ja, ja, vi to, du og jeg, aa, tro du mig, jeg 
er ej koldsindig — ja, vi to, ene sammen i Kar- 
rossen ! « 



190 



»Nej,« smilte hun, >ej i Karrosse, foran paa 
din Hest, højt paa din Hest og saa af Sted ud 
i Verden ! 

»Til Spanieland?' 

»Ja, Spanieland!« sagde hun, »just det har 
jeg tænkt, dér har du Venner, og dér — « 

Hun tav, brat blev hun tung i hans Arm : var 
der ej Fodtrin derhenne? 

»Kæreste Barn, hvad er det dog?« 

»Dér, dér! Staar der ej nogen dér?« 

»Vist ej — « 

Ahlefeldt gik et Skridt frem. 

»Der er ej andet end Voksbilledet — det er 
Kong Frederik!« 

y Grandpapa? « 

»Ja — « 

»Kan du huske, det var grandpapa med den 
italienske Nonne? < 

»Jeg husker det,< sagde han alvorligt, »og 
kanske har du Ret, kanske saa' han just paa os, 
tænkelig er det som et Varsel — han vil vare 
dig mod Faren — « 

»Jeg kender ingen Fare, naar du er hos mig!« 
Aa tak, du stolte, kære Louise! Ja, alle Dage 
vil jeg væne din — men husk, min x\rm er kun 
svag ! « 

»Da du var Dreng, da var din Arm stænk, da 
værned du mig, og derfor kom jeg til at elske 
dig ! « 

»Og nu?« 

»Nu elsker jeg dig som tilforn — men du, du 
er en anden ! « 

»Sig det ej, du kæn'e, stolte Barn, jeg er den 
samme, vil altid væ^re det; men nu kender jeg 
Verden, ved, at den er imod os, at den vil skille 
os — « 

»Men jeg vil ikke skilles fra dig, aldrig, aldrig, 
hører du!« 

»Du vil ej, siger du, hvisked han, men 



191 



husk. Verden vil andet. Verden er ond, jeg niaa 
fly Landet, fly for at frelse digl< 

Nej, nej, < raabte hun, »det var saa krank en 
Frelse den — nej, Ahlefeldt, jeg har dit Ord, jeg 
kan ej være dig foruden, hører du, kan ej I < 

Hun kastede sig ind til ham, han strøg sin 
Haand gennem hendes Haar og sagde med saa 
mild en Stemme : 

»Kære, kære Barn, tror du da ej, det vilde 
koste mit dyreste Hjærteblod, om jeg maatte 
skilles fra dig!« 

»Men hvorfor skal vi da skilles?« 
Verden vil saa' I < 

Nej, nej!« raabte hun, rev sig løs fra ham, 
stirrede om sig med store, forskræmte Øjne, nu 
standsede de ved Kong Frederiks Voksbillede, 
og hun løb frem mod det, bredte Armene ud og 
klaged vildt med bedende Stemme: 

Kære, kære (jrandpapa, du, som selv har følt 
amoiir, du, som ved, hvad det er at elske, hjælp 
os, hjælp os dog i vor bitre Nød!!« 

Men Kongen stirrede paa hende med døde, 
blanke Øjne, og hun udbrast i saa voldsom en 
Graad og klaged : 

: Aa Gud, ingen, ingen vil hjælpe os!« 

Da følte hun Ahlefeldts Arm om sit Liv, for- 
nam hans hede Kjs, hørte hans milde Stemme: 

»Saa, saa — vær dog nu rolig, du kære, du 
skal se, vi finder nok paa Raad — « 

»x\a, tror du, tror du?« 

»Ja, det tror jeg forvist, i Morgen den Dag vil 
jeg lægge Planer og ret tænke derover — men 
nu er du træt — nu er det sent — kom, lad mig 
følge dig til Løngangen — « 

Men du flyr ej fra mig, det lover du, ikke 
sandt — jeg har dit Ord — men vi flyr, du og 
jeg, du og jeg!« 

»Ja, du skal se, vi finder nok paa Raad — « 
trøstede han, kyssede hendes Pande og saa' hende 
dybt i de taarefyldte Øjne. 



192 

Saa tog han hende ved Haand, og langsomt 
gik de fremad — med ét saa' hun sig tilbage: 
var det ej Skridt, der fulgte demV 

Hastigere, hastigere gik hun — hvor Persiane- 
ren dér saa" ilde mod dem, og hvor han truede 
ondt med Øksen I 

Hun veg til Siden, Ahlefeldt hviskede smilende: 

»Du er da ej bange? 

»Nej, nej, men — « 

»Bange maa du ej være, Kurage maa du have, 
husk, hvad vi ude i Verden kan antræffe! 

»Aa, der er da hvert Fald ej saadanne Ge- 
spenster,« hvisked hun, -og tro du mig, Ahle- 
feldt, jeg skal nok gøre dig Ære, jeg skal nok 
være rigtig modig — det er blot Gespensterne, 
jeg er bange for — « 

Han lo, hun tyssede paa ham : 

»Stille, nogen kunde høre os — aa, Gud ske 
Pris, dér — dér er det!« 

De stod ved Døren til Løngangen mod Ridder- 
sals-Fløjen, han tog i den — den vilde ej op! 

»Lukket! 

»Lukket? Lad mig!< sagde hun angst og tog 
haardt i Døren, men den gav sig ej. 

V Kanske har her været nogen — vi maa til- 
bage forbi de onde Gespenster,« smilte han. 

»Nej, nej, den maa op!« 

Atter rev hun i Døren, men laaset var den. 
Aa, Ahlefeldt, vi er fortabte — det var det, 
vi hørte før — Fodtrinene — aa, sig dog, hvad 
skal vi gribe til?« 

»Sprænge Døren!« 

»Nej, nej,« klaged hun, men saa med ét smilte 
hun, tog til Lommen og for fort: Aa jeg Tosse, 
det er jo mig selv, der har ilukket den — tag 
her ! 

Han satte Nøglen i Laasen, drejede. Døren var 
oppe, de stod inde i Løngangen. 

»Saa maa vi skilles,« sagde han dæmpet. 

»Aa nej,« bad hun, »her kommer ingen!« 



193 



Han pegede mod Løndøren ind til Slottet, men 
hun smilte : 

»Den har jeg og' ilukket!« 

»Du er en klog Generalissimus,« lo han, »men 
de andre er og" kloge, og for din Skyld maa vi 
skilles — 

»Du er ret ond mod mig, Ahlefeldt — « 

»Jeg? Ond? Sig det ej, du maa ej sige det — 
helst blev jeg hos dig, nu, altid; men det maa 
være saa', skilles maa vi!« 

»Ja, saa lad os da skilles,« sagde hun lang- 
somt, lagde derpaa hastig til, »men saa skal dii 
jo tilbage — det maa du ej — alle de onde Ge- 
spenster I . 

Han tog hende ind til sig og smilte: 

»Du er bange for min Skyld — aa, du kære 
Barn, hvad skulde de gøre mig, tror du kanske, 
jeg er bange for Spøgelser? 

»Nej, nej, du ikke, men jeg — c 

»Kære, kære Louise, sagde han alvorligt, 
»skulde det være alt, jeg kom til at vove, da 
vilde det være Leg; men om det nu blev, som 
du vil, hvad Farer tror du da ej, vi kom til at 
udstaa; de vilde sætte efterøs, som Tyve maatte 
vi fly af Landet!« 

»Som Tyve1<i sagde hun og rettede sig lidet. 

»Just saa', og den ene af os var en Tyv, den 
værste, der nogen Tid var set i disse Lande — 
husk, han havde rovet dig, den bedste, den 
dyreste Skat i Kojigens Rige! ; 

»Men naar Skatten nu vil røves — husk, det 
er din Prinsesse, der befaler det!« 

»Men husk ogsaa, ; sagde han, »blev det efter 
din Vilje, da maatte ingen vide, hvem vi var, vi 
maatte gemme os, skjule os, du var ej Prinsesse 
mere — « 

»Men saa var jeg din,« sagde hun og kastede 
sig ind til ham, han følte hendes varme Læber, 
fornam hendes Hjærtes Slag, og han hvisked : 

»Frist mig ej mere, gør det ej!« 

Børge Janssen: Prinsessen. 13 



194 



»Jo, jo — jeg frister dig, jeg kysser dig, til 
du giver mig dit dyreste Ord I 

Men husk dog, hvad del gælder !< 

»Det gælder at gøre din liden Louise lyksalig, 
og det vil du da? 

Det vil jeg, det vil jeg, men — « 
Intet men, ej noget men — ej giver din liden 
Louise Pardon — for hun kan ej gøre det, vil 
ej heller, forstaar du, vil ej!« 

Hans Hjærte hamrede, Blodet fo'r gennem 
hans Aarer, ej var han sig mere mægtig, og hun 
følte hans stærke Arme løfte sig, nu knugede 
han hende ind til sig, og han hvisked med en 
Stemme saa øm, saa hed: 

; Louise, hjærte, dvreste Louise, du har mit 
Ord!« 

> Ahlefeldt!« 

> Komme saa, hvad komme vil, nu maa det 
ske, nu skal del ske! 

>0g det, som kommer, smilte hun, det vor- 
der eneste til Lyksalighed — aa, Ahlefeldt, stolte, 
tapre Ahlefeldt — eneste til Lyksalighed — < 

Han svarede ej, men drog hende ind til sig, 
saa tæ^t, saa tæ^t 



X 

KURiGSE Geschichter fortaltes paa Slottet, og 
derfra gik de ud over Staden, hvor de ej 
blev mindre kuriøse. 

Det hed sig, al der paa kgl. Majestæts Kunst- 
kammer havde vist sig noget Slags Gespensteri. 
Først forlød det, at man en Aftenstund havde 
set noget bevæge sig hastig forbi Vindverne mod 
Kavalergaarden; men senere vidste adskillige for 
bestemt, at det nøjagtigen havde viieret i den ilde 
Time ved 12 Slet om Natten, og en hellig Taffel- 
dækker fra sjette Christians Dage vilde give sin 
dyre Ed paa, at det var selve den sidst himmel- 
salige Konge, der var traadt ud af sit Glasskab, 
hvorpaa han havde gjort sig en Promenade, un- 
der hvilken han havde vredet Hænderne og givet 
store Klageskrig over Tidens onde Atheisteri. 

I Byen tvivlede man til en Begyndelse ej om 
dette; men paa Slottet var de fleste dog ej af 
TalYekUiekkerens Mening. Man troede, at der 
havde været aiuoiir med i Spillet, ta^nkelig kun 
et eller andet rendezvoiisl Der var endog dem, 
der hviskede om, at man i den sene Time havde 
mødt et Fruentimmer, der med geheime Miner 
ilede af Sted fra Riddersals-Løngangen, og nogle 
holdt for, at dette Fruentimmer var HofTrøken 
V. Ahlefeldt. Dog dette kunde ej væne rigtigt, 
eftersom man paa samme Tid havde set Hof- 
frøkenen andet Steds. Men da saa at sige alle 

13* 



196 



paa Slottet var Kunstmestre udi Elskespil, hæf- 
tede man sig ved den slibrige Omstændighed, at 
Ahlefeldt just var HoiTrøken hos Hendes kgl. Høj- 
hed, og naar man hertil lagde, hvad man alt 
tidligere underdanigst havde opsporet anlangende 
denne Højhed og Kammerjunker Ahlefeldt, da 
begyndte man at hviske geheimt om, hvorledes 
det kunde være tilgaaet, at der paa én Gang 
havde vist sig tvende Hoffrøkener v. Ahlefeldt. 

Men hvor geheimt man end hviskede, det 
maatte dog være hørt paa allerhøjeste Sted ; thi 
en Morgen modtog Kammerjunker Ahlefeldt en 
Kabinetsordre, i Følge hvilken han paa nogen 
Tid stilledes å la suite. 

Han søgte Audiens, men saadan forundtes ham 
ej, hvorimod det konfidentielt anfortroedes ham, 
at det af forskellige Aarsager vilde \ære i hans 
egen Favør, al han ufortøvet forføjede sig fra 
Slottet og indtil videre søgte sig Logemente an- 
det Steds. 

Han gjorde da Forestillinger om, at han hvert 
Fald maatte undes en Samtale med sin Søster, 
HolTrøkenen ; men dette kunde ikke heller bifal- 
des. Der var da ej andet end at parere Ordre, 
og inden en Time havde han kvitteret Slottet og 
opsøgt sig andet Logemente. 

Alt dette gav da, som rimeligt var. Anledning 
til adskillig Diskurs over den hele Stad, og ej 
den Sladdcrsiskcn fandtes, som ikke kunde for- 
tælle de grueligste Historier om, hvad Aarsagen 
var til, at Kammerjunkeren var faldet i Unaade. 
Saaledes hed det sig for sikkert, at han vilde 
have bortført Prinsessen og saadant andet mere 
af endnu værre Art. Og at Geschiehterne var 
sande, kunde ej betvivles, bl. a. fordi Kammer- 
junkerens nye Logivært i St. Kongensgade kunde 
sværge paa, at samme Kammerjunker maatte 
have en ilde Samvittighed, da man kunde høre 
ham timevis vanke frem og hen i sit Kammer. 



197 



Og endda der i de Dage var adskilligt, som 
gav Aarsag til Diskurs, saaledes at man paa- 
tænkte hver fjortende Dag at indrette agende Post 
mellem København og Aalborg, hvorved rejsende 
paa den mest kommode og gesvindte Maner kunde 
drage fra Kobenhavn Onsdag E^flermiddag og alt 
være i Aalborg Mandag Formiddag, dernæst at 
man nu skulde avancere til at have ej mindre 
end 892 galante Tranlygter samt hele 100 Vægtere 
foruden 4 Taarnvæ^gtere paa Vor Frue, 3 paa 
Nicolaj og 2 paa Vor Frelsers Taarn, hvorfra de 
kunde give Brandsignaler me'i Flag eller Lygters 
Udhængning, ja, endda der gik Rygter om, at 
kgl. Majestæt var svanger med en saa mageløs 
naadig Plan som ved Kongebrev til Magistraten at 
ska'nke Staden Amalienborg Haver og Monstrings- 
pladser for dér at opføre en hel ny By, nego- 
tierende til Nytte og Staden til Zirat, ja, trods 
alt dette taltes der dog kanske allermest om Kam- 
merjunkeren og den højfornemme Dame. Og end 
mere Fart kom der paa Mundpladderen, da det 
hed sig, at Hertugen af Sachsen-Hildburghausen, 
som just i disse Dage var ventende paa Visit ved 
Hoffet, i største Jaghast var blevet udset til at 
være Hendes kgl. Højhed Prinsesse Louises Ge- 
mal. 

Alt dette og adskilligt mere, baade at Prinses- 
sen var sat i Arrest, og at Kammerjunkeren kun 
ventede paa sin Dom, der rimeligt nok blev Dø- 
den, vidste man for ganske sikkert, og Kammer- 
junkerens Vært, som foruden sit Bryggeri ejede 
et Værtshus ved Volden, kaldet »Sorte Christians 
Krog<, havde samme Sted saa stort et Tilløl), ja, 
man sagde endog, at Fruentimmerne ganske mod 
Sæ^dvane sendte deres MæMid paa Væ'rtshus, blot 
for at de paa saadan Vis kunde bringe dem det 
sidste nyt fra Bryggeren selv. 

Under alt dette holdt Ahlefeldt sig mestendels 
inde paa sit Kammer, og de, der lyttede ved 



19S 



Døren, havde ej hørt galt, naar de fornam hans 
Fodtrin frem og hen. Onde og ilde Dage havde 
det været for ham, endda fik det være med ham 
selv; men Prinsessen! Hvad Skæhne havde hnn 
faaet? Og hvem havde Skylden uden han? Hvi 
var han ej forlængst llyel af Landet, hvi havde 
han hragt dette over hendes Hoved? Og saa delle 
forfærdelige, at han intet vidsle — Søster Elisa- 
belh kunde dog hverl Fald have skikket ham 
Bud og Brev — skønt nej, man vogtede vel og- 
saa paa hende — — — 

Da var det en Formiddag, at det bankede paa 
hans Dør, og den dybthukkende Vært traadte 
ind, fulgt af et Par Dragere, der havde en Kladde- 
kiste til ham; den var fra Slottet. 

Da Døren atter var tillukket, smilte han bit- 
tert : dette kunde kun sige, at han ej mere turde 
vente at komme i Naade, Slottet var stænget for 
ham — ja, saadan maatte det jo gaa, det kunde 
ej va^re andet, ej andet! 

PZn Tid stod han og saa' paa Klædekisten — 
den kom dog fra Slottet, hvor hun var, den var 

dog et Slags Bud! Med ét for Blodet ham 

til Kinderne, hastig bøjede han sig over Kisten, 
lagde sig paa Knæ, lukkede den op : Kaarder, 
Pistoler, Gaiakjoler, haslig rev han det alt frem, 
som søgte han noget, kastede del fra sig, spredte 
det over Gulvet, hastigere, hastigere gik det — 
nu var Bunden naaet. Kisten tom. 

Langsomt rejste han sig, strøg sig over Pan- 
den, saa' mistrøstig ud: intet, intet — hvad var 
det ogsaa for Daarskab at tænke saadant! 

Han kom til med Foden at røre en af Kaar- 
derne, standsede, tog den op, drog den af Ske- 
den, stødte i Luften, legede med den, smilte be- 
drøvet: det var ham, der skulde have værnet 
hende! Han hørte hendes Ord: du har da end 
din Kaarde, den, du en Gang nyttede saa bravt 
— — — ja, den Gang, men nu ! 



199 



Han lagde stille Kaarden fra sig — dér foran 
ham laa en af Pistolerne — en Tid stod han 
og stirrede paa den nden at røre den, saa med 
ét gjorde han et Kast med Hovedet og sagde 
ganske højt: nej, saa ynkva^rdig Karl er du dog 
ej vorden ! — — — 

Det bankede forsigtig, han for sammen, vendte 
sig mod Døren : 

»Hvem dér? 

Døren listedes oj) paa Klem, og et frisk Pige- 
ansigt med et Par spillende Øjne kom frem i 
Sprækken. 

»Det er Gertrud Bryggers, jeg skulde blot hilse 
saa flittig fra Husbond og spørge, om der ej 
var noget, jeg kunde være Monsieur behjælpelig 
med?« 

Han saa' lidt undrende paa hende, sagde 
saa ; 

»Med hvad mener hun? 

Hun pegede rundt paa Sagerne, der laa spredt 
langs Gulvet, og sagde: 

»Kanske kunde jeg gøre liden Orden?« 

Han nikkede, vims som en Kat var hun inde, 
og vims begyndte hun sit Arbejde, mens Øjnene 
nyfigent for rundt til alle Sider. Han stillede 
sig ved Vindvet og saa' ud gennem de grønt- 
brændte Ruder; men megen Fred fik han ej; 
thi Munden stod ikke paa Gertrud Bryggers. 
For hve^ Ting, hun tog i Haanden, havde hun 
et nyt Spørgsmaal. Dog, han svarede ej, saa' 
kun frem for sig. 

Da sagde hun: 

»Næ — æ, se dog en herlig Kjol, den maa 
stikke de fornemme Damer bravt i Øjnene — det 
er min Tro fransk Klæde — og Diamanter — 
aa. Monsieur maa væ're saa artig at sige mig, 
om det er virkelige æ^gle Diamanter — saadanne, 
man har hørt Talen om — - 

Ahlefeldt svarede ej, stod stadig og saa' gen- 
nem Vindvet. 



200 



»Kanske er det da kuns gement Kristal?« 

Hastig vendte han sig mod hende: 

»Hvad er det, hun snakker om?'< 

»Denne! < sagde hun og løftede den guldbro- 
derede Kjole lige op mod Ahlefeldt. 

»Hvilket — Kjolen? 

»Nej, Naalen — den dér!« 

Ahlefeldt rev Kjolen fra hende — drømte han? 
Naalen dér! — Han kendte den — det var hen- 
des — Prinsessens! 

Gertrud Bryggers stod med det forslagne Hoved 
paa Siden og kiggede paa ham med de mest ny- 
figne Øjne: 

»Monsieur er da ej S3'g?« 

»Jeg — hvifor?« 

»Aa, det var kuns hans Kulør — < 

»Her,« sagde han og greb i Lommen, her 
har hun for sin Umag!« 

Hun blev blussende rød, da hun saa', det var 
en Daler, kniksede saa dybt og for til Døren, 
raabende : 

»Gud velsigne Monsieur!; 

»Tak,« raabte han helt muntert, »og hils 
hendes Fæstemand — for hun har da én?« 

»Ja, ja!« sagde hun og satte Næsen i Vejret, 
»han er ellers Kommandersergent ved Garden.« 

»Ved Garden? Se, se — hils ham!« 

»Monsieurs Fæstemø i ligeste Maade,« fnisede 
hun, og Døren faldt til. 

Hastig var han henne ved den, drejede Nøg- 
len om, lyttede: der var nogen derude! Saa 
Nøglen om, Døren op, og Gertrud Bryggers fo'r 
i Vejret og ned ad Trappen. 

Alter er han inde, og Døren ilaaset. 

Længe staar han og ser paa Naalen — saa 
kj'sser han den; men Kysset bliver ej langt: 
hvad nu, dér i Lommen maa va're indstukket 
noget, som Naalen er fasthæ^ftet i. 

Han har hastig Naalen ude — i Haanden 
holder han et Brev. 



201 



Han bliver hed og kold, hans Hænder ryster, 
nu læser han: 



»Tab ey Curagen, end er intet forloret. 
Jeg lever vel og er ved got Mod ; men jeg 
længes kandskee noget. Med F. har jeg ey 
talet, da jeg spiiser paa Gemakket. Men 
snart kan nogen Malheur indtræffe, hvis Du 
ey iiler med det. Du veed. Paa Løverdag 
ved 6 Slet er en vis Dame i Rosenborgs 
Pommerantshuus, Du være da med det be- 
hørige ved Porten mod Volden. Jeg tænker 
paa Dine Breve, særdeles dette. Du skriiver 
om de Katholiskes Crucifixer, jeg haver laa- 
net eet, som grandpapa skal have faaet som 
Souvenir efter den italienske Nonne. Det 
skal hielpe os. Jeg beeder ogsaa for Dig. 
Sky nu ey nogen Umag, at det ey skal vorde 
for siilde, her tales nemlig om en Hertug 
af Hildburghausen; men beængstes ey. Du 
skal see, jeg er tapper. Løverdag 6 Slet. 
Din Capitaine Mundur vil være for Pas at 
regne. 

Beso la mano.« 



Atter læste han Brevet, standsede i det, smilte: 

ved godt Mod — intet forloret saa blev 

Ansigtet alvorligere: hvi spiste hun paa Gemak- 
ket — var det kanske ej for en Slags Arrest at 
regne? — — — Paa Lørdag! 

Han gjorde et Kast med Hovedet, blev højere: 
her stod han og gjorde ynkelige Miner, og hun : 
Guds Blod for Kvinde ! — — — Men nu dette 
Krucifiks? Kanske var det dog ej saa vel med 
Kuragen — stakkels, kære liden Prinsesse I — 
— — Og saa Hildburghausen? Det var da ej 
eneste Rvster, Fanden staa i den Karl! Ahle- 



202 



feldts Øjne søgte Kaarderne derhenne — han var 
da en Ahlefeldt! Lørdag 6 Slet 

Haslig stak han Brevet til sig — Onsdag i Dag — 
Torsdag, Fredag : tre Dage ! — Der var ej Tid at 
staa her og klynke — Hatten paa, Kaarden om 
Livet, Ryggen rettet og saa af Sted! 

Paa Lørdag 6 Slet! 



XI 

HENDES KGL. Ho.iHED Priiisesse Louise sidder 
ved Bordet i sit Gemak paa Christiansborg. 
Foran hende Hgger adskillige Bøger saa' og' et 
Sølvkrucifiks. Hun er bleg, og Øjnenes Mørk- 
hed er større end vanlig; men som hun nu 
langsomt blader i den store Foliant, smiler hun 
— dog. Smilet er træt. 

Thi Folianten, som Hendes kgl. Højhed har 
fundet frem af Skabet derhenne er Pontoppidans 
Annales Ecdesiæ Danicæ — — hvor længe det 
er, siden hun læste i den — hvor meget, der 
er sket siden dal — Hastigere bladede hun: 
ja, dér er det, dér var det just, hun læste den 
Dag i længst fremfarne Tid: Resenius, Bartho- 
linus, Masius, Laseniusl — — — 

Saa blader hun tilbage: ja, rigtig, dér stod 
det endnu under Slangen: Hardegge stod der! 

Hun læMiede sig tilbage, lukkede Øjnene, saa' 
alt fra den Gang — nu var der ej nogen Har- 
degge at fly for, men heller ej nogen Page der- 
ude i Løngangen hvad var det nu, 

hun hedte den spanske Prinsesse, Ahlefeldt 
havde talet om? 

Hastig rejste hun sig, satte de smaa Fødder 
haardt i Gulvet, gjorde et Kast med Nakken: 
ja, ja, vi fik dog se, hvem der var den stærkeste I 

Frem og hen gik hun: Torsdag, Fredag — 
kun to Dage, men om man nu stillede sig hin- 



204 



derlig, om man ej vilde give hende Permission 
at køre ud — naa, hun var jo da ej i Arrest! 
— Aa, havde hun blot faaet den Audiens hos 
Fritz, men han vogtede sig, turde vel ej se 
hende i Øjnene. 

Hendes Skridt blev fastere og mere ilsomme, 
og Hænderne knyttedes. Men saa slappedes de 
atter; og hastig løb hun hen til I3ordet og 
ringede. 

Lakajen traadte ind. 
Kammerjomfruen !« 

Langsomt bukkede han for bedre at faa 
Stunder til geheimt at bekigge Prinsessen — saa 
var han borte, og snart derpaa indtraadte Kam- 
merjomfruen. 

»Hun sige mig kun ét«, sagde Prinsessen og 
standsede brat foran hende, »hun er sikker paa, 
det ej blev observeret?« 

»Hvilket, Deres kgl. -— 

»Hvilket?« gentog Prinsessen lidt ærgerlig, da 
hun følte, hun blev rød, »hvilket? Forstaar 
hun da ej — jeg mener — ingen saa', at hun 
indstak Naalen i — « 

Kammerjomfruen nejede dybt og sagde: 

»Nej, Deres kgl. Højhed, som jeg alt tilforn 
har forsikret Deres kgl. . . .« 

»De saa' det ej, du er sikker?« 

»Ja !« 

»Aa, Gud ske Pris,« sagde Prinsessen glad 
og lagde begge sine Hamder paa Kammerjom- 
fruens Skuldre, mens hun fo'r fort, »Gud ske 
Pris, gode Pige, gaar det vel, skal jeg tjene 
hende paa hendes Bryllupsdag!« 

Kammerjomfruen nejede dybt, greb Prinsessens 
Haand og kyssede den, mens hun daMupet 
sagde: 

»Takker for den store Naade — ak. Deres 
kgl. Højhed, om det maatte forundes mig yd- 
mygst at tjene — « 



205 



»Godt,« sagde Prinsessen hastig, »har hun 
ellers intet af Betydenhed at melde?« 

»Korset dér. Deres kgl. Højhed — « 

»Hvad det? : 

»Det skulde tilbagegives til Hendes kgl. Høj- 
hed Prinsesse Charlottes Kammerjomfru, inden 
hendes kgl. Højhed behager at vende tilbage fra 
sil Landparti — 

Prinsessen stod et Øjeblik og betænkte sig, 
saa sagde hun: 

»Min gode Pige, hun svarer mig til, at jeg 
faar det igen i Aften,« og alvorligt og mere 
dæmpet lagde hun til: »Jeg kan ej være det 
foruden, særdeles i de lange Nattetimer — « 

Kammerjomfruen nejede og tog Krucifikset. 

»Saa kan hun gaa!« 

Atter er Prinsessen ene, atter gaar hun frem 
og hen, med ét ringer hun voldsomt. Kammer- 
lakajen træ^der ind, og hun siger: 

»Kommer nogen, saa sig, jeg er hos Hendes 
Majestæ-t! : 

Og borte er hun, hastig gaar det gennem 
Lakaj-Gemakket og Dame-Forgemakket, Gardi- 
sterne ved Dørene præ^senterer og ser stjaalent 
efter hende. Lakajerne krummer Ryg og blinker 
til hinanden, og nu her i Dame-Forgemakket 
gør Kammerfrøken Krabbe og HolTrøken v. Schack 
deres dybe Reverenser, mens de ser paa hin- 
anden med forstaaende Blikke. 

Prinsessen mærker alt dette, fornemmer som 
en kold Trækvind følge sig, og kanske derfor 
bliver hendes egen Stemme kold og haard, da 
hun spørger, pegende paa Døren: 

»Hendes Majestæ^t?< 

»Ja, Deres kgl. Højhed, men — ■« 

»Men hvad?? spørger Prinsessen og retter sig. 

»Hendes ^hljestæt behager at gøre Regn- 
skab — « 

»Vil Hoffrøkenen straks melde mig?« 



206 



Frk. V. Schack nejer dybt og bruser ind til 
Dronningen. Kort efter vender hun tilbage, peger 
mod Døren og gør sin Reverens for Hendes kgl. 
Højhed, som hastig gaar ind i Dronningens 
Gemak. 

Dronningen og Prinsessen staar for hinanden, 
og i samme Nu er intet af Kulde og Stolthed 
at mærke hos Prinsessen, der griber Dronningens 
Haand og kysser den hæftigt: 

»Aa, Deres Majestæt, I maa hjælpe mig, bi- 
stå a migl« 

Der kommer et bedrøvet Smil paa Dronningens 
milde, gode Barneansigt, og medens hendes 
Haand nænsomt, ka^'ligt klapper Prinsessens 
Kind, siger hun: 

»Saa, saa, liden Louise, kom nu, lad os sætte 
os her — ja, saadan I — Her lige for migl — 
Kom saa med din Haand — men hvad er nu 
det, den er jo helt kold — saa, smil nu lidt og 
sig hun mig saa, hvad det er — « 

De sidder Side om Side hver i sin gyldne 
Armstol, Dronningen holder Prinsessens Haand 
imellem sine Hænder, ligesom vilde hun varme 
den, men nu springer Prinsessen op, kaster sig 
paa Knæ foran Dronningen, lægger sit Hoved i 
hendes Skød og udbrister i en voldsom Graad. 

Langsomt, bedrøvet ryster Dronningen paa 
Hovedet, mens hun bliver ved og ved at stryge 
sin Haand over Prinsessens Haar. 

Endelig siger hun: 

»Saa, liden Louise, saa, nu skal hun se, nu 
har hun grædt ud — og det er godt, saa Hjærtens 
godt at græ^de ud — men sæt hun sig nu her — 
ja, saadan! 

»Aa, Deres Majestæt — « 

»Ej Deres Majestæt, Skam hun sig: Louise 
hedder det — Veninde! — Naa, hvad er det saa, 
vi to Louiser har at snakke om — hvad er 
saa dit Ærind?« 



207 



»Tror I, de sætter ham paa Kastellet?« 

»Jeg ved det ej — jeg ved intet — om saadant 
taler Hs. Majestæt aldrig med mig — « 

Hs. Majestæt!« næsten raabte Prinsessen og 
rettede sig, »aa, skaf mig en Audiens, jeg maa 
tale med ham — hvorfor vil han ej høre mig, 
men kun de andre — tror han da mine Lakajer 
bedre end sin egen Søster — de kan jo lyve 
mig noget paa!« 

»Men Brevene, de har fundet — « sagde Dron- 
ningen stille. 

»Fundet?« raabte Prinsessen og knyttede 
Hæ'nderne, »nej. Brevene, de har stjaalet ud af 
mit Chatol, mine Breve, hans Breve — aa 
Gud! « 

»Saa, saa, « trøstede Dronningen, »sig dog ej 
saadant, gør ej Hans Majestæt mere vredsindet — « 

»Xaa, han behager at være vredsindet?« raabte 
Prinsessen og sprang op, »og hvi er han vred- 
sindet?« 

»Over hvad der er kommet ham for Øren — 
husk, det er det kgl. Hus' Ære — « 

»Og den vil han vogte, han, som — « 

»Louise!!« sagde Dronningen bestemt, »du tie! 
Du huske, det er Hs. Majestæt!« 

»Ja, men ved I da ej,« raabte Prinsessen, 
»ved I da ej, at — « 

»Intet ved jeg, intet vil jeg vide!« sagde Dron- 
ningen med høj, men ej helt sikker Stemme, 
og saa lagde hun mildere til: »Men hvad var 
det saa mere, hun vilde vide?« 

»Vide?«« igentog Prinsessen, mens hendes Blik 
flakkede rundt i Gemakket langs de røde bra- 
bantske Tapeter, Spejle og Billeder. 

»Ja, sig det blot — hvad er det, liden Louise?« 

»Det er,« sagde hun brat, »det er, aa, sig 
mig, er det sandt med — med den tyske Her- 
tug?« 

Dronningen nikkede. 



208 



> Saa er det altsaa sandt! — Ogsaa det — 
ogsaa det ! — Fritz vil formæle mig — ingen 
spørger mig — Hs. Majestæt vil, og jeg har 
kun at Ij'de!« 

»Saa, saa tag nu ej saadan paa Veje — det 
er jo for din egen Skyld — 

»For min Skyld? raabte Prinsessen. 

»Ja, for din Ære — for Husets Ære — « 

»Men jeg vil ej ! < 

»Vil? Aa, Barn, saadant siger mani« 

»Jeg vil ej, vil ej, hører du, hører det alle, 
jeg vil ej !« raabte Prinsessen med løftede knyttede 
Hænder ; men Dronningen tyssede mildt paa 
hende og drog hende ind til sig, mens hun 
sagde : 

»Men Barn dog, hvad tænker du paa?< 

»Jeg tænker paa, at I handler ondt og ilde 
mod mig — hvad har jeg da gjort jer, hvad er 
min Synd?< 

Dronningen svarede hende ikke, men sagde 
stille : 

»Du skal se, det bliver altsammen godt — « 

»Nej, det gør ej, intet bliver godt I 

»Jo, det gør. Barn — kanske Hertugen just 
er efter din Smag, han skal væne ret en artig 
og smuk Kavaler, siger man — < 

»Nej, kun én er efter min Smag, kun én, ej 
andre, ingen i Verden uden én!« 

»Tal ej om ham!« 

»Nej, til ingen maa jeg tale om ham, til ingen 
maa jeg tale om min Nød, Elisabeth Ahlefeldt 
har de taget fra mig, mine Lakajer vogter paa 
mig med onde Øjne, alle er de onde mod mig!« 

»Ogsaa jeg?« 

»Nej, nej, ikke du, du er god, du er mild- 
sindet; men hjælp mig for Gud den almægtiges 
Skyld!« 

Atter kastede hun sig for Dronningens Fødder 
og lagde træt sit Hoved i hendes Skød. 



209 

Og Dronningens Haand gled kærtegnende 
gennem hendes Haar, og i Dronningens Øjne 
var der Taarer. 

En Tid laa Prinsessen saaledes, saa løftede 
hun Hovedet, saa' bedende paa Dronningen og 
sagde : 

»Men naar jeg nu holder saa ret inderlig af 
ham — « 

»Stakkels Barn, det nytter intet, saadan er 
vor tunge Arvelod.« 

»Aa, men I maa hjælpe, I kan, I er dog min 
Dronning — om I vidste, hvad jeg lider!« 

Dronningen tog hende under Hagen, saa' 
hende i de taarefyldte Øjne, og saa sagde hun: 

»Ser du. Barn, kanske ved netop jeg, hvad 
du lider — 

»Ved (/«?« 

»Ja, jeg tænker det, < sagde Dronningen med 
en egen Klang i Stemmen, »husk. Barn, jeg 
har og' en Tid været en ung Prinsesse som 
du — « 

»Og der var en anden, som du holdt af,« 
raabte Prinsessen og greb Dronningens Haand, 
men Dronningen svarede ej, kun bøjede hun 
sig over hende og kyssede hendes Pande. 

En Tid var der ganske stille derinde, saa lod 
Dronningens Stemme : 

»Men ser du, liden Louise, vi Mennesker ved 
ej altid, hvad der vorder vor Lykke — er jeg 
da ej lykkelig nu? 

»Ved ej — < 

»Jo, jeg er lykkelig, er alle ej saa gode mod 
mig — og den Tid, jeg kom her til mit nye 
Land, aa, kan du da ej huske, hvor de jubled 
og raabte, og tro du mig, den fremmede Prins, 
som jeg aldrig havde set, ret som nu med dig, 
Louise, han l)lev mig en god Herre — og da 
jeg saa iik vor førstefødte, vor liden Christian, 
hvilken Fryd det var, og du skulde have set 

Borge Janssen : Prinsessen. 14 



210 



Fritz, han græd og lo af eneste Lyksalighed, 
og han har siden fortalt mig under megen Ly- 
stighed, at han ej kunde unde nogen anden den 
Fryd at hringe Budskahet til højsalig Kong 
Christian, hvorfor han selv, endda uden Hat og 
Kaarde, kan du tænke dig, ilede ud af Char- 
lottenhorgs Port og videre til Slottet her. Men 
ude paa Torvet var der fuldt af alle Slags Folk, 
der stimlede sammen om ham, og til dem raabte 
han kun disse Ord : en Prins, en Prins I Og saa 
gav alle de gode Folk sig til at raabe af Glæde, 
saa jeg kunde høre den kære Lyd helt ind i 
mit Gemak — ja, Louise, det var Lyksalighed, 
maa du tro — 

Stille og dæmpet lod Dronningens Stemme, 
og Prinsessens Øjne var ej fra hendes Læber. 

Men det er nu saa længe, længe siden,« 
sagde Prinsessen; men da hun saa\ at Dron- 
ningens Øjne i det samme blev bedrøvede, slog 
hun Armene om hende og fo'r fort: >Aa, tilgiv, 
gode, kære, stolte Dronning — « 

»Intet har jeg at tilgive,« sagde Dronningen, 
og saa smilte hun saa sært, ret som var der 
Graad bag Smilet, tro du mig, Fritz er nu som 
stedse en god Gemal ; tidt flyer han mig Penge, 
naar min egen Chatolkasse ej kan strække til 
for alle mine fattige Venner, og du har da hørt, 
at Hs. Majestæt har g.jort mig en artig Present 
med den ganske Perlefangst i Norge — « 

> Ja, han er naadig, sagde Prinsessen bittert. 
»Han er saa',« sagde Dronningen hastig og 

lagde til, »men rejs dig nu, kære Barn, og jeg 
skal vise dig, hvad der giver Lyksalighed ! « 

Prinsessen havde rejst sig, og Arm i Arm gik 
de hen mod en Dør, Dronningen oplukkede den, 
pegede ind i det næ^ste Gemak og sagde : 

> Se, Louise, ser du dér — « 

Længere naaede hun ej ; thi i det samme kom 
en lille treaars Pige med straalende blaa Øjne 



211 



og røde Kinder stormende mod Dronningen, 
slog Armene om hendes Knæ og raabte : 

»Mor !« 

Dronningen løftede hende op og tog hende 
paa Armen : 

»Har lille Sophie Magdalene det godt?« 

Barnet svarede ej, sagde blot: 

»Mor er sød!« 

Og saa knugede hun sig ind til Dronningen 
og blev ved og ved at kysse hende — 

»Se, Louise,« sagde Dronningen med saa stolt 
en Stemme, »dette er Hjærtets dyreste Lyksalig- 
hed.« 

Prinsessen bøjede sig over Barnet og kyssede 
det, medens de langsomt gik frem gennem Ge- 
makket, hvor Kammerpige Gundelach og den 
jourhavende Vaagekone Madam Lemvigh stod 
dybt nejende, den ene ved Prins Christians 
gyldne Vugge, den anden med den toaars Prin- 
sesse Wilhelmine Caroline ved Haanden. Men 
nu kunde Vaagekonen ej længere holde den 
lille Prinsesse, der rev sig løs og løb paa sine 
tykke smaa Ben frem mod Dronningen og 
raabte : 

»Mor, Mor!« 

Og Dronningens Øjne lyste, mens hun tog 
den lille Prinsesse ved Haanden og sagde : 

»Kan du kysse Tante Louise, den gode, rare 
Tante Louise!« 

Og Tante Louise faldt paa Knæ foran den 
lille og kyssede hende saa voldsomt, at hun 
begyndte at græde. 

»Saa, saa,« tyssede Moderen, »kom nu her, 
og er du sød, saa skal du faa Lov at se din 
liden Broder Christian!« 

Barnet tav, og straks derefter stod de alle om 
Prins Christians Vugge. 

»Tys! Han sover,« hviskede Dronningen og 

14* 



212 



løftede Fingren, og de to sniaa Prinsesser løftede 
ogsaa Fingeren og sagde tys. 

»Gud signe ham, sagde Dronningen stille, 
og saa nikkede hun til Børnene og den nejende 
Kanimeipige, tog Prinsesse Louise under Armen 
og gik mod Døren, mens hun sagde til 
Børnene : 

> Gaa nu pænt ind i Garderobe-Gemakket og 
leg, til Mor kommer tilbage — men vær rigtig, 
rigtig stille, saa I ikke vækker lille Bror Chri- 
stian ! V — 

Igen er Dronningen og Prinsesse Louise ene 
i Gemakket, saa vender Dronningen sig brat 
mod Prinsessen og lægger begge Hænder paa 
hendes Skuldre, mens hun smilende siger: 

»Naa, Louise, kan du se, jeg er lykkelig, og 
det vil du og' blive !« 

Prinsessen rystede bedrøvet paa Hovedet og 
sagde daMiipet : 

»Nej, jeg bliver aldrig lykkelig — « 

Men saa med ét lyste hendes Øjne, og hun 
gjorde et lidet Kast med Hovedet, mens hun 
fo'r fort: 

»Jo, kanske — kanske dog — vi faar se!« 

Dronningen saa' undrende paa hende og 
spurgte : 

»Hvad mener du, Louise? <^ 

»Mener?« igentog Prinsessen lidt ængstende, 
»mener? Ja, jeg mener som I, at jeg kanske 
vorder lykkelig — 

I det samme lød en dæmpet Trommehvirvel 
ind gennem Gemakkets Vindver, de standsede 
begge og lyttede — 

»Hvad er det?* spurgte Prinsessen. 

»Vagten — 

Voldsomt greb Prinsessen Dronningen i Armen 
og sagde : 

»Er det ham, er det Hertugen, der kommer?« 

»Nej, vist ej — < sagde Dronningen, »han er 



213 



først ventende Fredag — det er jo da Onsdag 
i Dag?« 

»Onsdag,« sagde Prinsessen brat, »ja. Onsdag, 
det er jo Onsdag — « 

Men i Tankerne lagde hnn til: Onsdag, to 
Dage igen, og saa . . . aa Gud! 

»Louise, hvad tænker dupaa?« spurgte Dron- 
ningen. 

»Jeg?« fo'r Prinsessen op, »jeg? Jeg tænkte 
paa — ja, jeg tænkte, hvad kan det være for 
Signal?« 

Dronningen ringede. Livtjeneren traadte ind. 

»Hvem har jour 'hi 

»Kammerjunker, Baron GersdorfF!« 

»Vær god at spørge ham om, hvad dette 
Trommesignal kan betyde — « 

Straks efter traadle Livtjeneren ind : 

»Allerunderdanigst tillader jeg mig at melde 
Deres Majesta^t, at Trommen gaar, formedelst 
at Ostindisk Kompagnis Skib »P^rederica Amalie« 
efter sin Ankomst til Toldboden er mønstret af 
Admiralitetsherrerne, saa Skibsfolkene nu har 
faaet Orlov at gaa i Land.« 

Dronningen nikkede. Livtjeneren gik, og straks 
dernæ'st stod Prinsessen og Dronningen ved et 
af Gemakkets Vindver. 

Trommehvirvlen kom næ'rmere og nærmere, 
nu drejede Trommeslageren, som var fulgt af 
en Flok Drenge og Kringeldrivere, om Hjørnet 
ved Holmens I5ro, nu standsede han og udraabte 
noget, gik saa videre langs Kanalen mod Højbro. 
Og frem fra Skipperbodernes lave Døre kom 
nu Kvinder og Børn mylrende og satte Kaasen 
ned langs Gaden ; men henge varede det ej, før 
der fra Færgestræde kom ansæ^ttende et helt 
Kompagni Skibsfolk, og nu blev der en Raaben 
og en Vinken, Hatte fo'r til Vejrs, stæ^rke Arme 
bredtes og slyngedes Om Kvind og Børn, og der 



214 



kyssedes, jubledes og favnedes, saa det ret var 
en Lyst. 

Dronningen og Prinsessen har ej Øjnene fra 
dem dernede — 

»Det er gemene Skibsfolk, men de er lyk- 
kelige,« siger Prinsessen stille. 

Dronningen smiler, men Smilet er bedrøvet. 
Saa faar hun Taarer i Øjnene, og træt synker 
hendes Hoved ned paa Prinsessens Skulder. 

Ingen af dem taler, fjærnt henne lyder en 
dæmpet Trommehvirvel. 



XII 

BENDIX Ahlefkldt har hængt en Næsedug for 
Dørens Nøglehul, Vindvernes Raskes-Gar- 
diner er draget sammen, og med et Spiddelys i 
Haanden staar han foran et Rejseskrin, hvori 
han just har nedlagt adskillige Sager. Han er 
faldet i Tanker: det Rejseskrin var det, han 
havde med i Spanieland I Skulde det nu kanske 
atter komme ud i Verden? 

Han gaar hen til en fuldpakket Klædekiste, 
øverst ligger hans Kaarder; han højer sig over 
dem, den korte dér, den vil han bære i Morgen, 
Page-Kaarden er det — 

Han tager Kaarden i Haanden, staar en Tid 
og betragter den, smiler saa, spænder den om 
Livet, drager den, føler paa Klingen, smiler saa 
atter: du har da end din Kaarde, den, du 
nyttede saa bravt! 

Han gør et lidet Kast med Hovedet: Aa ja, 
det skal gaa ! 

Saa sætter han sig ved Bordet, fremdrager af 
Lommen et lidet Brev, det er Prinsessens, nu 
bøjer han sig over det, læser : 



» — — — Løverdag ved 6 Slet er en vis 



Dame i Rosenborgs Pommerantshuus, Du 

være d; 

Volden 



være da med det behørige ved Porten mod 



216 



Han læner sig tilbage : i Morgen ! — Alt 
parat, 6 Slet fra Staden, ungefæhr 7 Slet i Dragør 
By — og derfra til Sejls sønder ud til Stral- 
sund — om Skipperen nu blot ej- sveg ham — 
og saa Vagten i Amager Port — — 

Hans Blik søgte Brevet : 

» Din Capitaine Mundur vil være 

for Pas at regne — — « 

Han smilte: hvor vel udtænkt af hende 

hvor vel udtænkt I — — — 

Han lukkede Øjnene, saa' hende, og Smilet 
blev end lysere: skulde det være tænkeligt, 
kanske i Morgen ved denne Time ude paa Søen, 
ene med hende, de to eneste — de to — — 
Galmands Tanke — aa ja, men hun havde hans 

Ord — og sit Ord skal man holde de to, 

eneste de to — — — 

Han slog Øjnene op, lyttede: var det ej Vogn- 
rullen? — Jo . . . na^rmere kom den — naa, 
hvad skaded det ham? 

Men han blev dog ved at lytte : saa silde var 
der ellers ej Vogne ude nærmere, næn-mere ! 

Han sprang op: sagtnede den nu ej Farten? 
Jo — o! Nu standsede den, der lod Stemmer — 
han lyttede. 

»Jo, det er Bryggergaarden — « 

»Se efter, om der er ilukket!« 

Fodtrin lød — nu blev der taget i Gadedøren. 

»Ilukket, Hr. Kaptajn!' 

Ved det sidste Ord jog det gennem Ahlefeldt, 
og han fo'r hen til Vindvet, rev Gardinet til 
Side : en Hyrekarrosse, foran den to Grenaderer, 
den ene med en Haandlygte — og nu en Officer, 
som stod ud. 

Der lød Fodtrin paa Trappen, lette og hastige, 
han lod Gardinet falde, lyttede — nu bankede 
det svagt : 

»Hr. Kammerjunker, det er mig — « 



217 



»Hvem?« 

»Gertrud Bryggers — Herre Jøsses, der er 
Soldater udenfor, de vil vist gøre jer Malør — « 

Hastig var han ved Døren — nu var den oppe. 

»Hvad vil hun?« 

»Vare jer ad — det er Soldater — bare I ej 
skal i Arrest — < 

»Arrest?« sagde han og gentog som for sig 
selv, »Arrest, ja, kanske: Arrest — kanske er 
det, som hun siger — « 

Saa strøg han sig over Panden og sagde : 

»Men hør — hun maa hjjelpe mig, hun maa — 
hun sagde jo, at han var i Garden!« 

»Hvem?« 

» Hendes Fæstemand ! « 

»Jo — o, men — « 

Ahlefeldt var henne ved Bordet — dér laa 
Prinsessens Brev! Han dyppede Fjerpennen i 
Blækhornet, rev en Kant af Papiret og skrev : 

»Arresteret, alt forbi. Farvel, Du min 
Dyrebareste — « 

Dørhammeren nede ved Gaden faldt til Slag, 
hult drønede det, Ahlefeldt for op, lagde Papiret 
sammen, greb i Lommen: 

»Her, Gertrud, her er for hendes Umag — se 
at lade ham lly dette til — — til Prinsesse 
Louises Kammerjomfru paa Slottet — « 

»Paa Slottet?« 

»Ja — det er af yderste Vigtighed — men 
gem det vel og saa bort — hun maa bort — 
men husk : yderste Vigtighed — det gælder meget, 
og ingen maa se det, lov mig det!« 

Han var ved Vindvet, hendes skræmte, be- 
drøvede Øjne fulgte ham — nu var hun borte 
gennem Døren. En Tid stod han raadvild uden 
at røre sig — dér paa Bordet laa Brevet — 
Blodet fo'r ham til Kinderne — saa greb han 
Brevet, kastede det ned i Klædekisten, ilukkede 



218 



den, løb saa mod Vindvel, rev det op, og med 
ej helt sikker Stemme spurgte han: 

»Hvem dér?« 

Officeren gik frem og sagde dæmpet: 

»God Aften, Hr. Kammerjunker — « 

»Er det ej Kaptajn Detharting?« 

»Jo — jeg ønskede gærne en Samtale med 
Hr. Kammerjunkeren — « 

»Jeg er til Tjeneste — til Tjeneste er jeg — « 

Straks derpaa opkikkede Ahlefeldt Gadedøren, 
og nu traadte Kaptajnen, fulgt af de to Grenaderer, 
ind i Stuen. 

»Hr. Kammerjunkeren har et kommode Loge- 
mente her,« begyndte Kaptajnen og saa' sig om. 

»Takker for Komplimentationen — men hvad 
skylder jeg denne særdeles Ære?« 

Kaptajnen traadte et Skridt nanmere, rakte 
Ahlefeldt et Papir og sagde : 

Dette er en Arrestordre — jeg har den 
sørgelige Pligt i Hs. Majestæt Kongens Navn at 
forkynde Hr. Kammerjunkeren Arrest!« 

Ahlefeldt bukkede let, blev en Kende bleg, 
saa' hastig i Ordren, knugede den i Haanden. 

»Og maa jeg udbede mig Permission til at 
lade alt forsegle?« 

Atter bukkede Ahlefeldt. 

Saa fremtog den ene af Grenadererne Lak og 
Signet, og der sloges Ild, sattes Segl for alt, 
Skabe, Kister. 

Ahlefeldt gik nogle Skridt frem mod Klæde- 
kisten, bukkede sig over den; men Kaptajn De- 
tharting skød sig ind mellem den og ham og 
sagde : 

»Nu er det for sent, Hr. Kammerjunker — « 

»Det er ikkun nogle Sager, som er mig sær- 
deles kære, og som jeg gærne tog med mig i 
Arresten,« sagde Ahlefeldt dæmpet; men Kap- 
tajnen svarede: 

»Derpaa skulde I have tænkt noget tidligere, 
nu er det for silde — « 



219 



»For silde — ja, I har Ret, nu er det for 
silde,« sagde Ahlefeldt frem for sig, mens der 
kom et træt, hedrøvet Smil om hans Mund, 
som var fast ilukket. 

»Hr. Kammerjunkerens Kaarde!« 

Han fo'r sammen, vendte sig mod Kaptajnen. 

»Min Kaarde?« 

»Ja, Hr. Kammerjunker!« 

Ahlefeldt drog sin Kaarde, men heholdt den 
i Haanden, betragtede den med en sær bedrøvet 
Mine — 

>Det var Kaarden!« 

Hastig jog det gennem Ahleieldt, og han sagde 
som for sig selv : 

»Skal det være denne Kaarde — jeg giver den 
saa hjærtens nødig fra mig — 

Kaptajnen trak paa Skuldrene, og saa rakte 
Ahlefeldt ham langsomt Kaarden og sagde der- 
næst brat som i hæftig Smærte : 

»Ja, tag den kun, tag den med — og saa Hr. 
Kaptajn, lad os komme af Sted!« 

»Som I ønsker — « 

»Hvorhen?« 

»Til Hovedvagten og saa Kastellet!« 

»Kastellet?« gentog Ahlefeldt og smilte tnvt; 
for han huskede i det samme noget, hun en 
Gang havde talet om Kastellet — hvad var det 
nu? — Jo, det var derude i Slotshaven: men 
om I nu kom paa Kastellet for min Skyld — 

»Marsch!« sagde Kaptajnen, og Grenadererne 
rettede sig. 

Med løftet Hoved gik Ahlefeldt foran — nu 
faldt Husdøren — nu Vogndøren til, og tungt 
rullede Karrossen af Sted mod Hovedvagten. 



XIII 

DEN durchlauchligste Fyrste og Herre, Hertug 
Ernst Friedrich III Carl, Hertug til Sachsen- 
Hildburghausen, Jiilich, Cleve, Berg, Eegern og 
Weslphalen, Landgreve til Thiiringen, Markgreve 
til Meissen, fyrstelig Greve til Henneberg, Greve 
til Marck og Ravensberg, Herre til Ravenstein, 
Ridder af den polske hvide Ørn og den kur- 
fyrstelige phalzsiske Huberts Orden, er nu vorden 
dansk Elefantridder, hvilket har kostet kgl. Maje- 
stæt en artig Skilling, eftersom Ordenskæden alene 
staar allerhøjstsamme i 16,000 gode Rigsdaler, 
der dog er vel udgivet, eftersom saadan durch- 
lauchtig Herre sikkert, endda ingen for bestemt 
ved det, er af store Fortjenester, Dyder og Kva- 
liteter. 

Men saa meget ved man hvert Fald, at han 
er en naadig Herre, og at han bærer sin Flaske 
saa godt som nogen, samt at han er særdeles 
lystig, endda Hendes kgl. Højhed Prinsesse Louise 
stadig er syg, og han saaledes end ej har haft 
den Lyksalighed at trykke et Kys paa den Haand, 
som efter hs. Durchlauchtigheds eget Sigende vil 
formalle ham ej aleneste med den glorværdigste 
af alle Evropas Fyrstestammer, men ogsaa med 
Jordens skønneste Himmelnøgle. 

Trods denne Malør med Prinsessen er hs. Durch- 
lauchtighed dog ret i et lystigt Humør, og ved 
de magnifique Tafler, der gives til hans Ære, 



221 



mærkes intet Afbræk i hans Appetit, særdeles 
betrælTendc de drikkende Varer. 

Men medens hs. Durclilauclitighed og de aller- 
højeste og høje Herskaber pokulerer bravt, hol- 
der Prinsesse Louise sig i sine Gemakker, og 
endda Hs. Majestæts tvende Leib- und Hofmedici 
Hieronimus Laub og Justitsraad v. Aspern ej kan 
finde den mindste Krankhed, er hun dog krank. 
Og bleg er hun, og Øjnene er matte, og udenom 
dem ligger mørke Ringe. Ved Nal kan hun, endda 
det italienske Krucifiks, ej finde Rolighed, og 
kommer Søvnen, da kommer og' Drømmene, og 
de er onde og ilde. Imellem sker det, at hun 
opvaagner med saa ynksomt et Skrig, at Kam- 
merjomfruen kommer tililende, og da drager 
Prinsessen hende ind til sig og taler om Kastel- 
let, Død og Mestermand, og hun truer ad sig 
selv, kalder sig med onde Navne; thi hendes, 
og kun hendes er Skylden for al denne Jammer 
og Ve. 

Ogsaa Dagene gaar med megen Trauer, og ej 
er det hende til Lise og Lindring, at Hendes 
Majestæt ofte gør hende Visit og under Taarer 
taler om alle Fyrsters tunge Arvelod. Intet vil 
hun høre herom, og hvad der end siges, Her- 
tugen vil hun ej se, kun én vil hun se, og han 
sidder paa Kastellet, og snart vil Dommen falde, 
og hvad vil den blive — Gud i Himlen, hvad 
vil den blive? 

Da er det en Dag, at Kammerjomfruen geheimt 
bringer hende et lidet Brevskab, som Kammer- 
jomfruen har faaet flyet af en Gardist-Sergent, 
der til Fæstemø har en liden Mamsel Gertrud 
Bryggers. 

Hastig løb Prinsessen til sit Garderobe-Gemak, 
og dér læste hun : 

» — — alt forbi, Farvel, Du min Dyre- 
bareste — « 



999 



Straks derpaa hørte Kammerjomfruen cl dumpt 
Fald derinde, hun løb til. Prinsessen laa be- 
svimet paa Gulvet, og da hun atter kom til sine 
fem Sind, blev hun ved eneste at sige: 

»Alt i'orbi — alt forbi — ja, saa er da alt 
forbi — — — « 

Og derpaa udbrast hun i en Graad, saa bitter- 
lig, saa ond, og den vilde ret aldrig tage Ende. 

Men Prinsessen modtog og' et andet Brev, og 
det var fra hendes høje Fru Moder paa Hirsch- 
holm, og med det fulgte et lidet Saffians-Etui. 

Det var Hendes Majestæts Ægteskabsorden de 
r union parfait, og dertil en Formaning om at 
lyde Guds Bud og ret inderlig takke ham for 
den naadefulde Godhed, som alt her paa Jorden 
vises os syndefulde Mennesker — 

Prinsessen smilte bittert, læste ej mere, skød 
Brevet og Ordenen fra sig, fornam med ét, at 
hun var saa træt, saa træt, sank sammen i Sto- 
len, lukkede Øjnene: det var dog godt at hvile, 
hvile ud, saadan ret hvile ud — — — — 

»Louise — « 

Hun slog Øjnene op. Dronningen stod for 
hende. 

»Deres Majestæt — « 

»Nej, nej, hun sige: Louise!« 

»Saa tilgiv mig, Louise, at jeg ej rejser mig 
og gør min Reverens — jeg er saa træt!« 

Dronningen nikkede venligt, skød en Stol hen 
og satte sig ved Prinsessens Side, mens hun med 
sin milde Stemme sagde : 

»Er du træt, stakkels Barn?« 

»Saa Hjærtens træt — « 

»Du skal se, det hjælper nok — « 

»Hvad hjælper?« 

Dronningen svarede ej, bøjede sig kun over 
hende og kyssede hende paa Panden. 

»Intet hjælper,« sagde Prinsessen træt, »kun 
ét — jeg længes saa' efter at dø — « 



223 



»Aa Barn, sig dog ej saadant — jeg har noget 
at sige dig, noget, som dog kanske vil være dig 
til Trøst — « 

Prinsessen rettede sig. Blodet fo'r hende til 
Kinderne : 

»Hvad er det? — Sig det!« 

»Hs. Majestæt er ej mere saa vredsindet — « 

»Hs. Majestæt!« sagde Prinsessen bittert. 

»Ja, just han, jeg har talet med ham i Dag 
dig angaaende, og han tænker nu paa Par- 
don — « 

»Paa Pardon?« næsten raabte Prinsessen og 
sprang op, »aa, er det sandt — er det virkelig 
sandt?« 

Hun kastede sig ned for Dronningen, greb 
hendes Hænder og kyssede dem: 

>Er det sandt, aa, Gud være evig priset — 
han faar Pardon, han faar Pardon!« 

»Tænkelig — « sagde Dronningen stille og strøg 
sin Haand gennem Prinsessens Haar. 

»Og saa — hvad saa, naar han faar Pardon, 
hvad da — svar mig dog for Guds Skyld, svar 
mig dog, du gode, kære Dronning!« 

Men Dronningen svarede ej straks, men kær- 
ligt drog hun Prinsessen op til sig, og da sagde 
hun : 

»Ja, nu maa du være god og fornuftig, min 
egen Louise, du maa huske, det saa' saare ilde 
ud — og da de fatale Breve fandtes, var Ober- 
Krigssekretæren af den Tanke, at den haardeste 
Straf — « 

»Døden?« raabte Prinsessen, og hendes Øjne 
blev store af Rædsel. 

»Vær dog rolig,« trøstede Dronningen og drog 
hende tættere ind til sig, »saa, saa. Barn; nu 
er der ej mindste Fare, forstaar du; men saa 
vil Hs. Majestæt og', at du er lydig og — « 

»Lydig?« raabte Prinsessen, sprang op og løf- 
tede de knyttede Hænder, »aa, nu ser jeg det. 



224 



I vil tvinge mig, I vil købe mig — men om I 
nu løj — om I løj — for I lyver alle, I piner 
mig til Døde, I gør mig saa bitter Men!« 

»Men Barn dog — « sagde Dronningen, »be- 
tænk dine Ord — betænk, hvad det gælder!« 

»Nej, nej!« raabte Prinsessen ude af sig selv, 
»aldrig, aldrig, saa hellere Døden, saa giv mig 
hellere Døden! 

>Det er jo ej dig, det gælder, ej dig, arme, 
ulykkelige Barn, det er jo haml i 

yHam'!< raabte hun og stod et kort Minut og 
stirrede frem for sig med store, vilde Øjne, saa 
fyldtes de med Taarer, og hulkende sank hun 
sammen for Dronningens Fødder og sagde med 
en Stemme, saa mat og brudt : Ham er det — 
ja ham ! Jer Vilje ske — jeg kan ej mere — kan 
ej mere — frels ham ! ; 

Og Dronningen løftede hende op til sig, slog 
Armene om hende og kyssede hende, mens hun 
hviskede : 

Ej vor, men Guds Vilje ske, og Gud bistaa 
og styrke dig nu og alle Dage!« 



XIV 

KGL. Majestæt har gennem Præsidenten for 
allerhøjstsammes KrigskoUegium, Ober-Krigs- 
sekretær. Generalløjtnant Chr. v. Lerche ladet 
Oberst Ewen Kraft, Kommandanten paa det 
Kastel Mnnkholm langt henne i Norge, tilflyde 
allerhøjest iNIelding om, at der snarlig til 
samme Kastel kan ventes en ny Statsfange, 
og i ligeste Maade er gjort Melding til Stifts- 
amtmanden i Trondhjem, Kammerherre Frederik 
Rantzan. 

Og Statsfangen er entlediget Kammerjunker og 
Kaptajn ved første fynske hvervede Infanteri- 
Regiment Bendix v. Ahlefeldt, der for begangen 
Misdaad er dømt til Landsforvisning paa uvis 
Tid og Kongens Naade. 

Med en af kgl. Majestæts Bombarder-Galeoter 
er han alt gaaet til Sejls mod Norge, og der er 
givet Ordre, at han formedelst sin fordums Stand 
skal behandles med nogen Mildhed, ja, han fik 
endda inden Affarten Lov al udbede sig en 
Naade, hvilken til alles Undren kun blev den, 
at det tilstodes ham at medtage en liden Kaarde, 
han havde betjent sig af i sine Pagedage. 



Borge Junssen : Prinsessen. |5 



MEN medens Galeoten i ondt og ilde Vejr kryd- 
ser sig frem mod Nord, er der stor Magni- 
licence og Herlighed paa Christiansborg i Anled- 
ning af, at Hendes kgl. Højhed Prinsesse Louise 
med Guds Bistand saa vel har overstaaet sin 
ilde Sygdom. 

Et grandiost GalatafFel skal gaa an, og før 
dette vil Hendes kgl. Højhed nu i Hs. Majestæt 
Kongens første Parade-Gemak modtage hs. Durch- 
lauchtighed Hertugen af Sachsen-Hildburghausen 
og naadigst tillade ham at gøre sig sin Opvart- 
ning. 

I Parade-Gemakket er alt en féte, fra tvende 
Krystalkroner og otte Kandelabrer paa skønne 
Sølvguéridoner straalcr Lyset over Gemakkets 
Genueser-Tapeter, som er udsiret med Oliestyk- 
ker af adskillige Potentater, over Spejlenes Guld 
og Glas, over de gyldne Arm.stole med det røde 
Damask, saa' og' over Hendes Majestæt Dron- 
ningen og Hendes kgl. Højhed Prinsessen, der 
ret som Himlens Sole, underdanigst omkranset 
af Kometerne, hvilke her er Hof- og Kammer- 
frøkener, alle er blevet opstillet i galant Orden 
af hs. Ekscellence Ceremonimester Holstein. 

Alle Damer af de tvende Hofetater fra Ober- 
Hofmesterinderne v. Slcidnitz og Juel til yngste 
HofTrøken Elisabeth Bille v. Rosenkrantz er nær- 
værende, kun mangler HolTrøken Elisabeth v. 
Ahlefeldt, som formedelst Meddelagtighed i Bro- 
derens Misdaad er blevet forvist til Klosteret 
Uetersen i det holstenske; men hvem har vel 



227 



nu i al denne Fryds Anretning Tanke for saa- 
dan liden Ting? 

Det skulde da være Hendes kgl. Højhed selv, 
hvert Fald er der ej megen Fryd at finde i det 
blege, forgræmmede Ansigt med de store, trætte 
Øjne, som kun finder Hvile, naar de imellem 
ser i en liden Guldmedaillon, der hænger ved 
hendes Livstykke. 

Og da smiler Dronningen; thi hun ved, at 
Medaillonen er en Skænk fra hs. Durchlauchtig- 
hed; men kanske vilde Hendes Majestæt smile 
mindre, om hun vidste, hvad Prinsessen har 
forborget i Medaillonen, hvilket er en liden Sed- 
del : hans sidste Hilsen til hende. 

Og længe stirrer Prinsessen mod den med et 
haabløst, sorgfuldt Blik, ret som kunde den 
have gemt Billedet af en, der ej var mere, men 
som hun saa ret inderlig gærne vilde kalde af 
Graven igen. 

Da føler hun en Haand paa sin Arm, farer 
sammen derved, og nu hører hun Dronningens 
milde Stemme: 

Louise, gode Barn — « 

»Ja — « 

Dronningen peger mod Døren, der opspringer, 
Prinsessen støtter sig til hende, bliver bleg, stir- 
rer mod Døren ; og frem fra den træder nu Hen- 
des kgl. Højheds Hofmester Henning v. Qvalen — 
nu er han over det blanke Gulv, nu bukker han 
dybt, først for Dronningen, saa for Prinsessen, og 
dernæst siger han : 

Hs. Durchlauchtighed Hertugen af Sachsen- 
Hildburghausen vil være lykkelig ved at gøre 
Deres kgl. Højhed sin Opvartning!« 

Prinsessen bliver end blegere, svarer ej, slaar 
kun ud med Haanden. 

Atter bukker Hofmesteren dybt, atter iler han 
over Gulvet, nu er han borte gennem Døren — 
al Ting stille i Gemakket — nu høres en dump 
Lyd: det er Drabantgardisterne, som udenfor 

15* 



228 



trækker Hellebarderne an, og nu træder Hendes 
Majestæts Ober-Hofmester Juel frem i Døren. 

Prinsessen smiler bedrøvet, saa dør Smilet, 
hun retter sig, sætter Fødderne fast i Gulvet og 
knuger Haanden om den liden gyldne Medaillon; 
for nu lyder Ober-Hofmesterens Stemme: 

»Hs. Durchlauchtighed Hertugen af Sachsen- 
Hildburshausen ! « 




EFTERSKRIFT OG NOTER 



FREDERIK den Fjerdes Rosenborg-Krucifiks er det 
Tegn, hvorunder mine Bøger »Jomfruen fra Lucca' 
en Bog om Frederik den Fjerdes Ungdomskærliglied« 
og Kongelig Naade, en Historie fra det gamle Chri- 
stiansborg samt denne Bog er blevet til. Skønt hver 
af dem danner et fuldstændig afsluttet Hele, kn3'ttes 
de dog alle tre paa en Maade sammen ved dette Kru- 
cifiks, af hvilket der her bringes en Gengivelse, lige- 
som af Frederiksberg- Billedet og Prinsesse Louises 
Portræt paa Rosenborg, hvis Maler er ukendt. For 
Tilladelsen til disse Gengivelser bringes herved Direk- 
tøren for de danske Kongers kronologiske Samling 
paa Rosenborg, Dr. phil. Mollerup en Tak, ligesom 
Personalhistorikcrcn Hr. Louis Bobé, Forfatteren af 
»Slægten Ahlefeldts Histories takkes for ydet Hjælp. 
Det samme gælder den danske Konsul i Cadiz, Hr. 
O. Chr. Kielgren, der i sin Tid var mig en udmærket 
Cicerone i Spanien, og som nu har givet mig en Række 
Meddelelser om spanske Forhold. 

Dernæst et Par Oplysninger om hvorledes det videre 
gik Hovedpersonerne i denne Bog. Prinsesse Loiuse 
blev d. 9. Oktbr. 1749 viet paa Hirschholm Slot til 
Hertugen af Sachsen-Hildburghausen, af hvem der 
findes et Portræt paa Rosenborg. Hun døde efter lang 
Tids Sygdom allerede 1756. Forøvrigt har jeg fra Sogne- 
og Garnisonspræst L. Schoenewolf i Hildburghausen 
velvilligst modtaget nedenstaaende Oplysninger: I Hild- 
burghausens Kirkebog findes følgende Notits om Her- 
tugindens Død: ^' Gestorben am 7. August narhts 1 Uhr 
(altsaa 8. Aug.). Bisættelsen fandt Sted d. 19. Aiig. med 



stor Højtidelighed i Slottets Gravkapel. Slottet er nu 
omdannet til Kaserne for II Bat. 95. Regiment, og Ind- 
gangen til Kapellet med de fyrstelige Kister er derfor 
tilmuret. I et Manuskript, som findes i Hildburghau- 
sen, er Hertuginde Louise karakteriseret saaledes: »Der 
Charakter dieser Koenigtochter ivar wirkelich erhaben, 
gottcsfriichtig, tiigendhaft, huchst gerccht und streng in 
Erfullung jcder Regentcnp/licht . Bendix Ahlefeldt blev 
løsladt fra Munkholm d. 16. Novbr. 1752, blev 53 Kom- 
mandant paa Helgoland og 71 Landraad i Uetersen i 
Holsten, hvor han døde ugift 1782. Marie Elisabeth 
Ahlefeldt blev 1760 gift med sin Fætter, General i Ka- 
valleriet, Grev Fr. Ahlefeldt til Grevskabet Langeland 
og Stamhuset Ahlefeldt. Hun døde 1769 og ligger be- 
gravet i Ahlefeldternes Kapel i Tranekær Kirke. Sophie 
Christine Walther blev gift med Nicolai Eigtved, en 
Bondesøn fra Egtved paa Sjælland, senere Ingeniør- 
officer og Bygmester, bl. a. af Palæerne paa Amalien- 
borg. Prinsesse Sophie Magdalene f. 3. Juli 1746, blev 
g. m. Gustav III af Sverige. Prinsesse Wilhclmine Ca- 
roline f. 10. Juli 47, blev g. m. Kurfyrst Wilhelm af 
Hessen-Cassel. Prins Christian (Chr. VII) f. 29. Jan. 49. 
Næste Aar 30. Jan. fødtes Prinsesse Louise, der blev 
g. m. Landgrev Carl af Hessen-Cassel og Stammoder 
til Frederik VIII. 



NOTER. 

Titelblad: Prinsesse Louises Moiiogram er tegnet efter 
Monogrammet paa det forgyldte Sølvtoilet, der har tilhørt 
Prinsessen, og som nu findes paa Rosenborg. Forøvrigt er 
det eftergjort og brugt som Gave til forskellige danske 
Prinsesser, bl. a. Hertuginde Thyra af Cumberland og 
Prinsesse Ingeborg, Hertuginde af Vestgøtland. Side 10: 
Adrienne, en fortil aaben Slæbckjole, har sit Navn efter 
et Kostume, som første Gang saas i en Komedie, der opf. 
i det 18. Aarh. Dens Forf. var en Baron Andriennc. Side 
12: Cordegalle = Corps de garde = Vagthus. Side 35: I 
la caridad's Kirke findes Don Juans Grav med følgende Ind- 
skrift, skrevet af ham selv: Herunder hviler det sletteste 
Menneske, der har levet. Hans Portræt viser en fin, bleg 
Kavaler i sort Ordenskappe. la giralda er Klokketaarn for 
Sevillas Domkirke. Oprindelig bygget af Maureren Geber, 
der siges her at have udtænkt Formlerne for den efter ham 
opkaldte Algebra. Taarnets Navn, den omdrejelige (af girar, 
at dreje rundt), hentyder til den rundtdrejende Kobber- 
engel øverst oppe, som Cervantes kaldte den mest forander- 
lige og flygtige Kvinde i Verden. Side 6i: Navnet Guadal- 
quivir er en Forvanskning af det mauriske Wad-I-kebir = 
den store Flod. 1 Durito := 10 Kr. 1 Dublon = 40 Kr. 
Side 65: I Modsætning til nu, da Tyrefægtning drives som 
Næringsvej, var gamle Tiders Tyrefægtere Adelsmænd, der 
kæmpede til Hest og betragtede det som en Skam (vergiienza), 
at Hesten saaredes under dem. 1 Madrid optraadte endnu 
indtil for kort Tid siden Adelsmænd ved store Fester. Da 
Kong Fernando og Dronning Ysabel belejrede Granada, svor 
hun, at hun ikke vilde skifte Særk, før Bj'en havde overgivet 
sig. Dronningen holdt Ord, men da det trak ud med Over- 
givelsen, blev Dronningens Særk noget gul. Deraf Navnet: 
Ysabellafarve. Side 73: majos og majas = Mænd og Kvinder 
i spansk Nationaldragt. Side 91: Wigantsgaden = Ny Vester- 
gade. Side 101: Falbelade = Garnering. Engeagenter = ned- 
hængende Damehaandlin. Side 106: Det angives, at Inkvisi- 



tionen fra den oprettedes 1481, til den ophævedes, lod brænde 
34,000, medens 280,000 sattes i Fængsel. Side 107: Murillos 
»Madonna della Servietta« = Madonna paa Servietten, fin- 
des endnu i Sevillas Malerisamling el sctlon de Miirillo. 
Carlo Broschi, af neapolitansk Adelsslægt, berømt Opera- 
sanger og Fernando Vis Raadgiver. Side 108: Viftesproget 
bruges endnu, dog ikke mere saa hyppigt som tidligere. Side 
110: Beso la mano de Usted (udt. usté) og å los pies de Usted 
som Afskedshilsen gaar nu mere og mere af Brug og er- 
stattes med cjiie Usted lo påse bien = gid det maa gaa Dem 
(Deres Naade) vel. I Breve undertegner man sig til en Herre: 
Q. B. S. M. =^ Quien bcsa sus manos = som kysser Deres 
Hænder. Til en Dame hedder det: Q. B. S. P. ^ Quien besa 
sus pies (Deres Fodder). Side 1 "21 : Baslemaner ^ kommer af 
det franske: Je vons baise les mains eller af det spanske: 
besamanos (Haandkysscceremoni) = Talemaader. Side l'i3: 
Andre Officerslonninger var: Oberst: 88.i Rdl.. Oberstløjt.: 
410. Major: 330. Kapt. : 238. Kobenhavns Garnison bestod 
af 7000 Soldater og 3000 Matroser. Hele Hæren var 70,000 
Mand, og Udgifterne i 1746 var 1.343.926 Rdl., hvoraf 
324,407 Rdl. gik til Norges \'æru. Kommandosproget var 
Tjsk til 1772. Side l.'>('>: Lavendelstræde har sit Navn deraf, 
at der i denne Gade 1419 boede en Raadmand ved Navn 
Lauritz Vinder. Saa kom Gaden til at hedde Lauritz Vin- 
dersstræde ^ Lasse Mndersstræde =^ Lavendelstræde. 1756 
— 57 opførtes Petri Kirkes nuværende Spir efter Tegning 
af Hoftomrermester, Brandmajor Boye Junge. Side 161: 
Plan =: Pæon. Side 111: Den italienske Adelsdame var 
F"rederik den Fjerdes Ungdomselskede Maria Magdalena 
Trenta, hvis Historie jeg har fortalt i min Bog »Jomfruen 
fra Lucca«. Side 180: Den ital. Opera havde Lokale i den 
nuværende Antiksal. Skidenstræde blev senere til Kr\'stal- 
gade. Side 185: Kunstkammeret fandtes i flere af de Sale, 
der indtil for kort Tid siden anvendtes af Det store kgl. 
Bibliothek. Side 186: Jærnankeret og Chr. Vis Voksbillede 
findes nu paa Rosenborg. Side 191 : Posten til Aalborg kom 
i Stand 1750. 10. Septbr. 49 øgedes Kobenhavns Lygters og 
\'ægtere Tal. Side -201: Pommeranshuset, nuværende Garder- 
kaserne. Det omtalte Krucifiks er det, som Frederik IV fik 
af sin Ungdomselskede Maria Magdalena Trenta. Det findes 
paa Rosenborg. Prinsesse Charlotte Amalies Kammerjomfru 
var Bodil Læssoe, hvis Historie jeg har fortalt i min Bog 
»Kongelig Naade«. 



KILDER. 

Edv. Holm: Danm.-Xorges Hist. 1720 — 1814. Louis Bobé: 
Slægten Ahlefeldts Hist. P.Fr.Rist: Fra Støvlettiden. Doro- 
thea Charlotte Biehl: Historiske Hreve (Hist. Tidssk. 3. R. 
IV B.). Siihms Nye Saml. til den d. Hist. III B. Gustav 
Lud. Baden: Kong Fr. V Regierings Aarbog. Th. Overskou: 
Den danske Skueplads II B. Luxdorphs Kalenderoptegnelser 
for 1748. Jens Kragh Host: Mærkværdigheder i Kong Fr. V's 
Levnet og Regering. Vaupel: Den dansk-norske Hærs Hist. 
Lovenskjold: Den kgl. Livg. til Fods. Holger Fr. Rørdam: 
Breve fra Jacob Langebek. L. Holst: Kjbh. og Kongerigets 
Kjobst. for omtr. 100 Aar siden. Secher: Danmark i ældre 
og nyere Tid. Fr. Taarup: Journal og Haandbog for Kjbr. I. 
F. /. Meier: Frederiksberg Slot. X. Jonge: Den kgl. Hoved- 
og Residentz-Stad Kiobcnhavns Beskrivelse. Om Taffel Eli- 
quetten osv. (1. Chr. Riises Arch. Jan., F'ebr., Marts 1838). 
Kioh. Postrijtter 1745 — 50. M. Niels Hofman Sevel Bloch: 
Spaniens Testament. A. Fabricius: Forb. mellem Norden og 
den spanske Halvø i ældre Tider. Chr. Aug. Fischer: Reise 
fra Amsterdam over Madrid og Cadiz til Genua (Archiv for 
de nyeste og mærkv. Reisebeskrivelser XX Bind). Hr. Che- 
valier de Bonrqoings nye Reise g. Spanien (Saml. af de n. 
og bedste Reisebeskr. O — 7 Deel). Kornerup: Skildringer fra 
Spanien i 1860. E. Gigas: Rejser i Spanien i det 17de Aarh. 
E. Gigas: Spanien omkring 1780. 



Omtrent samtidig udkommer en 
svensk Udgave paa Bohlin og Ko.'s 
Forlag i Stockholm. Oversættelsen 
er foretaget af Borgmester Otto 
Borgstrøm. 



Fjerde Oplag 
BØRGE JANSSEN: 

KONGELIG NAADE 

EX HISTORIE FRA DET GAMLE CHRISTIANSBORG 

Med 111. efter Originaler paa Rosenborg af Axel Hou 
og Arkitekt Thorvald Jorgeiisen 

Pris i Kr., indb. 5 Kr. 50 Øre. 

Rosenborg-Krucifikset er det Tegn, hvorunder Jomfruen fra 
Lucca«, "Kgl. Naade og Prinsessen er blevet til, og skønt de 
hver for sig danner et fuldstændig afsluttet Hele, knj'ttes de dog 
sammen af dette gamle Kærligheds-Symbol 

Bogen er et i kunstnerisk Værd jævnbjrdigt Sidestjkke til 
»Jomfruen fra Lucca , hint farvestraalende Stemningsmaleri, som 
tog Aand og Hjærte fangen . . . Hvorfor er Forf. paa en Gang 
slaaet saa stærkt igennem? Fordi han har fundet sit specielle 
Omraade. Han griber med lykkelig Kunstnerhaand; derfor bliver 
de Skikkelser, han drager frem. interessante ved at være lyslevende 
... I »Jomfruen fra Lucca var det et Krucifiks, som gav Stem- 
ning til Bogen; det samme Beskyttelsens Tegn, Relikvien fra 
Rosenborg, l)linker hist og her frem i den lille, danske Piges Kær- 
lighedskamp . . . Hvad Jomfru Læssoes Bejler angaar, vilde vi i 
Bogtrykker Berlings Sted rimeligvis ogsaa have givet den lidet 
smarte Baccalaureus Afsked ... til Gengæld tager Christoph Gluck 
den musikalske unge Mand under Armene ... Vi stifter Bekendt- 
skab med en hel Række af Samtidens Storheder, selve Ludvig 
Holberg ikke undtagen . . . Allerede disse Hofhistorier vilde for 
et bredere Publikum være tiltrækkende nok til at sikre Bogens 
Sukces, om den for mere kræsne Læsere ikke var saa bedaarende 
som den er ved Hundreder af fine Smaatræk . . . Sprogformen 
er fortrinlig gennemfort, og bag hvert historisk Træk ligger om- 
fattende Viden, som uden at trykke, ja, næsten uden at føles, 
kommer Læseren til Gavn . . . »Kgl. Naade taler baade til For- 
stand og Hjerte, mest maaske dog til det sidste. Ellers vilde den 
heller ikke være, hvad den nu er: et Digterværk, som bringer 
Hjerter til at svulme. THOR LANGE i Dannebrog. 

Det forekommer mig, at Børge Janssens Boger giver et mere 
virkeligt Indtryk end J. P. Jacobsens Marie Grubbe . . . Børge 
Janssens »Jomfruen fra Lucca og Kgl. Naade« er de mest levende- 
gjorte Billeder af Danmarks Historie, man kan give danske Læsere 
i Hænde. LAURA KIELER i Dansk Ungdom. 

B. J. er slaaet helt igennem med sine historiske Romaner, 
derom kan ikke tvistes . . . B. J. er naaet til en Fortællekunst, 
han er ene om ... Vi har ogsaa andre historiske Forf., der ved 
gode Bøger har vundet sig et stort Publikum, men B. J. er trængt 
dybest ind i Tidens Aand. Husmoderens Blad. 

Om en Bog, der lige efter, at den er udgivet, bliver revet 
bort, behøver en Anmelder egentlig knapt at skrive, især naar 
hans egen Mening som i dette Tilfælde falder nøje sammen med 
vox populi. B. J. hører nu med Rette til vore mest yndede og 
læste Forfattere. F. B. i Nationaltid. 



Fjerde Oplag 

BØRGE JANSSEN: 

JOMFRUEN FRA LUCCA 

EN BOG OM FHKDERIK UEX FJERDES UXCiDOMSKÆRLIGHED 

Med III af Axel IIoii og efter Originaler paa Rosenborg. 

i Kr. ?.j Ore, indb. (> Kr. 

Underskrevne har med stor Fornojelse gennemlæst Hr. BØRGE JANSSKXS 
Manuskript til den historiske Roman, paa hvilken han i længere Tid har ar- 
bejdet. Fortællingen har særlig interesseret mig ved de koiTekte Skildringer af 
Personer og Forhold i Frederik den Ijerdes Tid, som Forfatteren grundigt har 
studeret, idet hon med stor Flid har gennemgaaet den samtidige og den senere 
historiske Litteratur og ved sine Besøg i Rosenborg Samlingen - - i hvilken det 
Minde om Frederik den Fjerdes l'ngdomskærlighed, hvorom Bogen handler, er 
opbevaret — har sat sig fuldstændig ind i den Periode, om hvilken han skriver. 
Hans Udenlandsrejser har derhos givet ham Lejlighed til efter Selvsyn med Tro- 
skab at skildre de Steder, hvor Handlingen foregaar, og det Folkeliv, som har 
rort sig og endnu rører sig i de paagældende Egne. 

Rosenborg, 30. November 191)3. P. BROCK. 

Dr. phil.. Inspektor ved de danske 
Kongers kronologiske Samling. 

Af andre Udtalelser kan anfores: 
Interessant og fængslende Roman . . . absolut Forfatterens 
bedste Bog, og den vil sikkert vinde ham og hans Arbejde mange 
A'enner i vide Kredse. /?. i Berl. Tid. 

Det er, kan man sige, en dansk "»Alt Heidelberg , men bygget 
paa fast historisk Grund. Et fortræffeligt Stof . . . Jomfruen fra 
Lucca« er utvivlsomt det betvdeligste, Forf. har gjort. 

ALBERT GMDTZMAXX i Dag. Nijh. 

B. J. har i høj Grad Ære af denne historiske Roman. 

Vort Land. 
Paa en Gang den højeste Kunst, den dybeste Granskning og 
Viden . . . stort og herligt som et pragtfuldt Kunstva'rk. 

E. R. i Folk. A. 

Den har noget for enhver: der vil blive fældet Taarer for den 
unge Konge og den hoje, hvide Nonne paa unge Pigers Kamre, og 
modne Akend vil vide at skatte det fortrinlige Tidsbillede af Da- 
tidens F'lorens og Venedig som af Livet paa Kobenhavns Slot. En 
varm Følelse for Livets Smerte forener sig med en let Fernis af 
Humor over Datidens kuriøse Tænkemaade til et Kunstværk af Rang. 

EMIL BRUUX i »Hojskbl' . 

Arvckronprins Frederik kommer til A'enedig og forelsker sig 
her i Maria ^lagdalena Trenta. Denne F^orelskelse holder sig frisk 
hele hendes Liv, og det er om den, Romanen handler. Den er 
skrevet ud af et rigt F'ond af Viden, et indgaaende Kendskab til 
italiensk og dansk Kulturhistorie og er fuld af dramatisk Liv; en 
usædvanlig spæ'udende Virkelighedsroman, køn og fin, udmærket 
formet, en af de betvdeligste Boger, vi endnu har set i dette bog- 
rige Efteraar. " ' ZAKARLAS MELSEX i Søndbl. 



BØRGE JANSSEN: 

TROLDHEDE 

JYSK JULEHISTORIE 

Titelbillede af Axel Hou. 
Pris 3 Kr.. indh. 'i Kr. 30 Øre. 

Det maa være hyggeligt sammen med den nnge Forfatter, som 
er Bogens Helt og som har rejst viden om i fremmede Lande, at 
vende hjem til den lille By i Jylland og nkendt af Folk i Aften- 
skumringen at gense den kendte Række Huse, hen over hvis Tage 
Kirkeklokken ringer Solen ned, mens hjemlig Tørverøg krydrer 
Luften og hist og her et Lys tændes hag en Rude. 

Godt atter at staa i \'ærelset fra Barndomstiden og genkende 
Rullegardinet med Kronhorg Slot eller den hjulhenede Ildtang, der 
er stillet op ligesom en Bonde, der skal fotograferes. Hans Onkel 
har fornyligt taget en fattig ung Pige i Huset. Hendes nys dode 
Moder, for hvem hun i Enrum gra'der, skønt hun udadtil er 
meget rolig og korrekt, var af spansk Æt. Ved det første Møde 
med hende i Haven under de vædedryppende Træer kommer Dig- 
teren i sin Omtale af Sevilla, som han kort i F"orvejen har he- 
søgt, uforvarende til at sige hende den spanske Hilsen: Benedita 
se tua madre, ^'elsignet væ»re din Moder! Det Ord slaar ned i 
hendes sky og sorgfulde Hjerte; paa gylden Baggrund af medfødt 
Sympathi for Solskinslandet, hvorfra hendes bortgangne Moder 
nedstammede og af hvis Herlighed den unge Forfatter selv er 
stærkt betaget, spirer en langsomt voksende mystisk Kærlighed 
frem, hvis bly og fine \'ækst er den gyldne Traad, som slynger 
sig gennem Bogen. Yndefuldt og med kunstnerisk Snille er denne 
Traad spundet fra Begyndelsen til Enden. Guldtraaden sammen- 
kæder ogsaa en Mængde smaabitte farvemættede Akvarelbilleder 
fra Egnene ved de hse Middelhavskyster. Anmelderen, som selv 
har set Spanien og besøgt baade Dalmatien. Montenegro og de 
græske Klippeøer, anerkender den skønne sanddru Klarhed, hvori 
hvert lille Billede straaler frem. Men hyggeligst er dog Skil- 
dringerne derhjemme fra Jylland. Tranum Kro med de umage 
Karaffer paa Skænken, Alleruj) Bakke med Udsigten til det fja'rnc 
^'esterhav, Troldhedes Herregaardshave i Efteraarsstøvregn . . . 
Jeg har selv set alt dette, men vilde ikke have havt Kunstner- 
haand eller Ynglingsfriskhed nok til at male det med saa klare 
hjertefangende Farver. Børge Janssen er øjensynligt begavet og 
har Hjertet paa rette Sted, Giv hans Bog til en alvorlig Mand; 
den vil berolige og tilfredsstille ham; skænk den til en god ung 
Pige; hun vil opfatte den som et Ka^rtegn og fyldes af smukke 
Tanker derved. Ren og sjælfuld Digtning som denne bærer opad 
og gør glad. 

THOR LAXGE i Højskoicbl. 

Moskva 25. 12. Oktober 1902. 



BØRGE JANSSEN: 

FATME 

ROMAN FRA ØSTERLAND 

Titelbillcde af Luplau Janssen. 
' Pris : 2 Kr., indb. 3 Kr. 50 Øre. 

Borge Janssen fortæller med god og sikker Kunst. Sproget er 
fint, Stemningen er ren, og dog er Romanen ildfuld, og Spæn- 
dingen ofte paa Kogepunktet . . . > Tiden hungrer efter Skønheds 
derfor glæder det os, at Børge Janssen har gjort et ærligt og vel- 
lykket Forsøg paa at sende en skøn, varm og ren Bog ud i \'erden. 

(Dansk Folketidende.) 

Bogen vil sikkert vinde sig en taknemmelig Læsekreds . . . 

(Dannebrog.) 

Bogen dufter af østerlandske Blomster og kostelige Salver. 

{Aftenposten.) 

Sproget er blomstrende og melodisk lig sydlandsk Musik. For- 
tællingen er helt igennem følt og tænkt af en dannet Mand. 

{Kristeligt Dagblad.) 

Mange Situationer, sete med en Digters Øje. 

{Nationaltidende.) 

Boken bor bli valkommen lektor for hvar som onskar få en 
inblick i Osteriandets lif. seder och bruk. 

{Oresundsposten, Helsingb.) 



Tidligere udkom af samme Forf. bl. a.: 
SPANSKE NÆTTER (udsolgt), 
»MOSEKONER RRYGGER« (udsolgt). 

Og til Jul udkommer en ny Rornebog: 

TORDENSKJOLDS VEJRHANE«. 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



PT Jsuissen, E^rge 

8175 Prinsessen 

J35P75 
1906 













Sk ■ V .* ■ 



%1^*: 









■♦if»i*^ 



il*#